Læsetid: 6 min.

Miljøsafari i CO2-mekka

Californien er en af verdens største for-urenere. Samtidig føres her en af USA's grønneste politikker. Modsætningen mellem drømmen om den grønne stat og hver-dagens Californien er stor, mener cykel-fundamentalisten, vindmølle-entusiasten og bilforhandleren
24. januar 2007

Firetusinde vindmøller står på bjergskråningerne i dalen så langt øjet rækker. Al bevoksning er lav. Kryber langs jorden, som bøjer buskene sig for vinden. Det er Palm Springs vindmøllepark, verdens største. Her producerer i omegnen af tolv tusinde hvide vinger energi nok til at forsyne en millionby som San Francisco i et år.

Vindsafariguiden

Inde i skoven af vindmøller hersker kun lyden af vind. Parken er placeret i San Gorginiopasset cirka 150 kilometer fra Los Angeles. Ingen steder i USA blæser det så kraftfuldt som her. På afstand ligner møllerne fredfyldte slanke væsener. Tæt på er de marå skiner og metal.

Jack Norie, der er pensioneret computernørd, som han selv siger, viser hvert år ligeså mange turister, som der er møller, rundt i parken. Som vindmølle-safariguide går han mellem vindmøller i tusindvis hver dag, men giver ikke meget for guvernør A. Schwarzeneggers grønne politik.

"Hvis bare ti procent af, hvad guvernøren siger, bliver til noget, skal vi vist være heldige," siger han og griner under den slidte baseballkasket.

Bilen bumper af sted på den smalle grusvej, der leder igennem vindmølleparken og op mod den massive bjergkæde mod nord. Snart er der ikke andet end sand, himmel og meterhøje vindmøller på hårdt arbejde.

Jack Norie tror ikke på flere vindmøller i Californien, som der ellers er planer om. Det er ikke Staten, der ejer vindmølleparkerne, men private selskaber, og den mængde land, der skal bruges, er alt for dyr at købe. Desuden er der ikke vind nok til at dreje mange flere vindmøller.

"Desuden vil flere vindmøller møde stor modstand fra de lokale, der skal have dem i deres baghave," siger han. Personligt synes han, de slanke hvide metaldamer er smukke. Kun to procent af Californiens samlede energiforbrug bliver dækket af vi-ndenergi.

Cykelfundamentalisten

På den seksten spor brede motorvej 110 tilbage til Los Angeles er trafikken gået i stå. Uendelige rækker af store firehjulstrækkere og små Porscher, Toyotaer og Ford-modeller slanger sig mere end langsomt fremad i solskinnet denne lørdag eftermiddag.

På en dag som denne tager det omkring tre timer at komme knap tyve kilometer fra Santa Monica i øst til Hollywood i det nordvestlige Los Angeles. Dobbelt så lang tid som fra L.A. til vindmølleparken i Palm Springs, der ligger mere end seks gange så langt væk.

"Det er et frygteligt sted, det her," udbryder Monica Howe, mens hun spænder sin cykelhjem og stiger op på sin racercykel af mærket Nishiki. Hun klikker sine sko fast i pedalerne, og er klar til at kaste sig ud i det brølende helvede i Los Angeles' gader.

"Jeg har været så tæt på at forlade det her sted. Det er så utåleligt at komme gennem byen. Men så begyndte jeg at cykle," fortæller hun.

Monica Howe står udenfor Bicycle Kitchen, et lille cykelværksted på randen af Hollywood. Der er løse cykeldele overalt, samlede cykler hænger i loftet, og brugte cykler står stablet i baglokalet. Sammen med fyrre andre frivillige driver Monica Howe Bicycle Kitchen, hvor kvarterets børn, men også voksne, kommer forbi med deres cykler og lærer at reparere dem.

Når hun ikke er i 'cykelkøkkenet', arbejder hun for Los Angeles County Bicycle Union, en organisation, som forsøger at forbedre forhold for cyklister i byen, hvor cykelstier er et ukendt fænomen, og hvor fortove er tomme for mennesker, fordi de alle sidder i deres biler. Men der er det ulovligt at cykle.

Monicas gamle Nishiki-racer har efterhånden fået nogle skrammer af at leve et hårdt liv i englenes by.

"Bilisterne i byen er meget aggressive og råber 'flyt dig dog fra vejen'," siger Monica og fortsætter, mens hun triller ud på vejen.

"Bilisterne er ikke vant til at byen også skal rumme cyklister, derfor kan det være farligt."

Hun når hurtigt op i fart, og bremser ved et kryds, hvor hun skal til venstre over en tresporet vej. Som det er tilfældet med de fleste gader i Los Angeles, er cyklen nødt til at køre sammen med bilerne. Pludselig råber Monica: "Hvad laver du dog i den bil?".

Udbruddet er adresseret til en kvinde i en lille bil på den anden side af krydset. Kvinden ruller vinduet ned og får fremstammet en forklaring, der ikke falder i god jord hos anklageren, Monica:

"Det er en fra Bicycles Kitchen. Jeg ser hende aldrig i bil. Selv kører jeg også kun bil et par gange om måneden." Hun griner og skifter kørebane.

At cykle har sin pris

Men selvom Monica griner af sin egen fundamentalisme, så har det at cykle i Los Angeles en pris.

"I slutningen af sidste år var det meget slemt med ulykker. Fire af mine venner blev uafhængigt af hinanden indlagt på hospitalet efter at være blevet påkørt."

Monica vifter nu arrigt med armen. Hun peger ned til venstre for at signalere til bilerne, der kommer buldrende bagfra, at hun skifter bane, og at hun gør det nu. En bil kører helt op på siden af hende. Den flytter sig ikke, men det gør Monica heller ikke. Til gengæld stikker hun i et hyl, der ikke er meget fra at kunne konkurrere med en sirene. Så sætter bilen endelig farten ned og lader hende komme op foran.

"Bilisterne her i centrum er ikke de værste," råber hun efter hylet. Hun stopper under en bro, smider cyklen op på skulderen og finder vej op ad en trappe, der tager én et niveau op, så man nu befinder sig på en smal sti ved siden af byens travleste motorvej, 101.

"Af en eller anden grund er de værre over vestpå omkring Beverly Hills og Santa Monica. Den eneste, forklaring jeg kan komme på, er, at de er så rige. De gider ikke have cyklister på deres veje."

Bilerne på motorvejen, der er en halv meter fra stien snegler sig stadig langsomt frem, som de har gjort det hele dagen. Monica ryster på hovedet.

"Jeg fatter ikke, at de gider. Det værste er, at bilerne er sådan en stor del af vores bykultur og måde at bevæge os rundt på, så kampen for flere cykler er enorm hård. Desuden spreder L.A sig over så stort et areal, at det for mange er uoverskueligt at bruge andet transportmiddel end bilen. Også den offentlig transport er næsten ikke eksisterende."

Lokal berømthed

Monica smider endnu engang cyklen på nakken, og tager en vindeltrappe op til et endnu højere niveau. Nu er der motorvej under, over og ved siden af.

"Det her er et af mine favoritsteder i byen. Her er så ustyrlig grimt, men samtidig smukt på en kynisk måde," siger hun og begynder at trille ned ad stien mod downtown.

I fuld fart godt lænet fremover tager hun et par lyskryds for næsten orange, indtager den inderste kørebane til stor fortrydelse for et par bilister, indtil hun endelige stopper sit ridt for knaldrødt midt i downtown.

Pludselig høres det bagfra:

"Det er da dig fra avisen. Jeg læste om dig og din cykel. Du er for sej."

Stemmen kommer fra en hjemløs. L. A Times skrev i starten af januar en artikel om Monicas virke for cyklismen.

Monica griner, da hun når over på den anden side af lyskrydset: "Berømt bliver man åbenbart også i den her by, hvis man er erklæret troende cyklist."

Med egne ord er Salvador Ragel også berømt. Han er berømt for sin formidable evne til at sælge biler i Santa Monica, L.A. Han er Toyotaforhandler i nabolaget til Beverly Hills. De biler, der i øjeblikket sælger rigtig godt, er hybridbilen Toyota Prius. Hybridbilerne bruger langt mindre benzin end andre biler og kører delvist på elektricitet. Salgstallet i Europa har netop rundet de 550.000 solgte eksemplarer. Salvador Ragel modtog sidste år omkring 10.000 bestillinger på Toyotas Prius.

"Mange Hollywoodstjerner bor her i området, og de vil gerne vise, at de gør noget godt for miljøet, så dem sælger vi mange biler til," fortæller han.

På Santa Monica Boulevard, hvor Salvadors forhandler ligger, er trafikken så tæt. At Salvador må hæve stemmen, da lyskrydset bliver grønt og alle gasser op.

"Der er et lovforslag der er ved at gå igennem, hvor hybridbiler skal have lov til at parkere gratis alle steder i byen. Så der er efterhånden ingen grund til at købe sådan en," siger Salvador og peger på en Toyota Prius, der ikke er hybrid. Dem sælger han fortsat flest af, selvom prisforskellen er minimal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu