Læsetid: 5 min.

En million tyrkere: Nej til Gül, nej til generalerne

Kæmpe demokratisk magtdemonstration på gaden i Istanbul. De vil hverken vide af et mere religiøst Tyrkiet eller et nyt militærkup
30. april 2007

ISTANBUL - Tyrkiets regering har begået den kæmpe fejl over de seneste fem år, at den ikke har gjort nok for at skabe tillid blandt landets verdslige grupper.

I går gik op mod en million af dem på gaden i Istanbul i en demonstration, der klart markerede, at der i Tyrkiet er en voldsom bekymring over, at et let islamisk parti nu står til ikke bare at have absolut flertal i parlamentet og regeringsmagten, men også præsidentposten.

Demonstrationen var fuldstændig renset for partipolitiske slogans, men var en rendyrket tværpolitisk manifestation til fordel for demokrati og sekularisme. Så godt som hver eneste demonstrant holdt et rødt og hvidt tyrkisk flag, mange havde taget deres indrammede billeder af Atatürk med fra en væg derhjemme, og frem for alt bestod demonstrationen af tyrkere fra alle lag og mange politiske overbevisninger. Der var gymnasieelever, bedstemødre, forretningsfolk, familier, akademikere, arbejdsløse, offentligt ansatte og selv enkelte med hovedtørklæde.

"Hvorfor skulle jeg ikke være sekulær, bare fordi jeg går med tørklæde," svarede en ældre kvinde forbavset på et spørgsmål om, hvorfor hun var mødt op i går.

Selv om begreberne ofte blandes, kan man sagtens være både religiøs og sekulær, men ingen i gårsdagens forsamling tiltror den siddende regering og præsidentkandidat Abdullah Gül den egenskab.

"Skulder ved skulder mod sharia," råbte de tætpakkede masser i kor og gentog sloganet et par gange, inden de gik over til at råbe "Tayyip, se hvor mange vi er," med henvisning til ministerpræsidents mellemnavn, eller til et af de mere fantasifulde a la "Tyrkiet er vågnet, imamen er besvimet".

Frygter iranificering

I mængden var der udbredt enighed om, at sekularismen er under pres i Tyrkiet, og at landet risikerer en 'iranificering' i de kommende år, hvis ikke der bliver sagt fra nu. Men lige så udtalt frygten er, lige så uhåndgribelig er årsagerne til den. Trods utallige spørgsmål kunne få i går pege på konkrete tegn på, at landet er ved at blive mere islamisk.

"Ministerpræsidenten vil splitte Tyrkiet ad og tvinge sin egen tro ned over os andre," siger en.

"De vil slette alt det, vi har opnået," siger en anden.

"Der er kommet flere hovedtørklæder på gaderne, og Atatürks reformer og ideer respekteres ikke mere,"siger en tredje.

En fjerde, der slet ikke er blevet spurgt, bryder ind:

"Vi kan blive til et nyt Iran på fem år, og det vil jeg dø for at undgå. Kommer EU og hjælper os, hvis den sekulære stat er i fare?" råber han under stor ophidselse, mens han insisterer på at tale på vegne af alle de to millioner mennesker, han mener er til stede.

Men konkrete eksempler, der kan underbygge oplevelsen af, at sharia-lovgivning og fundamentalisme skulle være på vej, er der ingen, der kan komme med. En nævner, at profeten Muhammeds fødselsdags pludselig blev fejret i denne uge, selv om det ellers altid har været noget, der gik helt hen over hovedet på tyrkerne, tilmed skulle nogle byråd have været med til at arrangere festlighederne.

Den unge kvinde med det eksempel kan imidlertid ikke forklare, hvorfor det skulle være et problem i et demokrati, at nogen fejrer profetens fødselsdag, hvis det er det, de gerne vil.

Ingen støtte til kup

Halvandet døgn før demonstrationen gik på gaden, fik den en ny dimension, idet den tyrkiske generalstab udsendte en usædvanligt skarpt formuleret erklæring, der i meget utilslørede vendinger advarer regeringen mod at fortsætte med valget af Abdullah Gül til Tyrkiets 11. præsident. Hvis den demokratiske proces får lov til at fortsætte vil han angiveligt opnå valg i begyndelsen af maj og tiltræde den 16. maj.

Men erklæringen fra generalerne er så skarp, at man kan frygte, at den demokratiske proces ikke får lov til at forløbe som planlagt.

Gårsdagens demonstration kunne let tages som støtte til militæret, der deler demonstranternes opfattelse af den stærkt truede sekularisme.

Demonstranter og generaler deler også den opfattelse, at både regering og præsidentkandidat bør træde tilbage, men de er tydeligvis helt uenige, når det kommer til militærets rolle i den demokratiske proces.

Sympati for erklæring

Flere udtrykte i går sympati for erklæringen fredag aften eller i det mindste for generalernes synspunkter og bekymring, men så godt som alle var på det kraftigste imod enhver tanke om et nyt militært kup, som dem Tyrkiet har set fire af på 50 år.

"Et kup vil ingen have. Det vil være meget dårligt for Tyrkiet," siger Eseda Kin, der er ph.d-studerende ved Istanbuls Tekniske Universitet, og ude i mængden genlyder parolen: "Hverken sharia eller junta. Vi vil have et demokratisk Tyrkiet". Også de tre vigtigste oppositionspartier i Tyrkiet har taget afstand fra enhver tanke om aktiv militær indblanding i landets politik.

Formanden for Det Republikanske Folkeparti (CHP), Deniz Baykal, der ellers ikke lader en mulighed for at genere regeringen passere, sagde lørdag, at "Republik og demokrati er Tyrkiets kraft. Hvis det demokratiske styre nedbrydes, vil det også skade Tyrkiets enhed og solidaritet."

Det var ikke den skarpeste afstandtagen, man kunne tænke sig, men alligevel. Skarpe reaktioner kom der til gengæld fra USA og EU ved udvidelseskommissær Olli Rehn:

"Det er vigtigt, at militæret overlader varetagelsen af demokratiet til den demokratisk valgte regering, og dette er prøvesten for, om de tyrkiske væbnede styrker respekterer demokratisk sekularisme og det demokratiske arrangement af civilmilitære relationer," sagde han.

Den tyrkiske regering var også usædvanlig skarp i sin afvisning.

Tidligere når generalerne har forsøgt at komme med utilslørede politiske markeringer, er der kun kommet spagfærdige svar fra regeringen, om nogen overhovedet. Men lørdag svarede justitsminister Cemil Cicek igen og kaldte det "utænkeligt", at hæren skulle have en holdning til en regering i et demokratisk retssamfund.

Abdullah Gül slog i går fast, at hans kandidatur er urokkeligt på trods af både demonstranter og generalstabens erklæring. Tyrkerne kigger derfor nu frem mod i morgen, hvor forfatningsdomstolen ventes at tage stilling til en klage fra oppositionspartiet CHP over første runde af præsidentvalget i fredags. CHP mener, at afstemningen var ugyldig, fordi færre end to tredjedele af medlemmerne var mødt frem. Regeringen kan ikke se noget sted, at forfatningen stiller nogen krav af den slags, og det er nu op til domstolen at afgøre, hvem der har ret. Vinder oppositionen, skal præsidentvalget sættes i stå, indtil der har været afholdt nyvalg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her