Læsetid: 4 min.

Millionærernes oprør

20. februar 2001

»Lige som herkomst, velstand og uddannelse definerer oligarkiet, så er deres modsætninger, lav herkomst, lav indkomst og legemlig beskæftigelse betragtet som typiske for demokratiet.«
Aristoteles, år 335-325 før Kristi fødsel.

ATTAC og andre folkelige bevægelser, der mener, at kapitalisterne »aldrig er villige til at opgive deres privilegier og magt uden kamp og altid er griske efter at købe mere« (citat: Susan George), bliver nu omfavnet af nogle af verdens førende kapitalister. Sat lidt på spidsen, naturligvis.
Efter at finansmanden George Soros har erklæret sin støtte til en global afgift på spekulationskapitalen og gjort sit til at nedrive falske fjendebilleder om, at alle kapitalister bare er egoistiske grådige væsener, så tog 120 af USA’s rigeste dollarmillionærer i sidste uge et helt usædvanligt og uegennyttigt initiativ. De gjorde oprør mod præsident Bush’s plan om at gøre dem endnu rigere:
»Ophævelse af arveafgiften vil være dårligt for vores demokrati, vores økonomi og vores samfund,« lyder det i opråbet fra prominente rigmænd som Steven Rockefeller, Ben Cohen og Bill Gates far, William Gates Sr. – og Soros skrev også under.

DE GØR op med Bush, der som led i sin store skattelettelsesplan på 1.600 milliarder dollar, vil fjerne arveafgiften. I dag skal der betales 37 procent i afgift af den del af formuen, som er over 675.000 dollar eller cirka 5,3 mio. kroner. Har den afdøde en formue på over 23 mio. kroner stiger afgiften til 55 procent. Det har den rige Bush-families oliedynasti og de republikanske velgørere i erhvervslivet en klar egeninteresse i.
»Det vil berige arvingerne til Amerikas millionærer og milliardærer, mens det vil skade de familier, som kæmper for at få det til at løbe rundt økonomisk,« fastslår de oprørske millionærer.
De mener, at Bush’s plan vil koste milliarder af dollar i tabte indtægter til forbundsstaten og delstaterne, og det kan føre til nedskæringer på sundhed, social sikkerhed og miljøbeskyttelse. De 120 udviser samfundsmæssigt lederskab, for de har indset, at de har pligter, som rækker ud over varetagelsen af egoet og dets profitmaksimering. Selve grundforestillingen om samfundet er på spil.
»Uden arveafgiften vil man i realiteten få et velstandsaristokrati, og så vil beherskelsen af nationens ressourcer ske på grundlag af arv frem for efter fortjeneste,« fastslog verdens fjerde rigeste mand, mangemilliardæren Warren Buffett, til avisen New York Times. Buffett har ikke selv underskrevet erklæringen, for han mener ikke, at den er vidtgående nok!
Buffett foretrækker – i øvrigt som Labour-lederen Tony Blair – meritokratiet frem for det gamle og statiske aristokratiske samfund, hvor herkomst og arv bestemte borgernes plads i klassesamfundet. Og han har lovet, at 98 procent af hans formue bliver doneret til velgørende formål, når han dør.

EN DEL kritikere vil sikkert indvende, at Buffetts investeringsfond aldrig var vokset så meget, hvis den ikke havde udbetalt små dividender for at holde skatten nede. Og selv om Buffett har sagt, at hans børn ikke får noget i arv, så har han dog betalt en god uddannelse til dem – og sønnen Howie er udvalgt til at overtage flere af farmands lukrative bestyrelsesposter. Så han er meritokrat med måde.
Det er flot, når millionærerne rykker ud i et forsvar for arveafgiften i USA, men hvorfor har de ikke også – som MIT-økonomen Paul Krugman – angrebet de andre ulighedsskabende sider af Bush-planen? Nemlig at Bush ikke nedsætter den bundskat på 15,3 procent, som alle familier betaler, men at han vil skære dybt i den proportionale indkomstskat, og det er primært til fordel for de velstående, som Krugman påpeger. Og hvorfor tager de ikke fat – som bl.a. sociologen Zygmunt Bauman gør – i årsagerne til »den spektakulære vækst i reelle velstands- og indkomstforskelle, som er uden fortilfælde i den moderne æra«? I 1999 var indkomsten for topcheferne i de største selskaber 475 gange større end den løn, som en arbejder fik. For ti år siden var forskellen 42 gange.

LIGE er amerikanerne skabt, men de fødes ikke ind i lige vilkår. Kløften vokser. Og ghettoiseringen af rige og fattige er i fuld gang, så samfundets borgere afsondres fra hinanden i uddannelse, arbejdsliv og bydele. Kæden er forlængst hoppet af i forhold til de demokratiske forestillinger, som Aristoteles gjorde gældende for over to tusind år siden. Men dollarmillionærernes oprør vidner om, at der selv blandt de rigeste meritokrater findes en bevidsthed om, at der er en grænse for, hvor uretfærdig fordelingen må være. Hvis ikke forestillingen om et amerikansk meritokrati skal blive en total parodi på demokratiet, så må meritokraterne selv rykke ud i et forsvar for staten, den økonomiske omfordeling og de dårligst stillede familier. Det er opmuntrende, at de faktisk gør det. Også selv om den sociale elites oprør endnu er utilstrækkeligt.

bjm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu