Læsetid: 2 min.

Mimi kom hjem

I dag er de tider forbi. Socialdemokraterne er tilbage ved tiden før Anker Jørgensen og Svend Auken. Glødende fortalere for både EU, NATO og Danmarks internationale militære engagement. Bolig- og bilejerne er fredet med socialdemokratisk accept af skattestoppet, og Socialdemokraterne på Christiansborg er lodret imod forslag om roadpricing, bompenge og andre bilistforstyrrende foranstaltninger i hovedstaden. Så velkommen til Socialdemokraterne i det nye CD. Ringen er sluttet. Og den politiske ordfører Henrik Sass Larsen valgte med omhu at give medløb til signalet om Mimis hjemkomst ved til Berlingske Tidende at sige, at han er "utroligt glad og faktisk stolt" over, at Mimi Jakobsen har meldt sig ind i partiet. Den tidligere CD-leder, som to gange er blevet vraget af vælgerne i 2001 og 2005, afviser, at hun vil stille op som kandidat, men mon ikke det ny CD-Socialdemokrati vil forsøge at bruge den slagkraftige politiker til et eller andet. Mimi Jakobsen kan det der med at trække borgerlige stemmer.bew
23. december 2006

Centrumdemokraternes mange-årige leder Mimi Jakobsen meddelte onsdag, at hun melder sig ind hos Socialdemokraterne. Det sker ifølge hende selv efter, at den ufrivillige festforestilling i hendes gamle parti er blevet lige lovlig kulørt - hovedet på sømmet var, da den ny CD-formand Bjarne Møgelhøj forsøgte at overtale radikale Naser Khader til at overtage formandsstolen. Det giver god mening for Mimi Jakobsen at vende hjem til dér, hvor hendes politiske karriere startede, før hun og hendes far Erhard Jacobsen i 1973 grundlagde CD efter et dramatisk brud med det gamle arbejderparti.

I mellemtiden har Socialdemokraterne levet en turbulent tid med indre uro og fløjkampe, som først nu er stilnet af, og man kunne lidt polemisk spørge, om ikke det i virkeligheden er Socialdemokraterne, der i dag har meldt sig ind hos CD. I hvert fald er partiet med Helle Thorning-Schmidt og Henrik Sass Larsen ved roret i den grad blevet partiet, der fremtræder som den store beskytter af middelklassen, dens parcelhuse, biler og friværdi. Da Erhard Jakobsen dannede Centrumdemokraterne og stormede ind i Folketinget med 14 mandater - og sendte Socialdemokratene ned på 25 procent - var det som en reaktion mod et Socialdemokrati, som han mente var ved at svigte almindelige lønmodtageres interesser. 60'ernes velstandsstigning havde betydet, at mange almindelige industriarbejdere og offentligt ansatte nu havde råd til at flytte i eget hus og endog en lille bil i garagen. Det var i Erhard Jakobsens øjne en af de største sejre for Socialdemokratiet og sammen med et stærkt forsvar for dansk medlemskab af NATO og EF satte han en offensiv ind mod Anker Jørgensen og den venstredrejning, som Socialdemokratiet gennemgik i kølvandet på ungdomsoprøret og de mange græsrodsbevægelser for miljø, fred, kvinders ligestilling med mere. Socialdemokraterne var låst i splittelsen mellem de nye strømninger og det klassiske forsvar for almindelige lønmodtageres interesser.

I dag er de tider forbi. Socialdemokraterne er tilbage ved tiden før Anker Jørgensen og Svend Auken. Glødende fortalere for både EU, NATO og Danmarks internationale militære engagement. Bolig- og bilejerne er fredet med socialdemokratisk accept af skattestoppet, og Socialdemokraterne på Christiansborg er lodret imod forslag om roadpricing, bompenge og andre bilistforstyrrende foranstaltninger i hovedstaden. Så velkommen til Socialdemokraterne i det nye CD. Ringen er sluttet. Og den politiske ordfører Henrik Sass Larsen valgte med omhu at give medløb til signalet om Mimis hjemkomst ved til Berlingske Tidende at sige, at han er "utroligt glad og faktisk stolt" over, at Mimi Jakobsen har meldt sig ind i partiet.

Den tidligere CD-leder, som to gange er blevet vraget af vælgerne i 2001 og 2005, afviser, at hun vil stille op som kandidat, men mon ikke det ny CD-Socialdemokrati vil forsøge at bruge den slagkraftige politiker til et eller andet. Mimi Jakobsen kan det der med at trække borgerlige stemmer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her