Læsetid: 5 min.

Fra mimrekort til studiekort

Flere end 1.200 stude-rende på Københavns Universitet er i dag over 60 år. Og der bliver flere af dem. De ældres indtog på universiteterne stiller spørgsmål ved hele vores idé om uddannelse som rettet mod arbejds-markedet, mener ældreforsker
2. marts 2007

De gråhårede hoveder dukker oftere og oftere op i auditorierne og kantinerne på de danske universiteter. De danske ældre vil realisere sig selv - finde mening. Det er især de humanistiske fag, der trækker, samt jura og samfunds-videnskab. De ældre tager især kurser på Åbent Universitet, hvor de mod betaling kan tage enkeltfag svarende til en bachelorgrad. Men der er også en del studerende på de ordinære uddannelser, der er godt oppe i årene. På Københavns Universitet vurderer studiechef Jakob Lange, at der i dag er cirka 1.200 studerende over 60 år.

Kunsthistorie er et af de fag, hvor det kan ses og mærkes, at de ældre årgange også vil gå på universitetet. Lektor Søren Kaspersen har haft nogle hold, hvor der har været så mange ældre, at de unge nogen gange dropper holdet:

"Diskussionerne og stemningen bliver jo anderledes, når flertallet af de studerende på et hold er på ens forældres eller bedsteforældres alder," siger Søren Kaspersen, der blandt andet underviser i middelalderkunst. Han mener dog ikke, at det går ud over undervisningen, at der er store aldersforskelle på et hold.

"De ældre studerende har utroligt meget at byde på, men det er tydeligt, at de helt unge studerende ikke føler sig hjemme på de hold, hvor der er mange ældre. Vi har jo ikke nogen aldersbegrænsning på universitetet, men det kan godt virke frustrerende, når de unge forsvinder. Vores funktion som universitet er jo primært at uddanne folk til arbejdsmarkedet, og for de ældre studerende handler studierne nok mere om at berige deres liv. Jeg synes, det er fint, at de ældre vil bruge deres tid på at uddanne sig, men spørgsmålet er, om universitetet er det rigtige sted," siger Søren Kaspersen.

Rummeligt universitet

Prodekanen for uddannelse på Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet er godt klar over, at de ældre har gjort deres indtog på fakultetets uddannelser. Men Hanne Løngreen synes, det er helt naturligt, at de ældre også har lyst til at læse på universitetet.

"Vi taler så meget om livslang uddannelse, derfor synes jeg, vi skal være glade for, at folk over 60 år videreuddanner sig og giver sig selv lov til at fordybe sig efter et langt arbejdsliv," siger prodekan Hanne Løngreen og fortsætter: "Vi skal være et rummeligt universitet, der ikke diskriminerer på alder. De studerende bliver optaget på grund af kvalifikationer, og så længe det ikke handler om, at de ældre tager pladser fra de unge, så kan jeg ikke se problemet," siger Hanne Løngreen.

Hun forstår godt, hvis yngre studerende på Humaniora studser over hold med mange ældre, men det må de vænne sig til. Prodekanen ser en større aldersspredning på universitetet som en klar fordel for uddannelserne.

"Vi skulle da gerne være i kontakt også med andre generationer end de helt unge. De danske universitets-uddannelser er utrolig homogene i dag. Alle er unge, og næsten alle er danskere. Men i fremtiden tror jeg, studentermassen vil blive mere varieret. Den stærke aldersopdeling vil blive opblødt, fordi vi i stigende grad vil se voksne, der vender tilbage på skolebænken efter en del år på arbejdsmarkedet," siger hun.

Også souschef og økonom i Ældresagen Jens Højgaard tror, at der i fremtiden vil blive flere ældre, der tager en uddannelse. I foreningens fremtidsstudier af de kommende og nuværende ældregenerationer er foredrag, kurser og uddannelse meget vigtigt. En fjerdedel af de 75-79-årige deltager i dag i kurser og undervisning. Blandt de 65-69-årige er det hver tredje, der går på kurser og får undervisning, forklarer Jens Højgaard.

Studiekort vs. mimrekort

At de ældre vil læse videre, er bare et af mange tegn på et opgør med vores ideer omkring alderdommen, mener Tine Fristrup, adjunkt på Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun forsker i socialanalytiske samtidsdiagnoser som de ældres ungdommeliggørelse:

"Alderdommen er gået fra at handle om afvikling til at handle om udvikling. Flere og flere ældre vil uddanne sig - også på universitetet, fordi uddannelse er et rigtigt godt sted at udvikle sig som menneske. På den måde er mimrekortet for mange ældre i dag blevet udskiftet med studiekortet," siger Tine Fristrup.

Hun mener, det er på tide at gøre op med fordommene omkring alderdommen som et tidspunkt, hvor man er afsondret fra alt og bare parat til at lægge sig til at dø.

"Vi tænker automatisk meget fordomsfuldt omkring ældre, at de ikke er så omstillingsparate eller gode til at lære nyt. Det er næsten blevet en naturlov, men de ældres indtog på uddannelserne sætter i høj grad spørgsmålstegn ved de fordomme," siger Tine Fristrup, der mener, de ældre kan være med til at skabe en sund debat om uddannelse.

"De ældre er jo hamrende provokerende, fordi de stiller spørgsmålstegn ved alle ideerne om, at studerende skal være målrettede, skynde sig at blive færdige og gøre nytte i samfundet. På den måde bliver de unges selvforståelse også konfronteret af de ældres holdning til uddannelse som et livsprojekt. Forhåbentlig kan det være med til at gøre op med forståelsen af uddannelse som noget, der udelukkende eksisterer for arbejdsmarkedets skyld," mener Tine Fristrup.

Rollator på uni

Karen Munk, formand for Dansk Gerontologisk Selskab, og lektor i psykologi på Aarhus Universitet, kalder de ældres interesse for at uddanne sig 'en fantastisk udvikling'.

"Det morsomme ved at komme på universitetet om aftenen eller i weekenden, når Folkeuniversitetet og Åbent Universitet holder kurser, er, at de deltidsstuderende bliver ældre og ældre. Mange af dem er kun lige nummeret før rollatoren. Det er en udvikling, der har været i gang i mange år, men som for alvor slår igennem nu, fordi vi for første gang i verdens-historien har så stor en gruppe af friske og raske ældre," siger Karen Munk.

Hun synes, det er bekymrende, hvis man gør det sværere for de ældre at studere, for eksempel ved at sætte prisen på kurser på åben uddannelse op, som det netop er sket. Det forhindrer nemlig ældre, der udelukkende har folkepension, i at berige deres liv med mere uddannelse. Hun mener i det hele taget, at samfundet må gøre op med ideen om de gamle som nogle, der ingenting kan:

"Som arbejdsmarkedet er i dag, så er holdningen den, at de halvgamle gider vi ikke investere penge i, når det gælder efteruddannelse, men det holder ikke. Vi må gøre op med den holdning, for vi er nødt til i fremtiden at blive længere på arbejdsmarkedet og benytte os af de virkelystne - også selv om de måske er over pensionsalderen," siger Karen Munk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her