Læsetid: 4 min.

'Det minder mig lidt om Kafka'

Karim Ghahwagi laver videocollager til lyd fra blandt andet Efterklang og Trentemøller. De er både abstrakte og formalistiske
Karim Ghahwagi laver videocollager til lyd fra blandt andet Efterklang og Trentemøller. De er både abstrakte og formalistiske
19. juni 2007

- Henrik Vibskov har sendt stafetten til dig, Karim Ghahwagi. Han spørger, hvor du henter inspiration fra til dine videoer?

"Størstedelen af min inspiration kommer fra litteraturen. Jeg tager selvfølgelig udgangspunkt i filmen, som er mit medie. De fleste film, jeg benytter, er fra 1950'erne og 1960'erne. Alt fra gamle propagandafilm til reklamefilm. Og gamle spillefilm fra 30'erne og 40'erne. Det er sjovt at blande gamle filmklip med den nye elektroniske musik. Det er nærmest to verdener, der kolliderer."

- Hvordan hænger det sammen med, at du siger, at din inspiration primært kommer fra litteraturen?

"Der er en tendens til, at man ikke læser så meget mere. Men jeg elsker at dykke ned i en bog og skabe mine egne billeder i mit hoved. Det er næsten et intimt forhold, man har til en forfatter, når man skaber en oplevelse af de ord, han har skrevet ned."

At skabe billeder

"Det kan lyde som et mærkeligt spring, men oplevelsen af at skabe billeder i hovedet forsøger jeg at overføre til mine collagefilm."

"Når jeg konstruerer en fortælling ved at sætte forskellige klip sammen, er det samtidig en fortolkning af de gamle filmklip. Lægger jeg en fortolkning sammen med nye klip, giver det en helt tredje fortolkning."

- Hvor i litteraturen henter du din inspiration?

"Jeg samler selv på gyserromaner. De store som Ste-phen King og Clive Barker. Michael Marshall Smith er jeg også stor fan af."

"Jeg er også stor fan af tegneserier. Alan Moore, der er en af de største nulevende tegneserieskribenter. Det var ham, der lavede V for Vendetta og Watchmen."

"Tegneserieformen krydser også det litterære og det visuelle. Her er det i samarbejdet mellem forfatteren og den visuelle kunstner, at historien bliver skabt. Det minder om det samarbejde, jeg har med musikerne. Det er fantastisk at samarbejde med folkene fra Efterklang og Anders Trentemøller, hvor man kan bounce ideer frem og tilbage. Det er et utroligt givende samarbejde."

- Hvordan vil du definere de videoer, du har lavet til Efterklang og nu Trentemøller?

"Det er videocollager. Jeg tager film fra filmhistorien og sætter dem sammen til nye fortællinger, som er et supplement til musikken. Det er en sjov måde at fortolke musikken på, der kan give tilskueren et ekstra element."

- Du har sammen med Efterklang afviklet dine videoer live. Hvordan foregår det?

"Jeg klipper jo ikke live på scenen. Der ligger sekvenser klar, og strukturerne ligger også klar. Jeg kan manuelt starte sekvenserne i takt med musikken. Samtidig er der plads til at variere i sekvenserne, hvis stykkerne (i musikken) bliver spillet mere ud."

Kafkask stemning

- Hvilken fordel giver det at afvikle live?

"Det giver mulighed for at variere fra aften til aften. Samtidig kan jeg som et instrument variere alt efter, hvordan musikken udvikler sig. Særligt med Efterklang, hvor der er ni musikere på scenen samtidig."

- Hvordan arbejder du med dine collager i forhold til det konkrete stykke musik?

"Nu arbejder jeg med Trentemøller, som har mine billeder med på næste turné. Her er det hele færdigt, når de tager af sted. Men Trentemøllers nyeste plade er meget inspirerende. Numrene har en meget cinematisk dimension. Musikken skaber billeder."

"Da jeg arbejdede med eksempelvis nummeret, 'The Very Last Resort', skulle jeg skabe nye billeder."

"'The Very Last Resort' har en lidt uhyggelig og næsten mystisk stemning. Det minder mig lidt om Kafka. Jeg havde nogle gamle billeder liggende fra en film, Daughter of blood, som er en gyser fra 1950'erne. Jeg genfortolkede eller genklippede, kunne du kalde det, den gamle film, så den passede musikalsk til det enkelte nummer. Det skabte et nyt, eksistentielt univers. Næsten kafkask. Her er forbindelsen mellem det litterære og det visuelle igen."

"Derefter tog jeg nogle pin up-sekvenser fra 50'erne, som jeg klippede ind. Og så er du inde i temaer om angst, seksualitet osv."

"Jeg prøver at konstruere billeder, som udforsker nogle temaer. Samtidig er det godt, hvis folk har forskellige fortolkninger af billederne. Det er en form for abstrakt sprog. Samtidig er det en form for formalisme, hvor du genbruger bestemte sekvenser for at sætte tryk på en særlig stemning."

- Hvem vil du sende stafetten videre til?

"Michael Kvium. Jeg så et af hans billeder i 1996, da jeg gik på Sorø Akademi. Det var rødt med nogle kroppe, og det gjorde stort indtryk på mig."

"Kvium udtalte i 2006 i et interview med Anders Gaardbo, at 'hensigten med mine billeder har ikke været at provokere. Snarere handler det om, at jeg selv følte mig provokeret af virkeligheden i al dens grusomhed'. Jeg vil godt spørge ham, hvor meget han føler, at virkeligheden både i Danmark og resten af verden har ændret sig siden hans første billeder i starten af 1980'erne?"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu