Læsetid: 4 min.

Den mindst ringe

19. december 1997

De kan kvæle hanen, men ikke forhindre morgengryet i at bryde frem.Kim Young-sam

SYDKOREAS afgående præsident Kim Young-sam kom med ovenstående vise ord i 1979. Dengang var han blandt frontkæmperne for afviklingen af det militære diktatur og indførelsen af et demokratisk system. En kamp, der i de følgende otte år blev intensiveret og omsider vundet med en gradvis demokratisering til følge.
I den forstand brød et spinkelt morgengry frem for ti år siden, også selv om systemet inden da forsøgte at få adskillige haner til at tie stille.
Gårsdagens præsidentvalg i Sydkorea ligger i forlængelse af denne proces. Det er det tredje valg siden demokratiseringens indledning i 1987, og set i forhold til de tidligere valg er der sket fremskridt.
Først og fremmest har dette valg ifølge rapporterne været mindre skæmmet af korruption - af erhvervslivets store pengebidrag til politiske ledere - end de
foregående. Afsløringen af adskillige korruptionsskandaler i de seneste år har sat en dæmper på den konstante strøm af gaver og modydelser. Billederne af de to tidligere præsidenter, Chun Doo-hwan og Roh Tae-woo iklædt stribede fangedragter, da de sidste år modtog domme for bl.a. modtagelse af bestikkelse, har formentlig bidraget til fremskridtet. Det blev dengang præsenteret som præsident Kim Young-sams svendestykke i bestræbelserne på at udrydde traditionen, og det har tilsyneladende ført til en mere ren kampagne op til valget i går.
Også den fasttømrede tradition for regional dominans i nationale valg synes denne gang delvis brudt. De sidste fire præsidenter, inklusiv Kim Young-sam, har været fra Yongnam-regionen i den sydøstlige del af Sydkorea. Denne gang kom ingen af de førende kandidater derfra, og regional tilknytning synes dermed at have spillet en mindre rolle, sådan som det burde være i et demokrati.

MEN DESVÆRRE har vi heller ikke været vidne til et valg, der efterlader indtrykket af et fuldmodent demokrati. Det personfikserede har endnu engang domineret fremfor et valg, der er gået på ideer og holdninger.
Et eksempel er oppositionspolitikeren Kim Dae-jung, der som Kim Young-sam var med i kampen for et demokratisk Sydkorea. Uanset hvor meget sympati man må have for en utrættelig Kim Dae-jung, der i går stillede op til sit fjerde præsidentvalg, er det også noget af et paradoks, at han denne gang stillede op på baggrund af en alliance med sin mangeårige ultra-konservative rival Kim Jong-pil. Sidstnævnte har en fortid som general og arkitekt bag militærkuppet i 1961 og desuden som manden, der opbyggede den berygtede sydkoreanske sikkerhedstjeneste KCIA.
Med andre ord manden bag det selvsamme system og dets torturinstrument, som Kim Dae-jung i sin tid satte livet på spil for at bekæmpe. En så uhellig alliance er ikke alene tegn på et betydeligt magtbegær fra Kim (især Dae-jungs) side, men også udtryk for et system, hvor vejen til magten fortsat ligger i de personlige forbindelser og deraf følgende studehandler. Sydkoreansk politik består ikke af et velopbygget og rodfæstet partisystem, som vælgerne ved, hvor de har, men derimod af enkeltpersoner, der kender og udnytter ovenstående snirklede veje og ikke giver folket reelle og gennemskuelige valgmuligheder.

DERFOR VAR præsidentvalget i går et valg mellem personer, der på forskellig vis repræsenterer det gamle system. Et system, der vel at mærke har bragt Sydkorea ud i dets værste finanskrise i årtier.
Trods Kim Young-sams bestræbelser som Sydkoreas første civile præsident på at rydde op i den tætte - og ofte korrupte - forbindelse mellem politikerne og erhvervslivet, har det vist sig, at han ikke har været i stand til at gennemføre opgaven efter fem år i embedet. Forbindelsen mellem politiker og erhvervsliv er ikke for alvor brudt og bærer en stor del af skylden for den finansielle tumult, som sydkoreanerne nu befinder sig i. Ophobning af ukontrolleret gæld i erhvervslivet og banksektoren kan føres direkte tilbage til denne sammensmeltning af de to parters fælles interesse i at bevare status quo.
For få måneder siden var en stadigt mere disillusioneret befolkning igen vidne til, at en person fra eliten blev ført for en dommer. Denne gang præsidentens egen søn, iført håndjern og anklaget for at have modtaget et millionbeløb i bestikkelse fra erhvervslivet. Spørgsmålet har siden været uundgåeligt: Bliver den næste person, der bliver stillet for en dommer, Kim
Young-sam selv? Og hvem følger efter - den kommende præsident, som fra og med februar 1998 afløser Kim Young-sam for at lede landet de næste fem år?
Sydkoreanernes valg faldt i går ud til fordel for veteranen Kim Dae-jung. Højst sandsynligt netop fordi han denne gang blev set som den eneste kandidat, der i det mindste ikke ser ud til at skulle ende i stribet fangedragt på grund af endnu en skandalesag. Og sandsynligvis har før omtalte alliance med Kim Jong-pil også været med til at hente ekstra stemmer hjem fra ex-
generalens egen region, der traditionelt ellers ikke har villet stemme på Kim Dae-jung.
Men Kim Dae-jungs kvaliteter til trods - han har bl.a. lovet at beskytte arbejderne i de kommende hårde IMF-tider, uden dog at forklare hvordan - repræsenterer han ikke just fornyelse og afgjort ikke et generationsskifte i sydkoreansk politik. Allerhøjest har vælgerne sat kryds ved den politiker, der lige nu midt i en alvorlig krise blev betragtet som 'den mindst ringe'.
Eller for at blive i billedet: En hane, som det i sin tid ikke lykkedes generalerne at kvæle, men som næppe varsler et nyt morgengry for Sydkorea. veb

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu