Læsetid: 3 min.

Den mindst ringe mand

11. september 1998

BRED OPBAKNING i Rusland, forsigtig afventen i Vesten. Det var reaktionerne, da det torsdag blev kendt, at præsident Jeltsin - down and out efter to holmgange med det russiske parlament, Dumaen - havde smidt håndklædet i ringen, trukket sin mand, Viktor Tjernomyrdin, som kandidat til posten som regeringschef og udpeget den 68-årige hidtidige udenrigsminister, Jevgenij Primakov, til ny russisk ministerpræsident.
Udnævnelsen skal nu godkendes af Dumaen, hvilket formentlig sker allerede i dag, da brede kræfter i det russiske parlament, lige fra kommunisterne til det social-liberale Jabloko-parti, støtter valget.
Kommunisterne ser i Primakov manden, der har forsøgt at markere Rusland som en selvstændig aktør på den internationale scene i modsætning til forgængeren som udenrigsminister, Andrej Kosyrev, der sås som noget nær Washingtons marionet. Jabloko og de øvrige reformkræfter ser Primakov som den eneste politiker i Kreml og omegn, der har personlig troværdighed og pondus til at få genskabt tilliden til Ruslands økonomi - og måske endda videreføre reformerne, omend i et forsigtere tempo og med flere hensyn til samfundets svageste.
Vesten gemmer sin skepsis bag diplomatiets floromvundne formuleringer, men det står klart, at begejstringen mangler. Både fordi Primakov som udenrigsminister har været en besværlig herre at have med at gøre. Han har flere gange stillet sig i vejen for en koordineret militær indsats mod verdens pariaer som Iraks Saddam Hussein og Serbiens Milosevic, og har gjort det klart, at USA og Vesten ikke skal være ene om at definere de globale spilleregler, heller ikke selv om Rusland for øjeblikket er en svækket magt.
Men Vesten er også bekymret, fordi det frygtes, at Primakov i sine forsøg på at genrejse den russiske økonomi vil ty til virkemidler, som burde høre fortiden til: tryk på seddelpressen, restriktioner over for kapitalbevægelser, statsstøtte til lidende banker og virksomheder og så videre.

DET HELT AFGØRENDE for, hvilken vej Rusland vil tage, bliver, hvordan Primakov klarer sine to første opgaver som regeringschef: udnævnelsen af en ny regering og udarbejdelsen af et økonomisk kriseprogram. Der bliver en del gengangere fra den forrige regering, det står klart. Blandt andet ventes de såkaldte magtministre - forsvars- og indenrigsministrene, der har med den interne sikkerhed at gøre - at fortsætte.
Men det er samtidig indlysende, at Primakov ikke kan se bort fra det parlamentariske grundlag, der har sat ham på posten. Det betyder formentlig, mener iagttagere i Moskva, at flere kommunister og allierede vil indtræde i regeringen - og at den ene kommunist, Jurij Masljukov, der sad der i forvejen, vil få en fremtrædende placering, måske endda posten som første viceministerpræsident med ansvar for den økonomiske politik.
Andre analytikere peger på, at Primakov kan tænkes at indbyde Jabloko-partiet i regeringen. De henviser blandt andet til, at det var Jablokos leder, den kontroversielle økonom Grigorij Javlinskij, der foreslog Primakov som regeringschef.
Jablokos indtræden i regeringen ville være et interessant eksperiment, fordi partiet står for den statsregulerede markedsøkonomi, Rusland måske har brug for, nu da både kommunismens kommandoøkonomi og laissez-faire- røverkapitalismen har slået fejl.
Hvilken regering og hvilket økonomisk program, Primakov end vælger, kan det noteres - som en positiv nyhed fra Rusland! - at markedet har reageret med øget aktivitet på børsen og en styrket rubel: fra 20 rubler for en dollar for to dage siden til 13 for en dollar torsdag. Et tegn på, at krisen i Rusland i første række skyldes manglende tillid til de ledende politikere, ikke manglende tro på Ruslands økonomiske potentiale.

TILBAGE STÅR at kreditere præsident Jeltsin for, at han valgte kapitulationen fremfor en konfrontation, der kunne have ført Rusland ud i forfatningskrise og i sidste ende borgerkrig. Prisen for Jeltsin er, at han i sin sidste tid som præsident vil være, hvad amerikanerne kalder en 'halt and', en præsident med stærkt svækket indflydelse.
Det kan også konstateres, at Tjernomyrdin, der for blot to uger siden lignede Jeltsins sandsynlige afløser, nu formentlig er ude af billedet før præsidentvalget i år 2000. Valget ser dermed ud til at blive et opgør mellem Moskvas populistiske borgmester, Jurij Lusjkov, og Krasnojarsk-guvernøren Aleksandr Lebed. Men andre kan nå at bringe sig i position.
Udnævnelsen af Primakov har givet Rusland et tiltrængt pusterum. Om den stærkt umage koalition, der har bragt ham til magten, så kan enes om et økonomisk kriseprogram eller roder sig ud i nye stridigheder og handlingslammelse, ja, det vil denne lederskribent ikke vædde mange devaluerede rubler om. on

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her