Læsetid: 3 min.

Den mindst ringe styreform

25. august 2006

Terrortruslen har sat vore civile rettigheder til diskussion i en grad, vi ikke har set siden 1970'erne. Valgkampenes gaveboder, regeringsprogram efter regeringsprogram og nu senest velfærdskommission og -reform har nok engang tværet velfærd og konkurrenceevne udover enhver politisk diskussion. Intet over og intet ved siden af velfærd. Der skulle en Muhammedkrise til at gøre klart, at demokratiet er et temmelig ungt projekt, der kræver bestandig fremdrift indadtil og udadtil. Demokrati er ikke et faktum. Alligevel forekommer det nærmest forlegent at spørge til, hvor demokratiet bliver af som projekt.

Institutioner er ikke nok

En mindre sondring kan kaste lys over problemet. Idéhistorikeren Jens Erik Kristensen gjorde mig engang opmærksom på, at man i fortættet form kunne beskrive det danske samfund som en liberal, demokratisk velfærdsstat. Det liberale henviser til det forhold, at vi som borgere nyder en række forfatningsgaranterede civile rettigheder: ejendomsret, der i sidste ende sikrer markedsøkonomien, ytringsfriheden at vi kan sige magten midt imod etc. Disse rettigheder har afhængig af tidsregningen 2-300 år på bagen. Det demokratiske element knytter sig fundamentalt til princippet om politisk lighed. Det er realhistorisk ikke meget ældre end 100 år. One (hu)man, one vote. Det velfærdsstatslige refererer til de sociale rettigheder, vi nyder gennem sociale sikringer, retten til vederlagsfri undervisning, folkepensionen osv. Her skal vi formentlig tilbage 1930'erne for at nå point of no return.

Hverken frihedsrettighederne, demokratiet eller velfærden lader sig udvikle eller opretholde alene gennem stærke institutioner og rettigheder af enhver slags. Der skal mere til. Rettigheder og institutioner skal styrkes, balanceres og provokeres af handlinger, som i sit mønster danner en politisk kultur, der ikke kan reduceres til en særlig dansk stammetradition.

En fortløbende dagsorden

Derfor må civile rettigheder, demokrati og velfærd bestandigt sættes på dagsordenen. De civile rettigheder er på den offentlige agenda, og velfærd sidder ikke blot som et velpolstret bælte om livet på flere og flere, men også mentalt på det politiske luftherredømme. Siden 1970'ernes stærke ambitioner om demokratisering af snart sagt hvad som helst er luften taget ud af demokratiet som projekt. Kommunalreformen, der udgør den største administrative reform af vores fælles institutions- og administrationssystem; rummer stort set ingen udtrykkelige demokratiske perspektiver. Det er et spørgsmål om service eller ydelser, der skal leveres. Det var godt nok ikke lovet på forhånd, men regeringen er ikke nogen debatklub, som Claus Hjort Frederiksen vistnok fik sagt i Weekendavisen. Et bramfrit angreb på netop ideen om en demokratisk offentlighed, som gør demokratiet til mere end en valghandling. Uddannelsespolitikken som demokratisk motor er ligeledes gået i tomgang. De pligtskyldige henvisninger til folkestyret eller demokratiet synes mere at overleve af museale grunde end egentlig politiske. Det vil globaliseringsdagsordnen for alvor sikre. En ydre trussel kalder på vores samling. Hvor 1970'erne ville demokratisere, vil vi nu være verdensmestre i hvad som helst (på nær humaniora).

Skal vendes om

Hvor vi tidligere med føleri i den store skala ville gøre en flygtning til en ven, du endnu ikke har mødt, er andre kulturer nu - ligesom globaliseringen - ydre trusler, vi skal værne os mod. Man skal stå ualmindeligt tidligt op for at finde politiske projekter eller blot markeringer, der appellerer til, at vi som borgere eller politisk fællesskab skal være subjekter for en udvikling, der stræbes mod gennem aktiv viljesdannelse. Derimod er det ikke småt med iscenesættelsen af riget og borgerne som objekter, der i egen velfærdsinteresse bør tilpasses den nødvendige udvikling eller komme på forkant med den, hvilket ret beset også er tilpasning om end lidt mere snild. Men demokrati handler historisk set om det modsatte - det er faktisk et gammelt liberal-demokratisk håb, der ikke blot bør drømmes igen.

weekend@informatoin.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu