Læsetid: 3 min.

Minister forsvarer terrorpakke

Centrale Venstre-politikere har misforstået dele af regeringens antiterrorlov, mener justitsminister Lene Espersen. Hun afviser, at terrorloven er hastet igennem.
1. april 2006

Både tilhængere og modstandere af regeringens anti-terrorlov har luftet usande ting i pressen, mener justitsminister Lene Espersen.

Derfor havde hun i går indkaldt pressen for at få skåret tingene ud i pap en gang for alle.

"Jeg har ikke noget imod kritik, og det er også fint politisk, at der er nogle, der er uenige i det, vi vil. Men det er håbløst at diskutere med hinanden, hvis det, jeg er oppe imod, er, at folk er modstandere af pakken af forkerte årsager," sagde Lene Espersen.

Hendes kritik rammer både eksperter, politikere og journalister, som ifølge Espersen har misforstået store dele af regeringens anti-terrorpakke. Hun peger blandt andet på den kritik, som har gået på, at anti-terrorpakken kan føre til telefonaflytninger uden en dommerkendelse.

"Det er simpelthen ikke rigtigt. Politiet får mulighed for at aflytte med en retskendelse på en person frem for et telefonnummer, men betingelserne for, hvornår politiet må aflytte, dem ændrer vi ikke på," sagde Lene Espersen.

Under mødet var ministeren flankeret af tre embedsfolk, der var parate til uddybe lovgivningen:

"Vi bliver jo nødt til at følge med teknologien. De nuværende regler er jo fra drejeskivens tid. Nu har alle mobiltelefoner, og derfor har vi fundet det vigtigt at ændre lovgivningen, så retskendelsen går på personen og ikke personens telefonnummer," sagde en af ministeriets topembedsfolk.

Ingen politistat

Flere Venstre-folk har taget forbehold for pakkens indhold, og de to mest profilerede modstandere - retsordfører Birthe Rønn Hornbech og Britte Schall Holberg - har betegnet terrorpakken med ordet "politistat."

Men det vil Lene Espersen ikke have siddende på sig.

"Det er i orden, at man ikke enig i tingene. Det er en politisk diskussion, og det accepterer jeg selvfølgelig. Men det virker helt forkert at beskylde Justitsministeriet for at lave noget lovarbejde, der er imod retsstatens principper. Selvfølgelig er vi ikke det," sagde Espersen.

Hun fastslog samtidig, at der ikke var lavet de store ændringer i regeringens terrorlov, der blev førstebehandlet i Folketinget i går. Der er blevet ændret et par formuleringer i lovteksten. Blandt andet skal PET have en 'konkret formodning', før de kan få adgang til data fra offentlige myndigheder, men ellers kører pakken stort set igennem, som den så ud allerede midt i november sidste år, fortalte hun. Venstres gruppeformand, Svend Erik Hovmand, har overfor Politiken givet udtryk for, at de tre kontroversielle punkter om scanning af boligblokke, TV-overvågning og demokratifjendtlige ytringer var droppet for al evighed, men det passer ikke, fastslår Espersen.

"De er sendt i udvalg til nøjere granskning, og regeringen har endnu ikke besluttet sig for, om det bliver en del af regeringens politik," understregede justitsministeren.

Eksperter forvirrer

Også kritikken fra advokater, dommere, eksperter og interesseorganisationer i de mange høringssvar har givet anledning til forvirring, mener Lene Espersen.

"Jeg ved ikke, hvorfor der er kommet alle de her påstande, men jeg tror, at man har ladet sig foranledige af de meget krasse høringssvar, som simpelthen bygger på misforståelser eller måske en manglende forståelse af det reelle indhold af lovforslaget." Hun afviser, at de mange misforståelser bunder i, at terrorpakken er hastet igennem.

"Vi har haft en meget, meget grundig proces kørende, så jeg synes bestemt ikke, at der er noget, der er hastet igennem. Vi har arbejdet på det her i ni måneder. Terrorhandlingerne i London var i juli 2005. Jeg kunne forstå, hvis der var nogen, der mente, at vi var for langsomme."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her