Læsetid: 3 min.

Minister godkendte forskelsbehandling

Tidligere integrationsminister Bertel Haarder skaffede 300 udenlandske it-eksperter opholds-tilladelse uden om alle ventelister. Folketingsflertal vil til bunds i sagen
23. september 2005

Folketinget kræver nu at få klar besked om tidligere integrationsminister Bertel Haarders (V) særbehandling af IBM og Mærsk, der sidste år fik 300 udenlandske it-medarbejdere til landet i en ruf.

Både Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Dansk Folkeparti kræver, at ministeren redegør for aftalen, der gav IBM mulighed for at hente de mange it-specialister til landet uden om alle ventelister.

Professor i forvaltningsret Claus Haagen Jensen mener, at den tidligere integrationsminister har handlet i strid med gældende lov, og det er flere politikere enige i.

I maj 2004 tog daværende integrationsminister Bertel Haarder initiativ til at fremme 300 ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse for udenlandske it-eksperter, der skulle hjælpe computerfimaet IBM med at installere et nyt edb-program for A.P.Møller/Mærsk. Det fremgår af en række papirer, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i. Af et mødereferat fra den 24. maj 2004 fremgår det, at Bertel Haarder selv tog aftalen op på et møde med en række berørte fagforeninger.

Det er første gang, at Bertel Haarder er blevet inddraget i en af de mange sager om særbehandling i Udlændingestyrelsen, som Ekstra Bladet har afsløret det seneste halve år.

I Folketinget betragter flere partier sagen som "dybt alvorlig" for den tidligere integrationsminister. Socialdemokraterne, De Radikale og SF har kaldt Bertel Haarder i samråd om sagen, og Dansk Folkeparti kræver en grundig redegørelse fra ministerens side.

Selv siger Bertel Haarder, at aftalen om at de 300 it-medarbejdere fik en hurtig og kollektiv sagsbehandning, fordi ansøgningerne var "næsten ens."

På kant med loven

Flere polititikere, her-iblandt De Radikales Elsebeth Gerner og Dansk Folkepartis Peter Skaarup mener, at Bertel Haarder har handlet i strid med loven ved at acceptere særbehandling af en enkelt virksomhed.

"Det er ikke i overensstemmelse med loven, hvis andre virksomheder ikke har haft de samme muligheder som IBM," siger Peter Skaarup.

Han understreger, at det er ikke er nok, at enkelte andre firmaer har haft lignende aftaler. "Der skal være tale om en generel praksis for, at loven er overholdt," siger han.

Elsebeth Gerner mener også, at der er tale om et lovbrud.

"Det er helt klart ulovligt at lave særaftaler. Det er der ganske enkelt ikke lovhjemmel til," siger hun.

Peter Skaarup mener, at Bertel Haarder, der i dag er undervisningsminister, i det mindste står til en påtale på grund af sagen. Men flere oppositionspartier mener, at sagen er langt mere alvorlig.

Socialdemokraternes Anne-Marie Meldgaard siger, at "sagen må få alvorlige konsekvenser" for Bertel Haarder. Og Elisabeth Gerner betegner det som "en meget stor sag".

Professor i offentlig ret Claus Haagen Jensen deler politikernes opfattelse af, at Bertel Haarder har handlet i strid med gældende lov.

"Ministeren kan ikke bøje loven. Det offentlige må ikke gøre forskel på ansøgere uden saglig grund," siger han til Ekstra Bladet.

Både Elsebeth Gerner Nielsen og Anne-Marie Meldgaard kræver "en uvildig undersøgelse af hele Udlændingestyrelsens praksis."

Det er Dansk Folkepartis Peter Skaarup i princippet enig i, men han mener, at Folketinget først må afvente resultaterne af to igangværende undersøgelser, som Rigsrevisionen og Folketingets Ombudsmand er i gang med.

Begge undersøgelser ventes afsluttet i løbet af efteråret.

Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) har tidligere taget afstand fra "usaglig forskelsbehandling" i Udlændingestyrelsen. Og det samme har Udlænd-ingestyrelsen selv i en redegørelse fra 15. juli 2005. Her skriver styrelsen, at en række virksomheder har fået deres ansøgninger behandlet uden om køen, og at det formentlig "ikke er fuld i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her