Læsetid: 3 min.

En minister kommer forbi

7. januar 2006

Justitsministeren havde inviteret til borgermøde på Hotel Faaborg Fjord om den kommende politi-og retsreform.

Salen var fyldt med mennesker, som ville blive berørt af ministerens beslutninger, og de fleste var nok kommet med den illusion, at Lene Espersen havde til hensigt at lytte.

Ifølge reportagerne i alle medier må man lade hende, at hun ikke en gang lod som om, hun lyttede. Nej, tværtimod angreb hun kritikerne med den betegnelse, som tydeligt nok i ministerens mund var et grimt skældsord, nemlig "sognerådspolitik".

At reformere betyder i almindelige menneskers forståelse, at man gør noget bedre. Derfor sælger nutidens politikere alt som reformer - også det, der mest ligner forringelser. Sådan har mange det på Fyn med forslaget om, at der i fremtiden kun skal være én retskreds og én politikkreds.

Det fremgik tydeligt af borgermødet i Fåborg. Hvorfor var en særlig sydfynsk retskreds, der ville omfatte 161.669 borgere, for lille, når Lolland Falster kan få en kreds bestående af 156.309 sjæle?

Tilsyneladende gentog ministeren blot gang på gang argumentet, at folk på Sydfyn ikke kunne få det samme serviceniveau i egen retskreds som i en større, uden at hun på noget tidspunkt gjorde sig den umage at kvalificere argumentationen. At det ville betyde op til tre en halv times offentlig transport for borgere fra nogle af de sydfynske øer, prellede også af på den skallesmækkende minister. Hun gad ikke høre på mere "sognerådspolitik" fra advokater og dommere fra kystbyerne.

Det rigtig sjove i denne ellers ret sørgelige sag om en ministers pseudohøring af borgerne var Lene Espersens slutbemærkning til Fyens Stiftstidende. Hun roste sig selv på denne måde:

"Det ville have været nemt at lægge mødet i Odense, og så bagefter konstatere, at der ikke er nogen kritik." Pludselig betyder afstande altså alligevel noget. Men mon ikke kritikerne også havde fundet til Odense?

Det nære samfund var en gang et vigtigt begreb i den politiske debat. Jeg vil bestemt ikke afvise, at tingene kan blive for nære - og at et vist serviceniveau kræver et vist kundeunderlag.

Men det er mit indtryk, at der i dag blandt de regerende totalt mangler blik for en række af de værdier, som går tabt hver gang, der "reformeres". Og det føles bestemt ikke som særlig nært med en minister, der nok kommer forbi, men ikke for alvor gider lytte.

Lene Espersen optrådte som en sælger, der på forhånd var totalt overbevist om, at hendes produkt var det absolut bedste, og at kritik kun var udtryk for kværulanteri.

Hemmeligheden kunne jo også være, at forslagene allerede på alle niveauer er handlet af, og ministeren ikke bryder sig om besværet med at lukke pakken op igen. At rundturen til borgerne kun var en demokratisk skueret.

Desværre synes det ikke være enestående. Statsministeren lukkede velfærdsdiskussionen, før den var begyndt. Kommunalreformen har centraliseret og bureaukratiseret en række beslutninger, som tidligere var underlagt demokratiske valg og skatteopkrævning, nemlig amterne.

Nej, vi skal ikke tilbage til rundkredsen af sten i landsbyen. For landsbyen eksisterer stort set ikke mere. Netop derfor er det en særlig udfordring at bevare borgerens oplevelse af, at samfundets institutioner fortsat er deres, og ikke det seneste offer for DJØFificeringen.

Syv timer frem og tilbage fra Bagenkop på sydspidsen af Langeland til et retsmøde i Odense. Så er der grænser for, hvor tit man har lyst til at anlægge sag. Men det er måske også hensigten. I hvert fald bekymrer det ikke vores justitsminister.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu