Læsetid: 3 min.

Hvad en minister må og ikke må

20. maj 2006

Sagen om statsministerens pressefest kan kaldes for en smutter, og hvis statsministeren blankt erkendte det, vil blæsten hurtigt lægge sig.

Når der alligevel er grund til at hæfte sig ved sagen, skyldes det, at den handler om en gråzone i spillet mellem politikere, embedsmænd og presse. Et spil som mange danskere faktisk interesserer sig for og som for to år siden blev kortlagt og reguleret over 360 sider i en betænkning, som statsministeren roste og straks tog til følge.

Hvorfor statsministeren valgte at udelukke nogle ganske få til den omtalte middag er uvist. Men ministeren må ikke udelukke. Statsministeren inviterede til mødet, og dermed har han dummet sig. Der ligger nemlig ikke saglige årsager til grund for beslutningen om at udelukke visse medier.

Dansk Journalistforbund deltog i udvalget om embedsmænd rådgivning af regeringen og dens ministre, som udkom med betænkning 1443 i juni 2004. Vi var positivt overraskede over, at statsministeren tog hele betænkningen til sig, men denne sag viser, at han og hans rådgivere har brug for at hive bogen ned fra hylden.

Vi sondrede i udvalget mellem forskellige former for pressekontakt, bl.a. solohistorier, pressebriefinger og interview.

Udvalget siger om solohistorier, at "ministeren - og dermed også ministerens pressemedarbejder - ved beslutningen om, hvilket medie, en solohistorie søges tildelt, bl.a. må kunne lægge vægt på en formodning om en positiv eller negativ omtale i det pågældende medie."

Altså: Tanken om, at Politiken og Ekstra Bladet og Information vil være negative, kan godt retfærdiggøre at f.eks. Berlingske får en historie solo. Kun hvis Politiken og EB kommer på sporet, skal der åbnes for dem også.

Ikke en solohistorie

Men i det aktuelle tilfælde var der jo ikke tale om solo. Der var derimod tale om en pressebriefing. Om dem skriver udvalget:

"Om der kan ske begrænsninger med hensyn til, hvilke medier der inviteres til et pressemøde eller en pressebriefing, må efter udvalgets opfattelse afhænge af, om der foreligger saglige grunde til at foretage en sådan afgrænsning (...) Myndigheden må i den forbindelse antages at varetage et sagligt hensyn, hvis enkelte medier inviteres særskilt på grund af disse mediers eller journalisters særlige sagkundskab inden for et bestemt fagområde eller på grund af deres særlige interesse for et emne."

Straffeaktion ulovlig

I det aktuelle tilfælde var der ikke tale om, at de inviterede skulle besidde særlig sagkundskab. Alligevel åbner udvalget en lem på klem ved at skrive:

"Hensynet til et ministeriums ønske om at få en mere dybdegående og omfattende omtale i pressen af f.eks. et politisk initiativ må ligeledes være et sagligt hensyn, der kan begrunde afholdelse af pressebriefinger med enkelte medier/journalister - på samme måde som det er et sagligt hensyn i forbindelse med tildeling af en solohistorie til ét eller enkelte medier."

Det er sagens kerne: Hvis Statsministeriet eller statsministeren inviterer, er det ok at invitere "enkelte medier/journalister" - og dermed udelukke andre. Men det er ikke sagligt at invitere alle relevante landsdækkende - bortset fra to-tre.

Det vil efter udvalgets opfattelse heller "ikke være lovligt at undlade at give et bestemt medie en solohistorie, hvis dette er udslag af en 'straffeaktion' mod et medie, som f.eks. har omtalt ministeren og dennes politik negativt." Hvorimod det er lovligt, "at ministeren/rådgiveren overvejer mediestrategiske hensyn. Det vil derfor være meget nærliggende at lægge vægt på en formodning om f.eks. positiv omtale, når ministerens politik ønskes lanceret som en solohistorie. Netop bistand til at søge ministerens politik præsenteret bedst muligt kan således siges at ligge i kerneområdet for pressemedarbejderens - og andre embedsmænds - opgaver." Men igen: Her er ikke tale om en solohistorie.

Med hensyn til interview er sagen naturligvis en anden. Her kan ministeren stort set vælge og vrage. Det samme gælder, hvis Venstre og Venstres formand inviterer. Her er frit slag, hvilket dog ikke udelukker, at man tænker sig om en ekstra gang, hvis man vil udelukke centrale spillere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her