"Hvorfor har du ikke din borgmesterkæde på?," ville et par af eleverne vide, da Frederiksbergs borgmester, Mads Lebech (K), sammen med undervisningsminister, Bertel Haarder (V), i går besøgte Skolen ved Søerne.
"Det er for ikke at gøre mig ked af det. Jeg har nemlig ikke nogen kæde, for der er ikke noget, der hedder en ministerkæde," forklarede Bertel Haarder.
Borgmesteren havde inviteret ministeren til en drøftelse af den gode skole, som i Frederiksberg Kommune betyder klare målsætninger og en styrket evalueringsindsats.
Dagens møde startede med morgensang, som er daglig ritual på Skolen ved Søerne. Eleverne sang af karsken bælg, og ministeren stemte i, omend han måtte ty til overheaden for teksthjælp, da Den danske sommer blev afløst af Badeballade.
For Bertel Haarder er glad for morgensang.
"Børnene her er tydeligvis vant til at synge og glade for det. Men morgensang er også med til at skabe diciplin og styrke elevernes samarbejdsevne," sagde ministeren, som just var blevet præsenteret for en velstruktureret kanonversion af Danmark er et udstrakt land.
Sang og fællesskab
Skolen ved Søerne blev grundlagt sidste år i nyrenoverede lokaler på Niels Ebbesensvej, og har klassetrin fra 0. til 5. Fra næste år udvides skolen med overbygningsklasser i lokaler på Filippavej rundt om hjørnet. Og morgensang er en af de dyder, som den nye skole, trods det stigende tidspres, lægger stor vægt på. Sangen er nemlig med til at styrke fællesskabet, mener 0.A's klasselærer, Mia.
"Børn kan lære sange, før de lærer at læse, og de glemmer dem ikke igen. Morgensang styrker deres rytmesans, og så er det jo med til at bevare den danske sangskat" siger hun.
Ofte er forældrene med til morgensang, hvilket ifølge Mia og SFO-pædagog Kimie, der er med i klassen en gang om ugen, skaber god kontakt mellem skole og hjem.
Ministeren, der ellers glad og gerne opstiller rammer for folkeskolen, barsler dog ikke med lovforslag om obligatorisk morgensang.
"Det skal komme nedefra og være udtryk for noget, skolen prioriterer. Det skal vi fra ministeriet ikke blande os i," sagde Haarder.
Sidste år finansierede Undervisningsministeret forskningsprojektet De gode eksempler, som blandt andet peger på, at planlægning og orden kendetegner de gode skoler. På Skolen ved Søerne er der en nøje struktureret overgang fra skole til SFO'en, der også ligger på skolen. Pædagogerne fra SFO'en kommer og hilser børnene velkommen, mens klasselæreren tager afsked og siger tak for i dag.
"På den måde er der tydelig forskel på, hvornår eleverne er i SFO'en, hvor der ikke er undervisning. Vi er ikke en heldagsskole," siger Kimie.
I juni konkluderede Danmarks Evalueringsinstitut, at mange kommuner svigter deres tilsyn med folkeskolerne. Men på Frederiksberg har man gennem de senere år haft øget fokus på evaluering af elever, og kommunen har i samarbejde med skolelederne lagt faste mål for, hvordan udviklingen skal tegne sig på den enkelte skole. Derudover har kommunen særlig fokus på en tidlig indsats over for læsesvage børn. Hver skole har tilknyttet tre læsespecialister, hvilket har nedbragt andelen af svage læsere markant. Frederiksberg har 20 procent tosprogede elever, og selv om Skolen ved Søerne fortrinsvis består af elever fra ressourcestærke hjem, så har kommunen skoler af mange slags, siger kulturdirektør, Ivar Koed.
"Det vigtigste er, at man på den enkelte skole får de oplysninger, der kan være med til at forbedre undervisningen," siger han.
