Læsetid: 3 min.

Ministeriet Nyrup III

31. december 1996

POUL NYRUP valgte med sit tredie ministerium at satse på husfred og kontinuitet. Og på ikke at fornærme regeringens parlamentariske grundlag. Fornyelsen blev svigtet. Selv med meget god vilje er det svært at se det element af "ny start", som dannelsen af SR-regeringen ellers var den perfekte anledning til.
Den mest sandsynlige forklaring er, at Nyrup dybest set synes, at det går fremragende. Problemet er blot, at det store flertal i befolkningen endnu ikke har opdaget det. Men Nyrup tror tilsyneladende, at det kun kan være et spørgsmål om tid, før bifaldet bryder løs.
Udover det med kontinuiteten henviste Nyrup til, at de nye opgaver udløste en ekstra "tag-fat-energi" hos de berørte. Uagtet respekten for de energier, der udløses, når ministre roterer, er det svært se logikken. Blandt de fire ministre der helt har skiftet spor, handler det for Jan Trøjborg blot om at krydse sit eget spor. Han vender tilbage til en post, han før har haft. For Bjørn Westh og Jytte Hilden er der tale om degradering af to ministre, der trods alle problemerne i hvert fald ikke har savnet energi.

TILBAGE STÅR den eneste originale rokering: Den overraskende udnævnelse af unge Frank Jensen til landets justitsminister. Her er der tale om et eksperiment af de mere interessante. Umiddelbart ligner udnævnelsen af en relativ uerfaren minister en klar styrkelse af de stærke embedsmænd med departementschef Michael Lunn i spidsen.
Skal Frank Jensen blive en god justitsminister og ikke blot en administrator af systemet, er der meget, han skal dementere. At han mere ligner en stor dreng end en minister, er det mindste problem. Den slags er til at bære over med.
Men skal man vinde tro på, at der kan komme fornyelse og regulære retspolitiske signaler fra unge Jensen, skylder han hurtigt markere sig med andet end den skærpede S-kurs overfor de kriminelle.
Tænk nu, hvis han havde mod til at være garant for at rydde op i den sammenblanding af den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt, som konstruktionen omkring ministeriet i dag bidrager til. En ung minister, der magtede at gennemføre et opgør med sit eget ministeriums magtfuldkommenhed. Se, det ville være en fornyelse. Vi venter i spænding.

KULTURMINISTEREN hedder nu Ebbe Lundgaard. Den eneste nye minister i rokaden. En 52-årig højskolemand uden nævneværdige parlamentariske erfaringer virker ikke umiddelbart som en saltvandsindsprøjtning for regeringen. Og den kølige administrator og flittige radikale partimand kommer uvægerligt til virke bleg i forhold til sin krøllede forgænger.
Men er Ebbe Lundgaard ikke nogen distanceblænder, så er han dog en solid mand, når det gælder om at sætte væsentlige punkter på den politiske dagsorden. Marianne Jelved har med valget af Lundgaard hevet en af sine mest markante kritikere fra den radikale hovedbestyrelse ind i den politiske varme. Netop Ebbe Lundgaard har hårdt kritiseret, at de radikale er blevet for usynlige i regeringssamarbejdet.
Hvad Lundgaard kan give som kulturminister må tiden vise, men på trods af hans manglende folkelighed vil hans holdninger til frisind, ansvar og demokrati pynte på Poul Nyrups regering. Måske kan Lundgaard ligefrem få forklaret Nyrup, hvorfor det hele ikke går så fremragende, som statsministeren tror.

JAN TRØJBORG vender tilbage til et ministerium, der i hans fravær er blevet profíleret langt stærkere i offentligheden. I erhvervsorganisationernes venlige modtagelse af Trøjborg kan man næsten høre lettelsen over, at der igen er udsigt til forudsigelig dagligdag med en S-minister, man kan lave aftaler med.
Det vil imidlertid være en stor skam, hvis Erhvervsministeriet mister det element af original tænketank og alternativ politik-udvikler, det har fået ry for i Mimi Jakobsens tid. Umiddelbart har Trøjborg signaleret vilje til at fortsætte den offensive linje i velfærdsdebatterne. Det bliver spændende at se, om han står distancen og f.eks. tør holde fast i sin forgængers meget centrale debat om de marginaliserede - eller om han end med at stikke piben ind og dermed reducere sig til en minister, der nok kan administrere sager men ikke visioner.

HVAD DER i praksis kommer ud af den nye konstruktion omkring fødevarernes ministerium er det for tidligt at dømme om. På papiret ser det pænt ud, men processen er først lige sat igang.
Omvendt med Sundhedsministeriet. Det røg i svinget som selvstændigt ministerium. Det ser ikke så pænt ud. Og så lige før Sygehuskommissionen spiller ud.
Det er ikke sådan at forstå. Som så meget andet med sammensætningen af rokaderegeringen: Ministeriet Poul Nyrup Rasmussen III.

mol (Jacob Mollerup)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu