Læsetid: 4 min.

Minkene i Nyskoven

12. august 1998

FRA TIDERNES morgen, da Gud efter sigende satte skel mellem himmel og hav og skabte Manden og mandinden i egen skikkelse samt planter og dyr til senere fortæring, har efterkommerne af skaberværket - med syndefaldet bag sig - tiltaget sig ansvar for forvaltningen af den tilrådighedsstillede natur. De vilde dyr blev sat nogenlunde på plads i systemet, og menneskenes børn intimiderede planteædere til rollen som husdyr. I den forstand syntes Guds plads overtaget af de tobenede kloninger. Menneskene råder over liv og død, dyrene lægger krop til: I dit ansigts sved skal du æde dit kød, og hvis det alligevel bliver for koldt, kan du flå dig en minkpels. Et sådant klædningsstykke tilvirkes selvsagt af mink, mustela vison, et usympatisk rovdyr, såfremt man kan tale om sym- og antipatier i naturen, anbragt i tusindvis ad gangen i dertil indrettede minkfarme. Sådan er der så meget. For at få billigt svine-, kalve-, kalkun- og hønsekød til et utal af mennesker fjernt fra tidernes morgen, da de siger og skriver var fire mennesker på jorden, må man ty til rationelle metoder i avlsbygningerne. Dels for lønsomt at skaffe mad til alle munde, dels for at minkpels ikke skal være forbeholdt diktatormadammer i Afrika eller haremskvinder i Det Lykkelige Arabien, hvor de ikke har brug for minkpelse, fordi der er så helvedes varmt. Men i England, min bror, hvor luften nok jævnligt er varmere end i Brønshøj, men ikke som i Bahrain, har pels i lange tider været på mode. Derfor indførte driftige britiske pelsavlere i 1920'erne den nordamerikanske mink og satte den i farme med henblik på pels-ning og salg til bedre stillede. Naturligvis slap minken ud af sækken, utænkeligt at dette ikke skulle ske, enkelte dyr lykkedes det at tage tilbage til naturen, hvilket dengang og senere medførte betydelige skader på livet i nordskovene. Minken er som antydet nemlig ikke noget venligt bekendtskab. Umiddelbart ved beskrivelsen en led satan. Betegnelsen falder ihvertfald én ind ved læsning om dyrets adfærd. Som vist nok eneste rovpattedyr - bortset fra you know who - slår minken ihjel, ikke alene for selvopholdelsens skyld, men tilsyneladende også for drabets egen ditto. Minken er så at sige altædende, svømmer lig en fisk, som den også sætter til livs, klatrer som en kat, som den nemt kan bide struben over på, snor sig som en slange og myrder også sådanne medskabninger i en sand blodrus dagen lang. Dertil formerer mink sig som kaniner og præsterer en forbløffende aktionsradius for hele sin bredspektrede, hyperaktive foretagsomhed. Drives den lille, men således frygtindgydende dræber op i et hjørne, angriber den sandelig også voksne mennesker, der skal passe gevaldigt på tilgængelige legemsekstremiteter. Minkavlerne omgås derfor deres levende ejendom med svære handsker og respekt. Imidlertid - som det unægtelig ofte har været tilfældet med massebesætninger i pelsavl og landbrug - ikke altid for disses livsvilkår.

I GUDS navn er det derfor ikke så mærkeligt, hvis engagerede mennesker fra tid til anden påtager sig myndigheden og griber ind på Hans - og naturens - vegne. Akkurat som det skete i England for et par dage siden, da dyrevelfærdsaktivister samlet i organisationen med det sigende navn: Animal Liberation Front, ALF, tog sig selv bogstaveligt og befriede 6.000 dyr fra en minkfarm i udkanten af Nyskoven - den med børnene - nord for Bournemouth. Begrundelsen for denne drastiske handling var netop at minkene skulle have ret til at smage frihedens uendeligt endelige sødme. Belært af forstandige zoologer: at et flertal af dyrene, efter at have forvoldt økologiske ulykker - velsagtens en katastrofe for mere end Nyskoven, der er et enestående urskovs- og vildtlivsområde - efter bedste vurdering ville gå en smertefuld og voldelig død i møde, svarede ALF's talsmand med hellig overbevisning om sin sags retfærdighed: Selv om blot én procent af dyrene overlever i naturen, betyder det dog at enkelte af arten får lov at leve fri for smerte, udbytning og misbrug.
Pointen ifølge fagfolkenes udtalelser til de britiske dagblade er blot den, at endog mindre end én procent af den undslupne mink efter al sandsynlighed vil udløse miljøkatastrofer i det i øvrigt ganske duelige sydengelske vildtliv. De overlevende af minken, de der ikke bliver skudt eller kørt over eller dør af sult, fordi de ikke har lært at jage rigtigt af deres mor, forestiller man sig, tilpasser sig friheden og myrder løs blandt fugle, fisk, småpattekræ og for så vidt også mindre husdyr. Og formerer sig. Den sydengelske bondebefolkning vil derfor gribe til bøsserne og skyde alt, hvad der blot ligner mink, hvilket f.eks. kan få følger for den genvundne odderbestand i Avon. Det ene med det andet.
Uanset ALF's uansvarlige handling sidder man jo også tilbage med sær skidt samvittighed over minkens elendige vilkår. Ikke fordi man selv eller madame har nogen minkpels. Men. Nu og da når man sætter tanden i en ko-steg, strejfer jo også tanken om vilkårene i Jens Hansens bondegård. Og grisene, som statsministeren har et godt øje til, slip dem dog fri! Man kunne for den sags skyld lige så godt gå i plasticpels og æde pressede planter. Men plastic forurener, og planter lider måske også. Så det er ikke så nemt, hvis man med dyrisk alvor stiller sig ansigt til ansigt med den menneskelige forvaltning af naturens unatur. Den enkelte mink, har nu - inden den bliver skudt af en mobiliseret modøkologist - i et kort sanse- og blodberusende øjeblik nydt alverdens frihed som mink. Men på det møjsommeligt tilpassede, eksisterende vildtlivs bekostning. Skaden er jo for længst sket. Efter syndefaldet. Ubalancer førte til nye kunstige balancer, der med en enkelt idiotisk handling altså kan føre til atter nye ubalancer. Hvilket - hvad de fleste vist allerede ved fra tidligere dyriske udslip - afdækker vort kultursamfunds medfødte uendelige skrøbelighed. mtz

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu