Læsetid: 4 min.

Misbrug af kloden

11. juli 2002

Vi befinder os ved en skillevej med fremtiden i vores hænder. De beslutninger, vi træffer i dag og i morgen, vil afgøre, hvilket miljø denne og fremtidige generationer vil leve i.«
Fra FN’s årlige miljørapport, maj 2002

DET ER SVÆRT at holde det optimistiske humør oppe, når man læser to af de seneste store publikationer om tilstanden for klodens miljø – først den store miljørapport fra FN’s miljøorganisation UNEP i maj, dernæst Verdensnaturfondens rapport i denne uge. Begge rapporter tegner et mildest talt foruroligende billede af udbytningen af jordens naturlige resurser – og af, at graden af misbruget er i voldsom vækst. Man kan vælge – som VK-regeringens miljø-minister Hans Chr. Schmidt og direktør Bjørn Lomborg – at slå disse rapporter hen som grædekoneri og i stedet postulere, at det hele i virkeligheden går rigtigt godt. Den dokumentation, der lægges frem i de to digre miljørapporter, er imidlertid så massiv, at det er uforståeligt, at så mange kan få sig selv til at afvise den. Det er afgørende, at de politiske magthavere i det mindste anerkender, at miljøet er i krise.

FN-RAPPORTEN fra maj – Global Environment Outlook – bar hovedbudskabet, at der er behov for akut handling for at bremse væksten i udnyttelsen af jorden. Vurderingen lød, at mere end to tredjedele af jordens overflade vil blive direkte påvirket af især endnu flere veje, byer og store anlæg som broer og dæmninger. Den hastigt voksende befolkningstilvækst – i dag er der mere end to milliarder flere verdensborgerne end for 30 år siden – skaber automatisk et øget behov for at bruge løs af verdens resurser. Det bliver kun værre af, at forbruget for hver enkelt i den rige del af verden øges år for år.
FN-rapporten dokumenterer, at halvdelen af verdens største floder er alvorligt beskadigede og for-urenede; at det samlede skovareal er faldet med 2,4 procent på blot ti år; og at verdenshavene er plaget af massiv forurening. En direkte følge af kursen er, at mere end hver tiende fugleart, hver tredje fiskeart og mere end hver fjerde pattedyr er truet af udryddelse – herunder menneskets nære slægtninge: gorillaen, orangutangen og chimpansen.
For mennesket betyder en uændret kurs, at mere end halvdelen af alle vil opleve alvorlig vandmangel. Det giver sig selv, at det især vil gå ud over de egne og de mennesker, der i forvejen er mest fattige. En femtedel af befolkningen bruger således 90 procent af verdens resurser – mens de resterende fire femtedele må nøjes med at dele de sidste 10 procent.

DENNE UGES rapport – Living Planet Report fra Verdensnaturfonden – går et skridt videre. Verden bruger 20 procent flere af dens egne resurser hvert år, end den er i stand til at genskabe. Dette overforbrug vokser år for år og vil i 2050 nå et så stort niveau, at verden ifølge fonden vil bryde sammen – vel at mærke, hvis der intet ændres. Overforbruget er selvklart størst i de rigeste lande, hvor hver amerikaners forbrug svarer til, hvad der belaster 12,2 hektar af jordens overflade; hver brite skal bruge 6,3 hektar; hvorimod en gennemsnitlig afrikaner kun bruger 1,4 hektar.
Det gennemsnitlige forbrug er fordoblet på tre årtier og øges fortsat med halvanden procent om året, hvilket fik fonden til at slå fast, at der er behov for to nye jordkloder om et halvt århundrede, hvis ikke der bremses op for overforbruget. Et hurtigt kig på de mange statistikker viser, at de skyldige i miljøudbytningen entydig findes i den rige verden – og med en helt absurd takt i USA.

UDFORDRINGEN er åbenlys kolossal, når FN i slutningen af august i Johannesburg samles til konferencen om bæredygtig udvikling. Der er mere end nogensinde behov for at ændre kursen på flere felter – måske allermest i forhold til at standse den allervildeste udbytning af skov, hav og floder i Den Tredje Verden. Derfor er det nødvendigt, at det rige Vesten – og i særdeleshed USA – er parat til at indgå flere kompromisser, end tilfældet var under det delvist mislykkede formøde på Bali i juni.
Det er åbenlyst også i de rigeste landes interesse at sikre, at det gab, der allerede er ubarmhjertigt stort mellem rig og fattig, ikke får lov til at vokse sig endnu større. Den motivation til at flygte fra et fattigt land til et rigt, som er naturligt, bliver selvklart stimuleret, når forskellen øges. Det måske allermest bekymrende ved de to seneste miljørapporter er den mangel på drikkevand, der tegner sig – en basal mangel, der naturligvis vil kunne skabe et hidtil uhørt nødråb fra verdens fattige.
Målet for Johannesburg-mødet må være at forebygge de dystre udsigter, som FN og Verdensnaturfonden er kommet med, gennem konkrete handlinger. Derfor er det afgørende, at også statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der som EU’s formand vil indtage en helt central rolle under FN-topmødet, snart kommer med regeringens eget og offensive bud.

–dt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu