Læsetid 4 min.

Missiler, olie og et genopdelt Europa

En ny splittelse truer med at teste Europas sammenhængskraft. USA ønsker at opstille et missilforsvar. Russerne er rasende.
4. april 2007

Som om det ikke så slemt nok ud for Europa efter det franske og hollandske 'nej' til EU-forfatningen, truer en ny splittelse med at teste Europas sammenhængskraft. USA ønsker at opstille et anti-missil system der skal forsvare USA og dele af Europa mod missiler fra Mellemøsten. De amerikanske missiler skal opstilles i Polen, med et tilhørende radarsystem i Tjekkiet. Russerne er rasende over den amerikanske plan. For en måned siden holdt den russiske præsident Putin en flammende tale mod projektet ved München-konferencen om sikkerhedspolitik. De amerikanske repræsentanter var forvirrede, europæerne chokerede.

Nu siger USA at de er nået til enighed med Polen og Tjekkiet om at studere detaljerne i opstillingen af de nødvendige forsvarssystemer. Endnu en gang er Europa i chok: de to stormagter fra Den Kolde Krig synes ikke at tage Bruxelles alvorligt. Trues vi af et nyt våbenkapløb mellem Rusland og USA, og endnu en gang med Europa som scene for deres rivalisering? Ja, truer en ny koldkrig?

Der er ingen grund til at gå i panik over USA's foreslåede anti-missil forsvarssystemer. Og heller ikke det politiske klima, gamle uoverensstemmelser og den på ingen måde nye magtrivalisering mellem Rusland og USA retfærdiggør pessimisme.

Lysår fra koldkrig

Der er ingen tvivl om at Rusland har fået fornyet styrke gennem de høje olie- og gaspriser, og nu kræver sin position som uafhængig international aktør tilbage. Putins politik er populær i Rusland, hvilket naturligvis ikke gør den rigtig. Men samtidig med kritikken af Putin, bør Vesten tænke på hans hjemlige støtte. Ruslands genkomst på verdensscenen betyder at de nye og gamle rivaliseringer udvikles og måske oven i købet intensiveres i fremtiden. Men vi er lysår fra en ny koldkrig.

Der eksisterer ikke længere noget ideologisk fjendskab mellem Rusland og Vesten. Misstemninger? Ja. Men fjendskab? Nej. 11 defensive amerikanske missiler i Polen vil ikke være nogen trussel mod Ruslands sikkerhed, og markerer ikke starten på et nyt våbenkapløb. Men det er samtidig vanskeligt at forstå hvorfor USA ønsker beslutningen taget nu. Timing? Prioritering? Den amerikanske politik synes urimelig. Truslen fra Iran, som missilerne skal beskytte imod, et stadig langt væk og kan afværges ad diplomatisk vej.

I virkeligheden har Vesten brug for Ruslands samarbejde i næsten alle vigtige internationale spørgsmål i dag, det være sig Nordkorea, Iran, Irak, Mellemøsten, det sydlige Kaukasus, Centralasien, Kosovo, Darfur, klimaændringer, energisikkerhed eller ikke-spredning af atomvåben. Den amerikanske politik over for Rusland har igennem nogen tid ikke været særlig konsekvent. Tilsyneladende kan USA ikke finde ud af om man skal behandle Rusland som en rivaliserende magt eller en vanskelig partner. Men det vil være i USA's interesse, med Irak, Iran og Mellemøsten som landets udenrigspolitiske førsteprioriteter, at forfølge partnerskab-løsningen. Europas politik over for Rusland har det endnu værre. Det minder faktisk mere og mere om en hønsefarm efter rævens besøg. Og med USA's erklæring om at man vil opbygge anti-missil systemet på bilateral basis med Polen og Tjekkiet, cirkler der nu også en høg rundt oven over. Forvirringen og panikken breder sig i Europa. Det mest skræmmende ved alt dette er ikke det amerikanske missil-projekt eller Putins retoriske spil med musklerne. EU har nu arbejdet på en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i 10 år. Så hvordan kan en diskussion om et emne så afgørende som installeringen af et amerikansk anti-missil forsvarssystem i Europa blive ignoreret på EU-niveau, uden at der bliver gjort forsøg på at finde fælles europæisk fodslag?

Et forsvarssystem i Europa er et europæisk problem, ikke et bilateralt. Uanset hvor vigtig en rolle NATO spiller, ville det være en dramatisk uindrømmelse af egen hjælpeløshed og ubetydelighed hvis EU forblev tavs om dette afgørende punkt for Europas fremtid. Europas svaghed bliver endnu tydeligere i og med at det slet ikke står klart om forsvarssystemet kommer til at fungere. Dette tvivlsomme projekt bør ikke medføre en splittelse af Europa! Men bilaterale forhandlinger truer med at gøre netop det: at dele Europa langs de samme grænser som Irak-krigen gjorde.

Del og hersk-rollen

Imens spiller Moskva 'del og hersk'-rollen ved at udnytte Europas afhængighed af russiske olie- og gasforsyninger. Og mens EU's Ruslands-politik blokeres af den polske regerings uforsonlighed, fortsætter Rusland stille og roligt med at underskrive flere bilaterale aftaler med individuelle EU-medlemsstater, senest Georgien og Bulgarien. Det eneste effektive svar europæerne kan give Kreml er at vedtage en fælles energipolitik, der kan hindre yderligere deling af Europa. Det ville ikke blive let, men EU har før løst vanskeligere opgaver.

EU må udvikle en fælles holdning til alle afgørende, strategiske spørgsmål i udenrigspolitikken. Ellers bliver Europa afhængig af andres interesser. Intet europæisk land - ikke engang de tre store (Frankrig, Storbritannien og Tyskland) - kan længere alene forsvare centrale udenrigspolitiske interesser uden for rammerne af et samlet Europa. Så enhver svækkelse af EU i dets udenrigsrelationer medfører en tilsvarende svækkelse af medlemsstaternes individuelle interesser.

Alle ønsker et 'Europa med fælles værdier.' Hvad vi har brug for nu er et 'Europa med fælles interesser.' Objektivt set er dette allerede en realitet. Subjektivt er det eneste tilbageværende spørgsmål: hvor længe skal det vare før Europas regeringer endelig begynder at tage dette til efterretning?

© Project Syndicate/Institute of Human Sciences, 2007.

Oversat af Ebbe Rossander

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu