Læsetid: 3 min.

Mister Chalabi vender tilbage til Washington

Efter to års bandlysning fra USA beværtede Bush-regeringen i sidste uge den kontroversielle irakiske politiker, der er blevet beskyldt for at have vildledt USA om Iraks ulovlige våben
14. november 2005

BOSTON - Ingen kunne undlade at bemærke det komiske ved Ahmad Chalabis tilbagevenden til det officielle Washington i sidste uge.

Igennem to år har den kontroversielle irakiske politiker været bandlyst fra USA. Chalabi er blevet beskyldt af medierne og amerikanske politikere for at have vildledt Bush-regeringen om Saddam Husseins besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Han skal endvidere have foregivet, at irakerne ville modtage invasionsstyrkerne som befriere.

Chalabis hus i Bagdad er oven i købet blevet ransaget af amerikanske styrker forrige sommer på ordre fra den tidligere amerikanske prokonsul L. Paul Bremer. En lokal dommer hævdede, at den hovedrige irakisk politiker fabrikerede falske pengesedler. Sidst men ikke mindst undersøger FBI stadig, om Chalabi underrettede en iransk diplomat i Bagdad i 2004 om, at den iranske ambassades telegrammer til Teheran bliver læst af CIA.

Den tidligere prominente irakiske eksilleders fjender i USA tæller så mange og er så indflydelsesrige, at de ville have forsvoret, at Bush-regeringen nogensinde turde invitere ham på officielt besøg. Men nej - den irakiske viceministerpræsident har i den sidste ugestid aflagt visit hos bl.a. vicepræsident Richard Cheney, udenrigsminister Condoleezza Rice og forsvarsminister Donald Rumsfeld.

Har dannet nyt parti

USA's officielle begrundelse: Chalabi har ansvar for Iraks olieproduktion og infrastruktur. Derfor bliver Bush-regeringen nødt til at tale med ham. Den mere sandsynlige årsag: Chalabi kan meget vel blive udpeget til Iraks næste ministerpræsident efter de første egentlige parlamentsvalg under den nye forfatning 15. december.

Inden sin afrejse til USA brød Chalabi overraskende med den alliance af shiamuslimske partier, der overbevisende vandt de første frie valg i januar, og erklærede, at han havde dannet et verdsligt ikke-islamisk parti. Selv om dette parti næppe vil vinde mere end nogle få pladser i det nye parlament, kan Chalabi fremstille sig som en acceptabel kompromiskandidat til ministerpræsidentposten efter valget.

I onsdags gav han en yderst interessant analyse af situationen i Irak i den nykonservative tænketank American Enterprise Institute og svarede redeligt på spørgsmål fra en åbenlyst kritisk presse. En del af hans tale kan opfattes som et valgprogram. Der var kritik af USA for besættelsen i det første halvandet år efter invasionen og for tilbageholdelsen af "10.000 fanger, som går til i irakiske fængsler uden at blive stillet for en domstol."

Men Chalabi fremlagde også interessante ideer om fordelingen af Iraks olieindtægter og muligheden for at anvende denne rigdom som et middel til at samle fremfor at splitte landet. Han foreslog fødevaresubsidier udbetalt direkte til den fattige del af befolkningen og højere benzinpriser med den begrundelse, at bilister udgør et lille velstående mindretal af befolkningen.

Under spørgsmål fra journalister afviste han den konventionelle visdom i Washington, at han og hans eksilgruppe Iraqi National Congress (INC) inden krigen havde fået irakiske afhoppere til at aflægge falsk vidneudsagn til CIA om Iraks besiddelse af ulovlige våben.

"Jeg henviser til side 108 i Robb-Silverman-rapporten om Iraks masseødelæggelsesvåben," lød Chalabis svar.

Det er en reference til en 800-sider rapport udarbejdet af en kommission udpeget af Senatet og godkendt af præsident Bush. Heri står der ganske rigtigt, at den vigtigste afhopper "Curveball" - der hævdede at Irak havde mobile biovåben-laboratorier - ifølge "CIA hverken var under indflydelse, kontrolleret af eller knyttet til INC." CIA's undersøgelser af INC's rolle skal ifølge Robb-Silverman-rapporten også have afdækket, at Chalabi og hans gruppe havde "en minimal indflydelse på det amerikanske efterretningssamfunds vurdering af Iraks våbenarsenal inden krigen."

Alt dette kommer på et tidspunkt, hvor præsident Bushs troværdighed er faldet til et nyt lavpunkt i den offentlige opinion som resultat af den fortsatte debat om det formodede falske grundlag, han sendte landets militære styrker i krig på. Bush er trængt så hårdt op i et hjørne, at han på krigsveteranernes dag i fredags for første gang følte sig foranlediget til at forsvare sin beslutning om at gå i krig mod Irak.

"Det er fuldstændigt legitimt at kritisere min beslutning og måden vi har ført krigen på, men det er dybt uansvarligt at omskrive historien, om hvordan den krig begyndte," sagde præsidenten og citerede sin modkandidat John Kerry for at have sagt, at Saddam besad "et dødeligt arsenal" og udgjorde "en alvorlig trussel mod vores sikkerhed."

Bush afviste, at hans regering skulle have manipulereret med efterretninger om Iraks masseødelæggelsesvåben og vildledt den amerikanske befolkning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu