Læsetid: 3 min.

Moden ungdom

Lovende ung, fransk strygekvartet og en endnu mere lovende, ung, fransk pianist på Louisiana
13. januar 2007

Netop som man selv, som én der har fået en uheldig hårbobning, lige har set sit efternavn stavet med B på billetterne, hvad det hverken bliver kønnere eller mere eksotisk af, sidder man så og kigger på et helt fransk tapet af romantiske navne på programmet: Pierre Colombet. Gabriel Le Magadure, Mathieu Herzog, Raphaël Merlin.

Tilsammen udgør de den unge Ebène Kvartetten, der siden de vandt det hele ved den internationale ARD-konkurrence i 2004, har haft travlt med koncerter i hele verden. Nu var der så endelig blevet tid i programmet til at begave sandbanken mod nord med et par timers fransk finesse.

Med et par undtagelser er det ikke det nye kompositionsrepertoire, der præger koncerterne på Louisiana. Der var lagt i hyggepejsen til endnu en aften med klassikere på det moderne museum: Josef Haydn's Lærkekvartet, Gabriel Faurés Klaverkvartet nr. 1 og Cèsar Francks Klaverkvintet. I nævnte dramaturgisk korrekte rækkefølge.

Suveræn 'vivace'

Haydn er en god starter, der bobler af liv og i al sin krævende enkelhed får spidset både ører og koncentration. En 'lakmustest', får man lyst til at sige med tantet stemme.

Lærkekvartetten forløb til UG med kryds og slange. Og snak - den vivace-sats er da slet ikke så svær endda, når bare man husker melodien.

Det var, så det kildede i maven, så suverænt gik det over stok og sten med let løftede øjenbryn, men ingen panik. Det meget sympatiske ved kvartetten var den måde, de deltes om musikken på. Der var legetøj til alle. Selvom for eksempel første violinen havde ordet, var de andre travlt beskæftiget uden at være distraherende og gav ham en både rolig og levende base til sin klare og følsomme violin, så den kunne tale uden at hæve stemmen, fortroligt som i små kamre på to- eller enmands hånd.

Fængende kvintet

Kvartetten er perfekt casted med fire komplementære temperamenter, så de næsten ligner filmen om sig selv. Men måske også så veltrimmede, at man tænker unge, gamle mænd.

I Fauré gik andenviolinisten ud, og ind kom i stedet den unge franske pianist Bertrand Chamayou. Der gik lige et par minutter i starten, hvor det lød, som om klaveret stod for langt væk, og strygerne for langt fremme, og den enhed, man lige havde vænnet sig til, var borte. Men så begyndte væskerne at blande sig smukt og en balance at opstå, der flirtede med at være endnu stærkere end strygerkvartettens alene. For havde strygerdrengene spillet med løver og hjerter og kongekroner på brystet, men med manglende slange i underlivet, så kom der her en pianist, der turde sætte ind og sætte ild til cerutterne.

Med en umiddelbart meget impressionistisk klang, men med tanken foran og en djævelsk natur, fik Bertrand Chamayou hele den kammermusikalske oplevelse stillet på spidsen. Allersmukkest i aftenens sidste programpunkt: César Francks Klaverkvintet, hvor han spillede med den samlede kvartet, og musik, der ikke nødvendigvis fænger, og som har stor fare for at blive for sentimentalt eller for postuleret, pludselig gav mening og forførte.

Chamayou er sådan et pindsvin, der til enhver en tid vil overleve en hvilken som helst motorvej. Ham kunne jeg godt tænke mig at høre igen, og gerne med stort orkester, for det skulle han nok være mand for.

Og lad det også være sagt: Ebène Kvartetten er ikke bare ung og lovende. Deres fabelagtige ører og erfarne spil gør dem til et modent ensemble, der skal drikkes allerede nu.

kultur@iniformation.dk

* Louisiana. Torsdag den 11. januar klokken 20.00: Bertrand Chamayou og Ebène Kvartetten

* Joseph Haydn Strygekvartet op.64/5

* Gabriel Fauré Kvartet nr. 1 c-mol op.15

* César Franck Kvintet for piano og strygere

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu