Læsetid: 4 min.

Modens umodenhed

CPH fashion weeks betydning og påvirkningskraft af især ungdommen i København er tydelig gennem den massive mediedækning og de programsættende arrangementer - og den er ypperste udtryk for vores samfunds fordærv
26. februar 2007

Lad det være sagt med det samme, at jeg kender det selv: Stil betyder noget for, hvordan man har det, og det er ikke tilfældigt, hvilke bukser jeg har på, i forhold til hvad jeg gerne vil udstråle. Men i modsætning til den individuelle forfængelige selvbevidsthed er moden en dikterende industri, der fremmer en fordummende kultur.

Således adskiller den sig fra andre lignende kreative produktioner såsom arkitektur. Modens gruppeidentitets anerkendelsesmekanisme er velkendt i mange sammenhænge, eksempelvis videnskaben, men i modsætning hertil finder moden betydningsbærende fællesnævner i tøjets form frem for substantielt indhold. Med andre ord er den overfladisk og populistisk i sin strategiske afvejning af, hvor nye tendenser bærer hen i stedet for at lade værdier og budskaber være afgørende. Moden er ikke umoden som den barnlige helt Peter Pan, der nægter at blive voksen. Den er tværtimod indbildsk; Moden foregiver at have noget på hjerte, men taleboblen er tom - fuld af varm luft.

For nyligt læste jeg en analyse af, hvorledes designere i København nu integrerer det autonome look i sine kollektioner og gør den politiske subkultur til 'en stil'. Det er et eksempel på, hvordan modeindustrien kommercialisere enhver anderledes substantiel kraft i samfundet, såfremt den pludselig øjnes at have et potentielt cool image, der kan sælges. Det er synligheden, der fanger opmærksomhed i byens korte glimt af TV spots, VIP's og dyre drinks. Det er en måde at indlemme det radikale, kritikken, det der 'står ved siden af', i den acceptable offentlighed - en måde at få en politisk stil, der aldrig har været interesseret i befolkningens brede støtte, ja, som faktisk nærmest har identificeret sig med ikke at have den, indsluset på et salgbart marked. Og det er jo præcis i denne grænsezone mellem mainstream lemming kultur, hvor pengene eksisterer, og det anderledes, at moden opererer. På den måde bliver den også et af tidens mest effektive kapitalistiske instrumenter i kampen om at uskadeliggøre alt, hvad der truer den bestående orden af ukritisk forbrugerisme.

Det er en kendt mekanisme, at den bedste måde at undgå eller neutralisere kritik på er at tage den til sig, at omfavne den og på den måde gøre den til en del af sin egen kultur. Således tager man effektivt brodden af den farligste og mest potente kritik, nemlig den der i sin udmelding også repræsenterer alternativer og smider globale billeder på virkelige problemer på det danske frokostbord.

Stilmæssig lir

Brugen af de nu moderigtige partisan-tørklæder er ligeledes et eksempel på, at en kompliceret og alvorlig politisk og kulturel problemstilling afvæbnes og uvidende bruges af mange københavnere som stilmæssig lir. Modebranchens størrelse og fokus er i modsætning til den potente kritik, et udtryk for vores tendens til kun at forholde os til det simple og den nærhed der kun har relevans nu og her. Folk der sulter i Afrika kræver abstraktion, og den har svære kår i tidens tone, takt og tempo.

Når privilegerede mennesker råber op og brokker sig, er det et gængs selvforsvar i The Fashion Jet Set at sige, 'jamen vi har det da så godt'. Men hvem er vi? Med hvilken spæd naivitet eller perfid arrogance laves (kort)slutningen, at man ikke kan nyde sine privilegier og samtidig tage et solidarisk ansvar.

'Moden er det nyes evige genkomst' sagde kulturfilosoffen Walter Benjamin. Sådan er den med til at stille krav om stadig større fleksibilitet og evnen til at kode socio-kulturelle forskelle. Vores individuelle selvrealiserings hysteri skyldes i høj grad, at vi som stilistiske påklædningsdukker bliver omvandrende salgs CV'er.

Selvkritik efterlyses

Vi er vores kompetencer, som de kommer til udtryk for andre. Men vores rastløshed og meningsløshed bunder samtidig i denne overflod af positioneringsmuligheder, der ifølge sociologer som Richard Sennett drukner vores grundlæggende værdighed. Behovet for det individuerede og en fælles referenceramme glider i dag sammen i modens konstante forandringsprocessor, der forherliger den rodløse og formbaserede normativitet.

Det synes på mærkelig postmodernistisk vis at være blevet hot ikke at kunne finde sig selv.

Immanuel Kant mente dog, at det altid var bedre 'at være en nar i moden end en nar uden for moden'.

Min opfordring til modens bedste, engagerede og ansvarsbevidste kræfter er også at bruge dens stærke påvirkningskræft politisk, og tillade en selvkritik der sætter poleringsprojektets betydning i perspektiv.

I forlængelse heraf har problemet omkring den udelukkende brug af 'skinny models' endnu engang været oppe at vende for et par dage siden, da introduktionen af et body mass index blev foreslået i Folketinget.

Dette kunne være ét udmærket sted at lægge en ny fordringsfuldt 'stil', der tager et moralsk samfunds ansvar på sig.

Moden, og den københavnske kultur der dyrker den som byens bedste fest, minder mest af alt om et forkælet teenagebarn. De fleste voksne mennesker kommer heldigvis igennem deres pubertet og lander på den anden side, hvor det ureflekterede og overfladiske navlepilleri ikke længere fylder så meget. Men modens korstog hylder uprovokeret sin helligdom i disse dage: Guldkalvens skær og kongens klær'. Moden er umoden som et forkælet barn, der hele tiden febrilsk kæmper med at finde sin egen stil, men ikke finder meget andet end uld i navlen. Strik en sweater af den navleuld og bær den som symbol på, hvordan selviscenesættelsen i København er blevet højeste mode.

Silas Harrebye er cand. mag. filosofi og internationale udviklingsstudier og Koordinator af Int-Just forskningsnetværket.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu