Læsetid: 3 min.

En moderne borgmester

15. august 2000

Ved skolestart år 2001 har borgmesteren og skoleudvalgsformanden i Farum Kommune tænkt sig at gøre det utrolige. Farum Kommune lover med Peter Brixtofte i spidsen ganske enkelt, at alle børn i deres skoler kan læse i løbet af første klasse.
"Herude i Farum tror vi på, at tingene kan lykkes," sagde skoleudvalgsformanden Flemming Opfeldt til dagbladet Politiken i forbindelse med lanceringen af en såkaldt læsegaranti. En moderne borgmester nøjes naturligvis ikke med et løfte. Han udstikker en decideret læsegaranti.
I resten af skoleverden har man ellers problemer med den slags. Elever i alle andre kommuner har f.eks. vidt forskellige forudsætninger for at lære at læse. Nogle er måske endda kommet langvejs fra, og skal først lære at tale dansk. Andre at sidde stille på stolen. Men ikke i Farum, hvor man altså tror på, at "tingene kan lykkes".

Den moderne borgmester og Flemming Opfeldt har sammen med medlemmerne af skoleudvalget i udgangspunktet sat sig for, at alle børn skal lære at læse allerede i 3. klasse ved at starte med at undervise i dansk allerede i børnehaveklassen. Men hvorfor ikke stramme kravene, nu man er i gang? ræsonerer Flemming Opfeldt over for Politiken. "Arbejdet med at styrke børnene på læseområdet er allerede i gang. Så hvis vi allerede lærer dem at læse i 1. klasse, så giver vi dem en nøgle til at samle en masse viden op, som de ellers ville have gået glip af," siger han.
Man vinder altså to års uvurderlig viden ved at begynde med at læse allerede i syv års alderen. Hvis man - nu hvor man jo er i gang - tog børnehaveklassen med, ville man opnå det samme tidsrum som en bachelorgrad på universitetet af ren læse- og vidensopsamlingsmulighed. Tænk, hvor ville Danmark - og ikke mindst Farum Kommune - stå stærkt i vidensamfundet.

Det er klart, at forslaget har sine problemer. OS64, som den test, der ligger til grund for garantien hedder, er ikke fuldstændig dækkende for børnenes læsekompetence. Nuvel, den tager kun 15 minutter og er vel i virkeligheden kun ment som et pædagogisk styringsredskab for lærerne. Og på Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor man bruger testen i projekt DanLæs, tager man sig både til maven og hovedet af henholdsvis grin og gråd over, at en intern test bliver brugt til at markedsføre en moderne borgmester i Farum.
Faktisk har politikernes brug af OS64-testen til sammenligning og markedsføring af deres kommuner sat læseforskningen 10 år tilbage, fordi meget få skoler har lyst til at samle data til forskerne, af bare frygt for, at politikerne skulle bruge dem til at udstille skolerne offentlig.
Det er måske også et problem, at den stillelæsningsprøve som OS64 er, kun er afkodning af enkeltord, og altså ikke et synderligt godt billede af elevens læsning. Testen, som danner grundlaget for i Brixtoftes læsningsgaranti, indfrier ganske enkelt ikke Brixtoftes løfte. Den repræsenterer noget ganske andet. Unødigt kritiske væsener kunne også spørge, hvordan reklamationsretten for den læsningsgaranti som Peter Brixtofte og Farums bystyre har udstedt til kommunens børn og forældre, vil udmønte sig. Opnår man mon retten til at lade sit barn gå første klasse om, hvis barnet skuffer den ambitiøse borgmesters ambitioner?

Men den slags kritik kan ikke få en moderne borgmester til at helme. Den samme ukuelige søgen efter redskaber, der kan forbedre folkeskolen, finder vi hos Venstres næstformand Lars Løkke Rasmussen. Han har det seneste års tid slået sine folder i folkeskoledebatten med et forslag om, at alle OS64-tests skal offentliggøres, så skolerne kan måle sig med hinanden og skabe en "ædel kappestrid" om elever, forældre og bevillinger.
Det skal være slut med alt det hemmelighedskræmmeri, mener Løkke Rasmussen. Når pizzabageren skal have antallet af bakterier offentliggjort, skal skolerne også stå til regnskab for deres sløsethed, er Løkke Rasmussens argument. Skoler skal ifølge Venstres næstformand vejes og måels på baggrund af OS64- testens 15 minutters skarpe indsigt i elevernes læring, så det kan komme endeligt frem i lyset, hvem der kan lære eleverne at læse, og hvem der er for sløsede.
Uagtet, naturligvis, at man på Danmarks Pædagogiske Universitet, mener det er helt urimeligt, at bruge deres undersøgelse til at sammenligne noget som helst.
Testen viser om elever i slutningen af første klasse er i stand til at afkode enkeltord - ikke spor andet - og altså intet om barnets øvrige læsefærdigheder, læselyst og læseglæde. Syv årige elever i første klasses læseevner 15 minutter en forårsdag, er grebet ud af luften, som et parameter for at sammenligne skoler - som sådan. mad

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her