Læsetid: 3 min.

En moderne muslim

Naveed Baig, som Jyllands-Posten anklagede for islamisk ekstremisme, har i mange år arbejdet for, at islam skal reformeres og gå i dialog med de nye samfund, muslimerne bor i
25. juli 2006

Det var en travl mand, der havnede på forsiden, da Morgenavisen Jyllands-Posten søndag hævdede, at den danske imam Naveed Baig havde opfordret til drab på ulydige muslimer. At det på meget kort tid viste sig, at historien var et falsum, og Baig blot havde fungeret som oversætter af en anden mands ord, kom ikke bag på ret mange, der kender den 31-årige imam. Han har nemlig i en række år været hovedkraft i en række aktiviteter, der har dialogen som hovedformål - mellem muslimer og kristne, mellem indvandrere, mellem patienter og læger.

For tiden er Naveed Baig for eksempel på én gang ansat i Islamisk-kristent Studiecenter, praktikant og koordinator for et omsorgsprojekt på Rigshospitalet, under uddannelse som fængsels- og hospitalskaplan i Storbritannien, far til to og på vej til Davos i Schweiz for at deltage i et dialogprojekt under World Economic Forum. De henvendte sig efter en københavnsk konference for at invitere Baig med til planlægningen af et fælles-europæisk dialogprojekt, der skal inddrage "exceptionelle europæiske muslimer" i arbejdet med at få gamle og nye europæere til at forstå hinanden bedre. Og det bliver ikke første gang, han deltager i processen med at formidle danske diskussioner til omverdenen - i juni deltog Baig i en officiel dansk delegation til Damaskus for at reparere skaderne efter karikaturkrisen.

"Spørgsmålet om dialog går igen i de fleste ting, jeg laver," fortæller Baig, der er medstifter af foreningen Muslimer i Dialog og tidligere også har været tilknyttet Vridsløselille Statsfængsel som fængselsimam.

I øjeblikket er han i færd med at gøre sig til den første uddannede muslimske sjælesørger i Danmark gennem kurset på Markfield Institute for Higher Education, som er fokuseret på omsorgsarbejde i fængsler og hospitaler.

"Vi lærer en masse redskaber, der bygger på grundlaget for al dialog, nemlig kærlighed, rummelighed og menneskelig berigelse. Det handler for eksempel om, hvordan man kommunikerer med en kriseramt, med en kvinde der er blevet gravid uden for ægteskab, eller med folk der fortæller én grænseoverskridende og personlige ting, som man skal forholde sig til."

Mod love

Baigs religiøse filosofi går på mange måder stik imod det vestlige skræmmebillede af islam. Han er nemlig sufitænker og mener slet ikke, at islam skal være en lov-religion.

"Den handler ikke om de ydre religiøse regler; den handler om det personlige forhold til Gud. Det er ikke bøn, præster eller sharia, der er målet for min religion, men Gud selv. I sufi-tankegangen er der strengt taget ingen mellemled mellem mennesket og Gud. Og her mener jeg også, at for mange muslimer overser, når de bliver meget optagede af at vise på det ydre, at de er muslimer. Det er det indre, der er det vigtige. Og jeg plejer også at huske folk på, at ud af Koranens cirka 6.600 vers er der kun 250, der handler om love."

Paradoksalt nok opfylder den mand, Jyllands-Posten så sig lun på, på mange måder skabelonen om den moderne muslim, som mange islamkritiske stemmer i den danske offentlighed har efterlyst. Baig, der selv er født i Glostrup, går nemlig ind for at reformere islam efter de nye betingelser i de samfund, muslimerne bor i.

"Jeg er inspireret af fornyelsestænkere som Tariq Ramadan, der taler om vigtigheden af medborgerskabet, og den iranske dissident Abdul Karim Soroush's tanker om, at vores forståelse af religionen aldrig kan blive fuldendt, selv om religionen selv er det," fortæller han.

Islam skal reformeres

"For mig er det oplagt, at islam skal reformeres, når vores levevilkår ændrer sig, og at det også er i overensstemmelse med Koranen. Tag nu omsorgsspørgsmålet, som er det, jeg arbejder med. Når familiemønstrene ændrer sig, som de gør her i Vesten, er det jo ikke længere familien, men hospitaler og lignende, der tager sig af de syge og svage. Så må omsorgsteologien også ændre sig, så den religiøse forståelse er tidssvarende, og det er der ingen, der har systematiseret endnu," forklarer Baig, der arbejder på en bog om islamisk omsorgsteologi i dagens Danmark.

I den nære fremtid skal han skrive speciale til den britiske uddannelse, og bagefter håber Baig og hans kolleger at udvide projektet med at hjælpe dialogen mellem hospitalspersonale og patienter med anden etnisk baggrund fra Rigshospitalet og Herlev Sygehus til andre danske hospitaler - og arbejde for en dansk uddannelse for de muslimske sjælesørgere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu