Læsetid: 4 min.

I moderne politik står de hellige køer i kø

Dansk politik er fyldt med tabuer, som afholder politikere fra sige deres ærlige mening, og debatten lider under massiv selvcensur, lyder kritikken fra eksperter
2. maj 2007

Med Morten Messerschmidts exit af Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaards skriftlige advarsler til Mogens Camre og Søren Krarup er grænsen nået for, hvad selv Dansk Folkeparti kan tillade sig af ærlig snak fra hjertet.

Men mindre kontroversielle udtalelser har også tidligere givet politikere ballade med deres ledelse, når deres hjerter er løbet over.

For nylig var det Socialdemokraternes Lotte Bundsgaard, der kom til at sige, at hendes parti kun havde accepteret skattestoppet af taktiske årsager. Før hende er blandt andre Venstres Søren Pind blevet sat på plads at sit parti, da han op til Venstres landsmøde sidste år forsøgte at trække partiet i en mere liberal retning.

Tidligere udenrigsminister og partiformand for Venstre, Uffe Ellemann-Jensen, beklager, at politikere i dag har så svært ved at sige, hvad de tænker.

"I hele diskussionen om fodnotepolitikken sagde jeg min ærlige mening. Det gav mig den ene næse efter den anden. Men det ser jeg tilbage på med fortrøstning og en hvis stolthed," siger Uffe Ellemann-Jensen, der også foretrak det politiske landskab, som det så ud, da han selv var aktiv politiker.

På grund af mindretalsregeringerne handlede det her om, hvad man kunne få ballade for i Folketinget og ikke om frygt for "at træde vælgerne over tæerne."

Løbende censur

Ifølge forfatter og filosof Morten Albæk er moderne politik fyldt med hellige køer og tabuer.

"Hvis du gerne vil udfylde rollen som karrierepolitiker og den dag, dit parti får magten, sætte dig i en ministerbil, så skal du løbende censurere dig selv. Vores politikere er gået fra at være folkevalgte til i realiteten at virke som konsulenter i en virksomhed. Det er politikerne selv, der lider af den største politiske korrekthed. Der er jo en ganske frivol, levende og aggressiv debat i det offentlige rum henover middagsbordet og på arbejdspladsen," siger Morten Albæk.

Et kendt eksempler på en politiker, der har måttet æde sine åbenmundede udtalelser er socialminister Eva Kjer Hansen (V), der i 2005 blev tvunget til at undsige sine egne udtalelser om, at ulighed kan skabe dynamik i samfundet.

"Vi ved jo godt, at når Eva Kjer vender på en tallerken i løbet af 24 timer, er det ikke fordi, hun er senildement eller har fået guddommelig indgriben. Det er jo fordi, at hun har fået besked på det oppefra. Og Mogens Camre har jo ret i, at størstedelen af Dansk Folkepartis vælgerne siger og mener det, som han giver udtryk for," siger han.

Morten Albæk er for alvor bekymret over, at vælgerne efterhånden accepterer, at man ikke kan stole på politikerne.

"De fleste mennesker render jo rundt og siger, at de da godt ved godt, at politikere ikke siger det, som de mener. Det bliver ophøjet til sandhed, ligesom de fleste godt ved, at Bjarne Riis var dopet, men er ligeglade. For han vandt jo Tour de France.

Morten Albæk beskylder Foghs kontraktpolitik for at have en stor del af skylden for den politiske kulturs nuværende sølle tilstand.

"Hvor det før var sådan, at der var sammenhæng mellem, hvad man sagde, og hvad man gjorde, så handler det nu om, at man skal gøre, hvad man siger. Men man skal ikke nødvendigvis mene, hvad man siger," siger han.

Også Claus Bryld, professor i Historie ved RUC, angriber kontraktpolitikken.

"At Venstre er blevet et samlet korps, hvor man ikke må erkende særstandpunkter, har smittet af på de øvrige partier," siger han.

Men ifølge Claus Bryld var partidisciplinen faktisk skrappere fra omkring 1920 til 1968, hvor man ikke så enkeltmedlemmer gå mod den officielle linie.

Ingen diskussionsklub

"Til gengæld var der større forskel på partierne, hvor de i dag befinder sig i en stor grød på midten. I dag kan man for eksempel ikke diskutere ophævelse af skattestoppet, selvom det nok skal ske om fem år. Det er stort set kun i etiske spørgsmål, hvor man kan have en fri debat i dag. Vi er nok på vej tilbage til tidligere tiders stærke partidisciplin," siger han og advarer om, at der efterhånden er en del politiske holdninger, som ikke bliver dækket ind af det politiske system, fordi politikerne ikke må sige, hvad de mener.

Filosoffen Arno Victor Nielsen køber til gengæld slet ikke den triste diagnose af dansk demokratis akutte tilstand.

"Politik handler om forstå magtens mekanismer og ikke ødelægge muligheden for at få magten. Jeg er helt uenig i, at man skal dele sig efter anskuelser. Man skal dele sig efter magtinteresser," siger han.

Arno Victor Nielsen har heller ikke meget til overs for de store tænkere inden for demokrati og politik.

"Det sådan Hal Kochsk, at man skal diskutere alting. Hal Koch tror, at politik er næstekærlighed. Men politik handler om at få sin vilje. Demokratiet er ikke en religion - det er et sæt spilleregler, der er til for at undgå borgerkrig. Vi kan ikke bruge tid på at diskutere alting. At politik er en diskussionsklub, er en tysk idé fra Habermas, der har en filosofi om, at vi alle skal sidde til møde hele livet," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu