Læsetid: 5 min.

Det 'moderne slaveri'

Lavtbetalte udenlandske arbejdere er ikke kun et tysk fænomen. Også i andre EU-lande er 'gangmasters' et problem, som kritikere beskylder for moderne slaveri. Både Tyskland og Storbritannien tager nu initiativer mod løsarbejder-kulturen
14. maj 2005

Importerede billige grøntsager og frugt i supermarkederne har en bitter eftersmag af moderne slaveri -

Sådan har anklagen gang på gang lydt fra internetmagasinet This Tuesday, som udgives af borgerretsbevægelsen European Civic Forum (ECF). Efter tre års undersøgelser af omfanget af udenlandsk arbejdskraft i flere store EU-lande lød tidsskriftets dramatiske konklusion sidste år: Moderne slaveri er i dag en europæisk realitet, selv om næsten ingen kender til det.

Synspunktet blev bakket op af den engelske avis The Guardian, som gennem længere tid havde beskrevet 'gangmasters' i Storbritannien, dvs. formidlere af især udenlandsk arbejdskraft. Avisen karakteriserede problemet som "en løsarbejder-kultur ude af kontrol": Flere hundrede tusinde udenlandske arbejdere knokler løs i en stor og voksende undergrundsøkonomi, præget af ulovligheder, underbetaling, snyd med skat og moms, vold osv. Dertil kommer, at alt for mange af løsarbejderne opholder sig i Storbritannien på forfalskede papirer, dvs. uden retslig beskyttelse eller andre rettigheder, hvilket gør dem ekstra sårbare.

Myndighederne vågner

Efter længere tids offentlig debat og kritik fra fagforeninger og forbrugergrupper lader det til, at myndighederne i i hvert fald to EU-lande er ved at være klar til politiske initiativer:

I Tyskland har regeringen således i forgårs besluttet at udvide beskyttelsen mod løndumpning, så den også omfatter fødevare- og hotelbranchen, og i Storbritannien bliver en licensordning til arbejdsformidlerne, de såkaldte 'gangmasters', obligatorisk fra 2006. Licensordningen vil forpligtige arbejdsformidlerne til kun at formidle arbejdskraft, der opholder sig lovligt i Storbritannien og til at betale en hyre, der svarer til minimumslønnen.

Der skelnes mellem to kategorier af europæiske løsarbejdere: lovlige og ulovlige. De lovlige tager arbejde i et andet EU-land f.eks. som følge af EU's udstationeringsdirektiv eller som følge af det tyske kolonnesystem. De ulovlige - ja, de prøver med illegale papirer eller via menneskesmugling at finde lykken der, hvor mulighederne giver sig. Fælles for de to kategorier er, at løsarbejderne sætter sædvanlige løn- og arbejdsforhold under gevaldigt pres, som arbejdsgiverne benytter sig af, mens fagforeningerne forsøger at vægre deres medlemmer.

Det er især i de såkaldte '3 D jobs' - dirty, degrading, dangerous (beskidt, elendigt, farligt) - inden for byggeri, husarbejde, rengøring, beklædning, hoteller, restauration og landbrug, at antallet af løsarbejdere hidtil er vokset og vokset. Foruden Tyskland og Storbritannien kendes løsarbejder-kulturen fra Spanien og Frankrig, vurderer ECF.

Føjelige kvinder fra øst

I Andalusien i Spanien var der i februar 2000 massive racistiske optøjer i byen El Ejido, hvor mere end ni ud af ti beskæftigede er migrant-arbejdere i højsæsonen, især fra Marokko. Halvdelen af områdets afgrøder eksporteres til Nordeuropa.

I de senere år kommer flere og flere løsarbejdere også fra øst: Østeuropæiske kvinder er ofte mere føjelige end de unge muslimske kvinder fra Nordafrika, der ofte får følgeskab af en mand til at holde vagt, beretter ECF.

I Holland, der gik over til intensivt landbrug som de første i verden, er mere end en tredjedel af landets illegale arbejdere beskæftiget i landbruget. En undersøgelse fra Rotterdam University skønner ifølge This Tuesday, at det samlede antal illegale i landet arbejdere er oppe på 100.000 personer.

I Frankrig kommer titusindvis af såkaldte OMI-arbejdere, som er en slags legaliserede sæsonarbejdere fra Polen, Tunesien og ikke mindst Marokko. Fysisk er de i Frankrig og arbejde, men i Polen, Tunesien eller Marokko, når det drejer sig om rettigheder.

Døde kinesere

Størst udbredelse har løsarbejderne dog fortsat i Storbritannien, hvor flere tusinde arbejdsformidlere - gangmasters - i årevis har opereret stort set uden politisk bevågenhed.

En undersøgelse foretaget af Don Pollard, tidligere formand for landarbejdernes fagforbund, har således vist, at det er gangmasters, der sørger for det meste af arbejdskraften til landbrugets højsæson. Nogle gangmasters beskæftiger således flere end 2.000 arbejdere og har en omsætning på adskillige millioner engelske pund.

Frem til februar 2004 fungerede systemet med gangmasters også uden offentlig indblanding. Men det har ændret sig siden en katastrofal ulykke i Morecambe Bay, hvor flere end 20 illegale kinesere druknede under muslingefiskeri. Siden har bl.a. den engelske fagbevægelse og flere borger- og forbrugergrupper lagt pres på myndighederne, som nu har bebudet licensordningen.

Og i Danmark?

Efter østudvidelsen af EU har mange faglige kredse frygtet for en massiv invasion af udenlandsk arbejdskraft. Men den danske fagbevægelse kender ikke til et decideret kolonne-system efter tysk mønster.

"Vi har da set virksomheder søge om arbejdstilladelse til 10-15 mand. Men systemet i Danmark med en overgangsordning på syv år skulle gerne sikre, at de kommer til at arbejde på overenskomstmæssige vilkår her i landet," siger sekretær i fagforbundet 3F's grønne gruppe Morten Fischer, der understreger, at fagforbundet "holder skarpt øje med udviklingen".

Det er især frilands- og anlægsgartnere, der søger ufaglært, østeuropæisk arbejdskraft til sæsonbeskæftigelse. Sidste år gav Udlændingestyrelsen tilladelse til 2.097 opholds- og arbejdstilladelser, heraf 806 til polske og 833 til litauiske ansøgere.

Ifølge Morten Fischer er der alligevel en økonomisk fidus for arbejdsgiverne i at importere østeuropæisk arbejdskraft, selv om udgangspunktet er samme løn som danske arbejdere.

"Østeuropæerne får f.eks. aldrig tillæg for anciennitet. De kan derfor betales med absolut laveste sats hele vejen igennem. Dertil kommer, at de er langt hjemmefra og derfor ikke har samme behov for et familie- eller fritidsliv som danske arbejdere. Østeuropæerne er interesseret i en eneste ting: så meget arbejde som muligt," siger han.

Konkurrence på goder

"Vores medlemmer risikerer at blive udkonkurreret på de sociale goder - ikke på lønnen. Nu om dage har vi bl.a. ret til både fridage, barsel og fri under barns sygdom. Alt det er uden betydning for østeuropæerne, fordi de er her alene uden familien," siger Morten Fischer og understreger:

"Vi er indforstået med, at når vi er med i EU, har arbejdskraften ret til at komme herop, men det skal ske på lige vilkår."

Tættest på engelske eller tyske tilstande kommer bygge-anlæg og hotel-restauration:

"Om nogle uger starter f.eks. et tysk byggefirma på en entreprise på DR-huset i Ørestaden i København. Alle materialer og byggestyring kommer fra firmaets moderafdeling i Tyskland, mens arbejdskraften derimod udelukkende leveres af firmaets polske filial," fortæller Palle Bisgaard fra fagforeningen Træ-Industri-Byg i København. Ofte er byggefagforeningerne stødt på, at større arbejdsopgaver er udliceteret på tredje eller fjerde hånd, som gør det indviklet at få klarhed over, om de danske regler overholdes.

"Vi har i årevis haft store problemer med illegalt og sort arbejde," siger Jan Mathiesen fra københavnsafdelingen af Restaurationsbranchens Forbund. Hidtil har det illegale og sorte rengøringsarbejde mest været domineret af pakistanere eller arabere:

"Rengøringsmafiaen," som Jan Mathiesen kalder det.

"Det er et problem, som vi dagligt støder på. Vores vurdering er, at det er omfattende, at det vokser - og at myndighederne hidtil ikke har gjort andet end at straffe dem nederst i systemet frem for dem øverst, der scorer kassen," siger Jan Mathiesen.

"Vi oplever nu, at visse firmaer tilbyder polske stuepiger til hotellerne i pakkeløsninger. Så det er på vej."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu