Abdullah går i 6. klasse. Han er ikke så god til matematik. Der står fem- og sekstaller i karakterbogen, som han får med hjem i skoletasken. Hans forældre er bekymrede. Abdullah starter derfor til lektiehjælp, hvor han lærer matematik på sit modersmål arabisk. Efter tre måneder står der otte og ni i karakterbogen i hans skoletaske.
Sådan fortæller Abdullahs far Muhammad Sayed med stolthed i stemmen. Abdullah var heldig, at nogle ildsjæle arbejdede frivilligt med lektiehjælp og modersmålsundervisning i hans kommune. Det er ikke alle, der er så heldige.
Det er kun 5.000 ud alle landets godt 60.000 tosprogede, der har ret til at få modersmålsundervisning. I 2002 ændrede regeringen Folkeskoleloven, så kun EU-børn og børn fra Norge, Island, Licthenstein, Grønland og Færøerne har ret til undervisningen. Det har børn fra Tyrkiet, Pakistan, Irak og andre lande ikke.
Det til trods for, at både politikere i EU og danske og udenlandske eksperter peger på modersmålsundervisningens vigtige betydning for både indlæring og integration.
I oktober 2005 blev der vedtaget en betænkning i Kultur- og Uddannelsesudvalget i EU, som anbefaler alle EU-lande at tilbyde modersmålsundervisning og flersproget undervisning i folkeskolerne for at fremme integrationen af indvandrere. I betænkningen hedder det blandt andet, at indvandrerbørn bør kunne tilbydes modersmålsundervisning på det offentliges regning.
Dårligere dansk
Sådan var det også i Danmark før 2002, men efter folkeskoleforliget blev det frivilligt for kommunerne, om de vil prioritere modersmålsundervisningen.
Samtidig blev statsstøtten skåret væk, og det fik mange kommuner til at smække kommunekassen i.
"Indlæringen af dansk vil lide under den manglende modersmålsundervisning," fortæller Christian Horst, lektor ved Institut for Pædagogisk Antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
Det hænger sammen med, at et godt udviklet modersmål er den bedste forudsætning for at lære andetsproget, som for mange af eleverne i Folkeskolen er dansk, forklarer han.
"Vejen til at lære godt dansk er at bygge oven på sit modersmål," mener også Mary-Ann Gordon Padovan, som er pædagogisk konsulent i Ishøj Kommune.
Det vigtigste instrument
PISA-undersøgelserne viser, at de tosprogede i Danmark klarer sig markant dårligere end i mange andre lande.
Professor i tosprogethed ved Danmarks Pædagogiske Universitet Anne Holmen, mener, at de danske tosprogede børns faglige resultater hænger sammen med den manglende inddragelse af modersmålsundervisning i folkeskolen.
"Modersmålsundervisning er et vigtigt læringsredskab for de tosprogede elever, som sikrer, at de erfaringer og den viden, de har i forvejen, knyttes sammen med den nye viden, de skal have lært i skolen," siger hun.
"Det gælder for alle børn, at skolestoffet skal hænge sammen med den viden, de har i forvejen. Hvis man tilhører majoriteten, så er der let adgang fra hverdagssproget i familien til skolesproget, som er dansk begge steder. Men de tosprogede skal faktisk gå en omvej."
Tallene fra den sidste PISA-København-undersøgelse fra 2004 bekræfter, at de tosprogede har det sværere end andre elever i folkeskolen. Faktisk klarer kun 15 procent af det samlede antal elever sig dårligere end de tosprogedes gennemsnit, viser professor Niels Egelunds analyse af tallene fra PISA-undersøgelsen fra januar 2005.
Hvis der i dag tilbydes modersmålsundervisning, så finder det sted uden for den normale skoletid for eksempel om lørdagen. Det mener lektor Christian Horst ikke er godt nok.
"For at modersmålsundervisningen virkelig skal gøre gavn, viser undersøgelser, at det skal være en del af skemaet i den almindelige skoletid," siger Christian Horst.
"Det skal være en del af fagligheden, og det skal være en del af skolens fag."
Han mener, at modersmålsundervisningen skal have samme kvalitet som de andre fag på skoleskemaet og siger, at det stiller krav til lærerseminarier og undervisningsformer på landets skoler.
Netop kvaliteten giver anledning til bekymring, efter at mange kommuner har sløjfet modersmålsundervisningen, fortæller Mary-Ann Gordon Padovan, som er pædagogisk konsulent i Ishøj kommune, hvor næsten hvert andet barn er tosproget. Her har man ikke helt afskaffet modersmålsundervisningen, men man har indført brugerbetaling.
"Det har betydet stort fald i tilmeldingerne," fortæller Mary-Ann Gordon Padovan.
Kommuner med brugerbetaling bestemmer selv, hvor meget det skal koste at få modersmålsundervisning. Ud af de 20 kommuner med størst andel af tosprogede elever i folkeskolen har fem indført brugerbetaling. Det er dyrest i Frederiksberg Kommune, hvor det koster 480 kroner om måneden at blive fortroligt med sit modersmål.
Brugerbetalingen får også flere til søge modersmålsundervisning udenfor kommunalt regi og dermed uden offentligt tilsyn, som det også er sket i mange andre kommuner.
Det går ud over børnenes faglighed, mener Anne Holmen, professor i tosprogethed ved DPU.
"Det er et stort problem, at forældre til tosprogede børn, som gerne vil sikre, at deres børn får sprogundervisning, bliver tvunget til at gå uden om det almindelige skolevæsen, hvor der ikke er tilsyn med kvalitet og indhold."
Hele mennesker
Odense er blandt de kommuner, hvor man helt har sagt farvel til modersmålsundervisningen. Hatice Bektas er formand for Foreningen for modersmåls- og tosprogede lærere, og hun arbejder selv som lærer på en skole i Odense.
"Det er meget uheldigt, at regeringspartierne vælger at se bort fra alle de positive undersøgelser og forskningen om, at modersmålsundervisningen af tosprogede virkelig nytter," siger Hatice Bektas.
Hun er ikke i tvivl om de uheldige konsekvenser, det vil få, for de tosprogede børn i fremtiden.
"Modersmålsundervisning er ikke kun vigtigt for børnene rent fagligt, det er også vigtigt i forhold til deres identitetsudvikling. Hvis man ikke anerkender barnet som et helt menneske med den kultur og det sprog, det kommer med, så anerkender man ikke de forudsætninger, som barnet kommer med til skolen," siger hun.
Det er Kenneth Hyltenstam, professor i tosprogethed ved Stokholm Universitet, enig med Hatice Bektas i.
Han mener, at man både i Danmark og i Sverige skal bygge videre på det enkelte barns forudsætninger i skolen. Og her er modersmålet "det vigtigste instrument, som børn har, når de begynder i skolen", siger han.
Kenneth Hyltenstam beklager, at Danmark ikke tilbyder modersmålsundervisning til alle børn. I Sverige har alle tosprogede børn ret til modersmålsundervisning.
"Det er en mærkelig måde, det er delt på i Danmark, så det kun er EU-børn, der har ret til modersmålsundervisning. Man kan endda sige, at det ofte er indvandrerbørn fra andre lande end EU, som har mest brug for modersmålsundervisningen," siger han og understreger, at forskelsbehandlingen "er en slags diskrimination".
Sverige har i modsætning til Danmark implementeret FN's Børnekonvention i lovgivningen. I Danmark har man kun ratificeret den, og det betyder, at konventionen ikke er skrevet ind i de danske love. Den forskelsbehandling, som sker i Danmark, ville derfor ikke være muligt i Sverige.
Børnerådet kritiserede i 2002 ændringen af folkeskoleloven for at være i strid med FN's Børnekonvention. Børnerådet er fortsat fortaler for, at Børnekonventionen skrives ind i den danske lovgivning for at sikre børnenes rettigheder.
