Læsetid: 6 min.

Et modigere museum

Det moderne kulturhistoriske museum skal være aktuelt og ramme publikum midt i deres egen stille dialog med den personlige identitet, mener direktøren for Dansk Jødisk Museum
3. september 2005

Dengang mormor var ung, var der på Nationalmuseet i Brede populære sommerudstillinger - Brede-udstillingerne. Man valfartede. Det var udstillinger som Kina - Riget i Midten og Den hvide Gud. På den tid blev der blandt museumsfolk diskuteret emner som "det vedkommende museum", og de uartige talte om "det farlige museum".

Aktualitet og relevans for samtiden er et tilbagevendende anliggende for museer. DR2 bragte her i forsommeren en temaudsendelse om stjernearkitekters betydning for museer. Heri fremgik det, at blandt andet Victoria & Albert Museum i London ser Daniel Libeskinds dristige arkitektur som et middel til at gøre museet mere samtidigt. Klart nok kan stjernearkitekters indsats for museer bibringe en modernitet i sig selv. Dansk Jødisk Museum har også stjernearkitekten Daniel Libeskind som arkitekt. Arkitekturen er dog ikke bare en form, den rummer en fortælling i sig selv og er på sæt og vis udstillingens største genstand. Men museet har også i kraft af sit fokus på diversitet en aktualitet, der leder lige frem til nutidens debat om integrations- og identitetsproblematikker.

Hver på sin måde er emnet og arkitekturen et bud på, hvad det kulturhistoriske museums rolle kan være i fremtiden.

Stjernemuseer

Vi kan gyse lidt i lænestolens bløde puder over det mod til det anderledes, som stjernearkitekterne opviser, når de som Libeskind for eksempel lader Victoria & Albert Museums klassiske facade støde sammen med et radikalt anderledes rum. Den nye tilbygning har form som en viklet æske - den melder ud og forholder sig, ligesom de gamle Brede-udstillinger. På Dansk Jødisk Museum tror vi også, at det netop er vigtigt at udfordre gæsten og ikke begrave sig i den sikre distance, hvis museet skal leve og engagere.

Det levede liv

Et museums relevans for publikum kræver et stadigt livtag med "der var engang". Formidlingen skal følge trop med det moderne udtryk i indretningen, og der skal fortælles gode historier.

Det jødiske liv i Danmark gennem tiden rummer så meget, der har aktualitet og genkendes af publikum fra dagens debat. Arkitektur kan aldrig i sig selv skabe aktualitet for publikum, det er museumsfolkenes arbejde og måde at arbejde på, der skal følge med. Hvis man sætter fokus på det levede liv, stiger enkeltskæbnerne frem af historien og gør den nærværende og genkendelig for publikum.

Fremtidens museum er den stadige udfordring i museumsverdenen og for bevilgende myndigheder. En af tendenserne på verdensplan er museer, der handler om mennesker - immigranter og minoriteter især. Minoritetsmuseet tilbyder sine gæster et helt anderledes perspektiv på historien og en ny indgang til at reflektere over samfundet her og nu. På Dansk Jødisk Museum er vores opgave at udforske den jødiske minoritet i Danmark, som med sin 400-årige historie længe var landets største minoritet.

Der rejser sig mange spørgsmål i udforskningen af de danske jøder, som er relevante for andre minoriteter og hele samfundet. Det er for eksempel et godt spørgsmål, hvilken konsekvens det har, om man som indvandrer kommer fra en flertalskultur, eller om man på ankomsttidspunktet allerede er defineret som tilhørende en minoritet - måske endda én uden eget land. De danske jøder har altid på forhånd haft et minoritetsprædikat fra de lande, hvor de kom fra, men sådan er det ikke for alle de nye etniske minoriteter. Minoritet er ikke bare minoritet - nuancerne er afgørende at få øje på.

Det er da også et godt spørgsmål, hvorfor mange i daglig tale mener at kunne tale om jøder, som var der tale om en ensartet gruppe mennesker med samme holdninger og værdier. Det er der nemlig slet ikke tale om.

Vikingejøderne

Man skal heller ikke tro, at bare noget er jødisk, har det alle jøders interesse. Den jødiske historie i Danmark er lige så broget som den jødiske identitet og lige så lidt en fælles ting. De gamle danske jødiske familier, i populær tale kaldet "vikingejøderne", indvandrede gradvist til Danmark fra 1619 og indtil den store indvandringsbølge på ca. 3.000 østeuropæiske jøder, som ankom først i 1900-tallet. Ægteskaber mellem disse to grupper forekom først sent og er med jødisk lune blevet omtalt som "blandingsægteskaber".

Rummelighed

I 1930'erne ankom en yderligere indvandringsbølge af jødiske flygtninge fra Tyskland, og sammen med dem unge, jødiske landvæsenselever, med midlertidig opholdstilladelse, som strandede her i 1940 ved Anden Verdenskrigs udbrud. I 1969-70 kom en gruppe på ca. 3.000 polske jødiske flygtninge, og især de sidste 10 år har der været en indvandring fra Israel på omkring 800 personer. Dansk jødisk historie rummer denne lange og komplicerede indvandringshistorie, men for den enkelte er det som regel kun en del af den historie, der engagerer. Den del, hvorfra ens egne rødder går.

Diversitet er i dag - og sandsynligvis endnu mere i morgen - et fænomen, som er helt centralt for udformningen af identitet. Hverken dansk identitet eller jødisk identitet er en entydig ting, den findes i et uendeligt antal af varianter. Det har de danske jøder levet med i mange år, og her er der altså indsigt at hente om indbyrdes forskellighed og det at leve med den. Det er ikke uden grund ,at museet har kaldt sin åbningsudstilling for "Rum og Rummelighed". For rummeligheden angår ikke bare det at kunne rumme andre her i Danmark, men netop også hinandens forskellighed internt i en minoritet. Sådan et indblik er der ikke umiddelbar adgang til "udefra", og her bør det modige museum have sin rolle som stedet, der giver en ny indgang til det tilsyneladende velkendte.

Denne diversitet spiller en stor rolle for integration og udviklingen af livet for en minoritet. Det var naturligvis mere enkelt, hvis nu alle var ens, og man kunne betjene sig af en integrationsmodel, der omfattede alle. Men med den jødiske minoritet som eksempel, kan man kun sige, at sådan et projekt har svære udsigter. Og alligevel er der sket en integration og assimilation, alle forskelligheder til trods. Hvordan det er gået til, og hvad der egentlig er foregået blandt både jøder og andre minoriteter, har vi brug for at vide meget mere om - samfundsrelevansen turde være indlysende.

Museet som dialogsted

Med åbningen af Dansk Jødisk Museum sidste år er der kommet en institution, der har muligheden for langsigtet at forske i alt dette og være omdrejningspunkt for ny forskning og viden på sit felt. Men der er brug for flere institutioner, der kan gøre denne type viden bredt og umiddelbart tilgængeligt for offentligheden, og give alle mulighed for at sætte den i forbindelse med deres eget liv og ståsted. Fremtidens museum er et dialogsted.

Dansk Jødisk Museum er et eksempel på det anderledes rum, hvor man som publikum inviteres til at føre en stille dialog med sig selv om et for samtiden aldeles centralt anliggende - identitet.

Det er et oplæg til hver enkelt som jøde, kristen, muslim, buddhist, hindu, fynbo, jyde, københavner, århusianer. Vi har jo alle en stille tummel med den egen identitet, og hvad der har værdi for hver især. Vi har alle travlt med at forstå os selv, og det går altid nemmere i forhold til "det anderledes".

Publikum oplever først udstillinger som aktuelle og relevante, når de kan spejle sig i det fremmedartede og fornemme både kontraster og genkendelighed. Fremtidens museum skal være et rum, hvor vi gennem historien eller "de andres" kultur møder os selv og forstår vores egen tid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her