Læsetid: 2 min.

Modkulturens pris

DERFOR HAR litteraturprisen været med til for en stund at fastholde blikket på en række bøger fra 2006, der fortjener ikke at blive glemt i det øjeblik, de er læst færdig. Bøger som træder i en eller anden form for udveksling med virkeligheden og vil noget, som man i mangel af bedre derfor kalder modkulturel. Den vil flytte grænser, overraske, den vil hviske små hemmeligheder i læsernes ører, og den vil invitere ind i andre måder at opleve noget, som man troede var på en bestemt måde.
19. januar 2007

I GÅR AFTES blev Montanas Litteraturpris på Testrup Højskole uddelt til digteren Mette Moe-strup for digtsamlingen kingsize. Moestrup var sammen med fem andre danske forfattere nomineret til den helt nye litteraturpris, hvis erklærede sigte er at honorere den litteratur, der inden for sin genre er ny og grænseoverskridende, eller den litteratur som formår at beskrive virkeligheden på en ny og overraskende måde.

Det er en litteraturpris, der sætter pris på den litteratur, der gør noget nyt eller er i opposition. Med andre ord en pris til modkulturen.

Men hvad har litteratur egentlig med modkultur at gøre? Er litteratur ikke altid også en del af den etablerede kultur? Kan litteraturen pludselig træde i et kritisk forhold til sig selv og være mod sig selv under de eksisterende forhold? Og giver det overhovedet mening at skelne mellem med- og modkultur?

Traditionelt er modkulturens repræsentant den kunstner, der eksperimenterer på vegne af os alle. Han eller hun er en fortrop, der baner nye veje og opdager nyt terræn. Ofte opsuges disse modkulturelle tendenser imidlertid med stor hast af mainstream-kulturen. Og det sker stadigt hurtigere. Kan litteraturen overhovedet navigere i dette felt og flytte grænser og skabe nye måder at se virkeligheden på? Det er der meget litteratur, der forsøger. De bedste eksempler på det fra 2006 er blevet indstillet til Montanas Litteraturpris.

Spørgsmålet har været søgt besvaret på det højskolekursus på Testrup Højskole, som Information er medarrangør af. Avisen har i den forløbne uge søgt svar på, hvad modkultur er for forskellige forfattere. Pablo Henrik Llambias er skeptisk i forhold til, om kunsten overhovedet kan frigøre eller gøre mennesket lykkeligt. Den kan ifølge ham højst tilbyde en lille trøst. Modkultur er for ham ikke at være mod den politiske mainstream-kultur, men mod de ting og tekster, der postulerer at være givet. For Kirsten Thorup kan romanformen i sig selv være modkultur, fordi den er et langsomt medie i modsætning til de hastige massemedier. Romanen står for kompleksiteten. Hun ser skønlitteratur som en art modkultur til det øvrige udbud på bogmarkedet. Den kan ikke have direkte politisk betydning, men kan befordre nogle erkendelser, åbne øjnene, stille problemer op og tydeliggøre træk i tiden. Og for Thomas Boberg er modkultur opmærksomhed om sproglige skred i betydninger, om klicheer, om at bruge sproget i nye og overraskende sammenhænge.

Og det allerbedste eksempel på nutidig modkulturel litteratur fra det forgangne år er Mette Moestrups kingsize. Læs den!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her