Læsetid: 4 min.

'Det modsatte af kærlighed er ikke had - men passivitet'

Danmark har givet 85 millioner til Pakistan efter jordskælvet. Det er alt for lidt i betragtning af, hvor rige vi er, mener Mikkel Wold, sognpræst ved Marmorkirken i København
4. november 2005

- Du har i ugens løb kritiseret Ulla Tørnæs, hvorfor det?

"Fordi kontrasten mellem situationen i Pakistan, og det der bliver givet i nødhjælp, er så voldsom, at det er svært at lade være. Vi har som et af de rigeste lande i verden givet 85 millioner kroner, og sammenligner man med f.eks. nordmændene, som har givet 160 millioner, så synes jeg ikke, at 85 millioner er særlig mange penge."

"Dertil kommer så Ulla Tørnæs' bemærkninger om, at der ikke er brug for mobilhospitaler. Og det kommer jo meget an på, hvem man spørger. Spørger man WHO, så siger de, at der ikke er brug for det lige i øjeblikket. Men ifølge NATO, som mig bekendt også er en troværdig samarbejdspartner, er der et skrigende behov for det, og ifølge OCHA, FN's kontor for koordinering af nødhjælp, så er der akut behov for hospitalstelte, hvad Læger Uden Grænser i øvrigt bekræfter. Så man vælger meget taktisk at lytte til det mest bekvemme og billigste råd, nemlig WHO's."

- I et indlæg her i avisen i tirsdags skrev du, at Ulla Tørnæs med sin politik "er på kollisionskurs med fundamentale dele i det kristne budskab." Hvad mente du med det?

"Jeg mener, at der i det kristne budskab er en kerne, som blandt andet omfatter hjælp til den nødlidende. Men omsorgen for den nødlidende er en fundamental del af alle religioner. Den jødiske forfatter Eli Wiesel siger et sted, at "det modsatte af kærlighed er ikke had, men passivitet." Passiviteten er der altså ikke rum for i det kristne budskab, når det drejer sig om nødlidende."

- Danmark er det land, der har givet næst flest penge per indbygger til Pakistan. Hvor meget burde vi give?

"Det drejer sig ikke så meget om, hvem der giver mest, men om vi magter at give mere. Jeg slog lige op på Finansloven for 2006, og det vi har givet til Pakistan svarer til, hvad der til næste år er afsat til "forenkling af aktieavancebeskatningsloven". Så synes jeg, at tingene kommer i et interessant perspektiv. Vi vil altså ikke bruge mere på at hjælpe Pakistan, end vi bruger på at gøre det lettere for os selv at investere i aktier."

- Er det rimeligt at sammenligne de to ting?

"Ja, beløbets størrelse bliver sat i perspektiv. Hvis ikke vi vil give mere, end vi bruger på noget som jeg - med al respekt for de gode mennesker på Børsen - synes er forholdsvist perifert, så mener jeg, det er udtryk for et samfund, der prioriterer på en uheldig måde - for nu at sige det på en elskværdig måde."

- Er der ikke en grænse for, hvor meget vi kan give?

"Jo, dér hvor det virkelig gør ondt. Dér hvor vi selv kommer i nød. Men der er som bekendt et temmeligt langt stykke endnu."

- Så kunne vi jo i virkeligheden måske godt give halvdelen af vores velstand væk?

"Det ville ikke være utænkeligt. Nu skal man jo så sørge for, at man ikke giver mere, end de demokratiske bukser kan holde til. Men lige præcis i det her aspekt, mener jeg, at den politiske vurdering er fejlagtig. Jeg tror ikke på, at der er flertal for i Danmark, at knap 20 kroner per dansker er nok."

Staten har et medansvar

- Ulla Tørnæs siger, at folk er velkommen til at donere privat. Kan staten ikke bare give en tyver, og så kan vi selv give 40 kroner?

"Ja, det ligger i smuk forlængelse af, at regeringen siden 2002 har skåret over tre milliarder på det samlede budget til ulandsbistand, en udvikling som jeg synes er meget ubehagelig. Skulle man føre det argument ud i konsekvensen, så skulle staten ikke give en krone, og så måtte vi alle sammen donere frivilligt gennem organisationerne."

- Kan det ikke være ligegyldigt, om pengene kommer fra min private lomme eller fra min private lomme via staten?

"Ikke så længe staten føler, at den skal administrere et medansvar for den verden, vi lever i. Vi har ikke afskaffet statens medansvarlighed, tværtimod mener vi jo, at det er statens opgave på vores alle sammens vegne at donere nogle penge til dem, der er i nød. Det er ikke staten uvedkommende."

- Hvor meget mere synes du, at Danmark skal give i bistand om året?

"Jeg kan ikke sætte et præcist tal på, men med den udvikling der er for øjeblikket, så har vi to alternativer. Enten fortsætter vi med at have en fordeling, hvor den fattige del af verden bliver fattigere, og den rige del bliver rigere. Konsekvenserne af det bliver, at vi dels skal bygge et meget højt hegn omkring vores del af verden, og dels skal vi vænne os til, at de terroraktiviteter bliver større og stærkere. Eller også kan vi prøve at afskaffe fattigdommen. Det er der flere forskere, der siger kan lade sig gøre, blandt andet danskeren Per Pinstrup- Andersen, der er professor ved Cornell Universitet. Hvis det er rigtigt, så bliver det næste spørgsmål - hvorfor vente med det?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu