Læsetid: 4 min.

Modstandens metode

Det er i modstanden, det interessante ligger. Der, hvor vi forsøger at lægge låg på vores følelser. Thomas Levin uddyber her: Hvordan spiller Thomas fra Nørrebro kaptajnen, der vendte hjem fra Irak for at opdage, at det er så ualmindelig uinteressant, hvilken kop kaffen skal serveres i?
15. marts 2007

I stykket Hjem kære hjem spiller Thomas Levin soldaten Carsten, som vender hjem fra Irak til fordomme og almindeligheder, der ikke længere betyder noget. Teater Grobs nyeste stykke er ikke direkte politisk teater. Det handler primært om menneskerne bag holdningerne - soldater såvel som os alle sammen. Om en karakter, der ikke er ekstrem, men som har oplevet ekstreme ting.

"Vi forsøger ikke at tage stilling til krigen - for eller imod. Det føler vi os slet ikke begavede nok til. Det overlader vi til andre. Vi vil gerne nuancere og kigge bag de store temaer. Mit arbejde går ud på at sætte mig ind i andre mennesker og prøve at forstå dem, så det kan formidles til et publikum," siger Levin, der ikke er gået til denne rolle anderledes, end han plejer.

Det handler om et godt manuskript, som skuespilleren kan gå på opdagelse i - alene, med medspillere og instruktøren. Instruktøren er en debutant: Den gode ven og co-leder af Grob, Per Scheel-Krüger. Sammen med skue-spillerne, Frank Thiel, der spiller barndomsvennen Kim, og Christine Albeck Børge, som er Kims kæreste, har opdagelserne ført dem vidt omkring.

Et detektivarbejde

Thomas Levin fortæller, at de indledningsvis valgte at tage fire dage til Odsherred Teater Center. Missionen: En række undersøgelser af karaktererne og deres indbyrdes relationer.

"Vi er gået på undersøgelse i en masse improvisationer. Det er godt, fordi man kan få lov til at opleve, hvad der sker for karaktererne, uden at man skal tænke sig til det hele."

Levin fortæller, at de her arbejdede med scener og øvelser langt fra manuskriptet, hvilket gav en ballast til at gå i krig med stykket.

"Jeg havde en øvelse alene i to timer. To timer uden replikker, uden noget. Det er heftigt. Men det handler egentlig bare om at være til stede ud fra det materiale, man har samlet sammen. 'Nu er jeg her i et hotelværelse, hvad tænker Carsten?' Så går fantasien i gang," fortæller Levin, som understreger, at improvisation kun har været en metode til at udforske karaktererne. Det er ikke et improviseret manus.

Modstand

Det er her, modstanden dukker op. Modstand som et karaktertræk. Levin forklarer:

"Vi gør os alle umage med at lægge låg på vores følelser. Om vi vil det eller ej. Men det er her, det interessante ligger. Det er uinteressant at se på mig og mine store følelser. Nej, det spændende er karakteren, der hele tiden forsøger at holde følelserne nede."

"Som Carsten, der sidder og lytter til vennens kæreste, der taler om en krig, som hun måske ikke har forstand på. Carsten bliver anklaget for en masse ting, og han er nødt til at styre sig."

Her er modstanden. Samtidig fortæller Levin, at stykkets forlæg har skabt en ydmyghed til stoffet.

Skrevet af Andreas Gar-field tager historien udgangspunkt i virkelige hændelser. Garfield har lavet en række interviews med soldater, der har prøvet turen til Irak. Thomas Levin mener, det er vigtigt at gå til forlægget med ydmyghed.

"Jeg kommer aldrig til at forstå, hvad de har oplevet. Det ville være uklædeligt, hvis jeg påstod det. Men jeg kan gøre mig umage for at høre, hvad der gemmer sig af følelser bag ordene."

Det er realisme, stykket om Carsten. Ingen tvivl om det. Thomas' møde med de virkelige soldater har været en uvurderlig research. Og en gave. At kunne gå direkte til kilden.

Fysisk tilstedeværelse

"Jeg har kunnet se, hvad de har gjort ved mig, når jeg mødte dem," siger han og fortæller videre om forberedelserne:

"Jeg har trænet fire gange om ugen, fordi jeg opdagede, at en af de soldater, jeg mødte-"

Tænkepause.

"Jeg tænkte: 'Hvad fanden er det, han gør ved mig'. Jeg sidder altid med benene over kors. Det kunne han ikke drømme om. Og så de der rette skuldre. Jeg følte mig ikke særlig maskulin i forhold til ham. Og det går jo ikke. Altså måtte jeg finde en fysisk pondus, der gjorde, at jeg selv troede på, at denne her krop godt kunne have været i Irak."

Thomas retter sig op. Pludselig bliver hans 180 centimer skudt 20 centimer i vejret. Skuldrene breder sig ud. Fysisk form, ingen tvivl.

- Der skal vel også en pondus til som soldat?

"Uniformen gør utrolig meget - ved din holdning og ved folk, der møder dig. Jeg kom ud i gården bag teatret i en pause. En tekniker står og diskuterer med politiet, altså under urolighederne på Nørrebro. Jeg har glemt, at jeg har min uniform på. Straks træder de civilklædte betjente fire meter tilbage. De aflæste straks uniformen, tre stjerner - kaptajn."

At arbejde indefra og ud

Men et er det ydre. En karakter bliver også skabt i det indre liv. Et eksempel:

"Jeg talte med Per om, at mange af os smiler meget, måske fordi vi gerne vil elskes- Og der var noget, jeg mærkede hos soldaterne, jeg mødte. De gjorde sig ikke umage for at blive holdt af. Det er da interessant. Hvad giver det? En afmålthed."

Denne afmålthed kommer indefra.

"Det fysiske kommer ofte fra et indre sted. 'Nu er jeg her- hos min bedste ven og hans kæreste, jeg har egentlig mest lyst til at tale med ham. Den sidder stramt, den her slipseknude'. Det er her, han prøver at genvinde sig selv. Han er afmålt. Jeg tænker ikke over, hvornår jeg gør det. Men det er en ting, der giver Carsten en mulighed for at genvinde kontrollen med sig selv."

'Hjem kære hjem' på Kaleidoskop frem til 4. april. Læs anmeldelsen på www.information.dk

Informations debatforum Luftskibet arrangerer i samarbejde med Teater Grob to debataftener i forbindelse med forestillingen 'Hjem kære hjem'. Thomas Levin skriver på bloggen.

Læs mere og giv din mening til kende på information.luftskibet.dk/live

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu