Læsetid: 5 min.

Modstandsformer for børn

Strandbygaard, Haller og Bredsdorff giver i deres nye børnebøger på hver sin vis et bud på, hvad der sættes i spil, når den personlige integritet bliver truet
5. januar 2006

Midt i den linde strøm af fantasy-romaner, der overskyller bogmarkedet i disse år, er det vederkvægende indimellem at støde på en gedigen realist, som udover skrivetalentet også har grundlæggende dyder som menneskelig indsigt, hjertevarme og social forståelse intakt.

En sådan forfatter er Birgit Strandbygaard, som over de seneste 10 år har bygget et fint lille børnelitterært forfatterskab op. Hendes seneste børneroman Drengen der samlede på ord er et indlevet og bevægende portræt af drengen Albert, en følsom og ukuelig overlever, som sammen med sin lille landarbejderfamilie frister et liv i evig kamp med truende fattigdom og social stigmatisering.

Med enkle midler og en betydningsmættet skrivestil tegner Strandbygaard et præcist registreret og stemningsrigt tidsbillede af et klasseopdelt Danmark i årene lige efter Anden Verdenskrig, præget af varerationering, knægtet livsglæde og uforløste opgør med hensyn til, hvem der havde gået tyskernes ærinde under besættelsen.

I centrum står syv-årige Albert, som bor ude på overdrevet med sin overtroiske mor (som kan spå i kaffegrums), sin drikfældige far og en synsk kat. Hans to brødre har været i tyskernes tjeneste på Østfronten. Den ene vender tilbage, voldsomt traumatiseret af krigens rædsler. Albert har det ikke let, men han er født med sejrsskjorten på og finder i sin udgrænsethed fornyet energi og overskud, da han opdager, at ord kan have en speciel kraft. Da Albert ligefrem begynder at samle på dem, forandrer hans liv sig, og han udvikler sig til en sand ordterapeutisk livskunstner med en særlig evne til at bløde fastlåste situationer op og se ting i et større sammenhængende perspektiv. Det får en særlig livslang betydning for forholdet til grossererdatteren Lise.

Strandbygaard har et særligt, ømt blik for de udstødte, og det forløses med stilfærdig kraft i denne lille roman, som med sin livsoptimistiske hjertevarme fortjener en plads blandt årets bedste børnebøger.

Sårbare egoer

Bent Haller fik for nylig (som den foreløbigt tredje i rækken) den største danske børnebogspris, Silasprisen, på 100.000 kr. for sit samlede børnelitterære forfatterskab. I motiveringen for valget af Haller sagde Jens Smærup Sørensen bl.a., at der "i dansk børnelitteratur er tale om et før og efter Bent Haller," og han tilføjede: "Hos Bent Haller kan man lede lige så længe efter et godt hjem, som efter et godt ægteskab hos Strindberg".

Denne præcise sammenligning sammenfatter ganske godt et af de overordnede temaer i et rigt varieret forfatterskab, som i udstrakt grad rummer nogle af de mest hudløse portrætter i dansk børnelitteratur overhovedet af børn og unge, der kæmper mod et umenneskeligt voksensamfund. At der stadig er indædt, kunstnerisk drivkraft i den tematik ses meget overbevisende udfoldet i Hallers seneste samling kortprosastykker Det roterende barnekammer, som i 60 øjebliksbilleder stiller skarpt på et bredt spektrum af relationer, tanker og følelser mellem børn og voksne og barn og barn imellem.

Smerte og medfølelse

Hallers særkende er totalt usentimentalt at stikke skrivesonden ned i de smertepunkter og irrationelle kredsløbsforstyrrelser, der opstår når mennesker med truede og sårbare egoer skal gebærde sig i socialiseringens minefelter. I 'barnekammer-antologien' handler det - totalt renset for morale eller løftede pegefingre - i fortættede to-tre siders prosastykker om ensomhed, vrede, hævn, mobning, jalousi men også om samhørighed, nye erkendelser og mystiske oplevelser. Om stillepigen, der pludselig får 'papirøjne' med pupiller som 'bittesmå, kulsorte rosiner' i en ukontrollabel bevægelse indefra, der kulminerer med, at hun midt i timen kaster sin stol gennem vinduet. Om Markus, som i et anfald af jalousi over den af moderen attråede lillebror, kommer hunden i ovnen, hvor det ikke er den bræn- dende hund, men lillebroderens paralyserede ansigtsudtryk, der chokerer ham mest. Om drengen uden øjne, som slår tre drenge, der fornærmer ham, til plukfisk, og om hvem det hedder, at han havde blod under sine fodsåler og at "han var kommet langvejs fra, men han skulle absolut ingen steder hen".

Og frem til slutstykket med titlen "Mørkt og tungt, lyst og let", der handler om en tilstand, hvor alting bare ser så kulsort ud, at man næsten ikke gider stå op om morgenen, og hvor Villy møder Ella, som rækker ham 'noget', der er så tungt, at han med kun med opbydelsen af alle sine kræfter lige netop kan bære det. På hans spørgsmål om, hvad der er, der er så tungt, svarer Ella: "Det er verdens mindste problem". Og da Villy slipper den tunge byrde, bliver han let som en sommersky.

Med denne trods alt forløsende og humoristiske udgangssituation, lukker og slukker Haller sine 60 roterende omdrejninger i det moderne barnekammer, efterladende sin læser som en person, der lige har fået synet og førligheden tilbage efter en karusseltur i skærsilden.

Balancen artig/vild

Med Bodil Bredsdorff nærmer vi os noget, der er lidt nærmere på det, man kunne kalde dansk normalvirkelighed. Bredsdorff har været på banen i mange år og har efter succesen med tetralogien Børnene i Kragevig (1993-95) fundet en revitaliseret skriveform med en sanset og mættet sproglig enkelthed. I hendes seneste børneroman Pigen med den gule hund befinder vi os tidsmæssigt i 1950'erne. Pigen Asta bliver for en periode sendt ud til sin strenge mormor og den rare onkel Frit, da moderen er blevet indlagt på et nervesanatorium (faderen er stukket til søs), men finder lindring og ny styrke, da hun sammen med sin hund Laila begynder at gå med onklen på jagt. I kulisssen spøger en krybskytte og en anden onkel, som pludselig dukker op med familien på sin fødeegn efter at være gået ned med sin farm i Afrika. Romanen beskriver meget fint den smertefulde balancegang mellem at være den artige pige (der forventes at være renlig, huslig og at kunne sine salmevers) og de små inddæmninger i retning af at finde ud af, hvad man er god til og f.eks. kunne mestre jagtens ritualer, som ellers traditionelt er maskulint område. Kendskabet til den ydre natur synes således i bogen at befordre en mere autentisk tilgang til sin egen indre natur. Bogen lever på den sansede beskrivelse af hverdagslivets ritualer i tæt samklang med Astas arbejde for at finde en balance mellem veninderne, pligterne og ønsket om igen at få en hel familie.

Birgit Strandbygaard: Drengen der samlede på ord, 124 s., kr. 199,- Høst & Søn. ISBN: 87-638-0194-9.

Bent Haller: Det roterende barnekammer, 188 s., kr. 199,- Høst & Søn. ISBN: 87-638-0261-9.

Bodil Bredsdorff: Pigen med de gule hund, 118 s., kr. 199,- Høst & Søn. ISBN: 87-638-0258-9.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her