Læsetid: 4 min.

Modvind

4. august 1998

SVEND AUKEN er tilsyneladende kommet i strid modvind hos sig selv. Hvis man skal tro aviserne og vindmølleindustrien og vindmølleejernes forening og Organisationen for Vedvarende Energi, så er naturbeskytteren Svend Auken i færd med at tage pusten fra det danske vindmølleeventyr - som den internationale miljøforkæmper Svend Auken ellers kalder "en gave til verden".
Nærmere beset er modsætningen dog knap så stor.
Rigtigt er det, at Auken, med et nyt cirkulære fra Landplanafdelingen, vil lægge en dæmper på opførelsen af nye vindmøller rundt om i det danske landskab. Men en dæmper behøver jo ikke at være et kvælertag. Det kan også være udtryk for rettidig omhu.
Umiddelbart lyder det godt nok mærkeligt: Danmark er ved at blive kendt som vindmøllernes land. Vindmøllefabrikkerne er inde i et milliardboom. Det tyske ugemagasin Der Spiegel havde i forrige nummer et helt lille sværmerisk helteportræt af Svend Auken og hans vindblæste vision: Et Danmark, der om 30 år sparer verden for 14 millioner tons kultveilte, fordi vi får hele vores behov for strøm dækket af vedvarende energi. Dels fra Norges og Sveriges vandkraft, dels fra vindmøllerne. 5.500 Megawatt i alt, heraf 4.000 Megawatt på havet.

NU VIL DEN selv samme Auken bremse udbygningen til lands. Han vil endda bremse så hårdt op, at både vindmøllefabrikanterne, vindmølleejerne, Organisationen for Vedvarende Energi og den energipolitiske ordfører i hans eget parti - foruden to borgerlige - vender sig imod ham. Hvad i al verden går der af ham? Kim Behnke fra Fremskridtspartiet foreslår følgende forklaring: "Auken er totalt uden logik".
Men når man ser nærmere efter, er historien lidt mere banal. Auken er bare havnet i en af de situationer, der sætter demokratiet på prøve. Han har to hensyn at tage. To parter flår i ham fra hver sin side, med hver sin logik. Dydigt bedyrer de to parter, at de skam går ind for modpartens ædle formål. Ikke desto mindre presser begge parter på for at få mest mulig medvind. Ansvaret er jo ikke deres. Det ligger hos ministeren.
Den ene part siger, at den bestemt ikke er imod vedvarende energi. Men den vil beskytte det danske landskab imod at blive overplastret med kæmpestore vindmøller. Og sikre at der bliver taget ordentligt hensyn til de mennesker, der generes af støj og reflekser fra møllerne. Den anden part siger, at den bestemt går ind for hensyn til natur og landskab og lokalt miljø. Men det må ikke sætte hensynet til den forureningsfri energi og vindmøllebranchens fremtid over styr.

UENIGHEDEN bunder i mange års lidenskabelig diskussion: Er vindmøller grimme eller smukke? Er det smukt at se dem snurre op mod den blå himmel, mens man står og tænker på, hvor godt det er for naturen og det globale miljø, at de ikke brænder kul af og ikke skaber nævneværdige affaldsproblemer.
Eller er de bare et stykke teknik, der virker forstyrrende i landskabet, ligesom en ny motorvej eller et kraftværk? Et nødvendigt onde, der bør begrænses mest muligt?
Den diskussion har betydning for hele den folkelige opbakning. Og den er ikke til at få afsluttet. Der er en stærk tendens til, at folk gerne vil have flere vindmøller - bare de ikke skal stå i nærheden af dem selv. Eller genere deres oplevelse af naturen når de bevæger sig ud i den.
Auken (og hans Energistyrelse og hans Skov- og Naturstyrelse og hans Landsplanafdeling) har for længst peget på løsninger, der skal tilfredsstille begge hensyn: At planlægge så vindmøllerne står i forholdsvis få klynger og parker. At placere de store møller i "tekniske landskaber" f. eks. ved havne og kraftværker. Og at placere de største møller i store vindmølleparker på havet.

REGELMÆSSIGE læsere af Information kan ikke være i tvivl om, at vi støtter den vedvarende energi. Og nærhedsprincippet i de demokratiske beslutninger. Men derfor kan man jo godt vise hensyn til dem, der føler sig generet.
I de sidste par år er vindkraften slået igennem og blevet en formidabelt god forretning. Investering i en vindmølle med god placering kan give en forrentning på helt op til 17 procent efter skat - med de nuværende tilskudsordninger. Derfor er der en ændring på vej, så mølle-strømmen i højere grad skal klare sig på konkurrencevilkår.
Samtidig fandt driftige folk et hul i loven. Loven siger, at enkelt-ejede vindmøller skal stå på ejerens jord. Men landbrugsloven åbner mulighed for, at en ejendom kan have jord forskellige steder. Så det blev pludselig en fed forretning at udstykke en stump jord til en vindmølle og sælge den til en investor, der så kunne slå den sammen med sin egen parcelhusgrund til én ejendom. Den fidus satte ekstra gang i omsætningen på hjemmemarkedet.
Alt i alt betyder det, at det energipolitiske mål for år 2005 bliver nået om et år eller to, hvis man fortsætter i den nuværende fart. Nemlig 1.500 Megawatt vindmølle-effekt på landjorden.
Jo flere vindmøller jo bedre - for klimaet og de sure svenske søer. Men man kan godt tillade sig at bremse lidt op, tage hensyn til indvendingerne fra naturelskerne og de støjplagede og sikre sig, at vindmøllerne faktisk kommer til at stå på de steder, hvor de generer mindst muligt.
Naturligvis er det synd og skam, hvis opbremsningen bliver så brat, at den danske vindmølleindustri går i spåner. Men det er heller ikke hensigten at standse udbygningen, kun at sænke tempoet, forsikrer Landsplanafdelingen i Miljøministeriet. Så det problem må kunne løses ved en forhandling.es

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu