Uenighed om afvæbning og monarkiets fremtid var på bordet, da koalitionsregeringen i Nepal og landets maoistiske oprørere søndag indledte forhandlinger. Formålet er at redde den skrøbelige fredsproces. Premierminister Girija Prasad Koirala og ledere af de seks andre partier i regeringen mødtes formelt med de maoistiske oprøreres leder, Prachanda, og dennes assistenter for første gang i næsten fire måneder. Fredsmødet i Koiralas embedsbolig i Katmandu ventes at vare flere dage. Overgangsregeringen i Nepal blev dannet, efter at kong Gyanendra genindførte demokrati som følge af en folkelig opstand i april. Maoisterne kræver monarkiet afskaffet. ritzau
Læsetid: 1 min.
Møde mellem regering og oprører
9. oktober 2006
Følg disse emner på mail
Kommentarer (0)
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »