Læsetid: 2 min.

Mødre kan være ligeså dårlige forældre

28. november 2005

Der er i de senere år kommet en større og større erkendelse af, at fædre er fuldt ligeså vigtige i børns opvækst som mødre er det, og at fædre kan varetage basale omsorgsfunktioner på lige vilkår med mødrene.

Det ser vi bl.a. i debatten og lovgivningen omkring barselsordninger. Men mens man altså har erkendt, at fædre kan være ligeså gode forældre som mødre, kniber det stadigvæk med erkendelsen af det modsatte - nemlig at mødre også kan være ligeså dårlige forældre som fædre.

I TV2-Nyhederne den 11. november kunne man se historien om Jesper, der i mere end to år ikke har haft kontakt med sin datter Jasmin. I mere end to år er det altså lykkedes moren at køre rundt med statsamt, fogedret og andre retsinstanser på en måde, så far og datter ikke har haft noget samvær. Historien er måske nok ekstrem, men langt fra enestående, og den er et eksempel på samfundets tilbageholdenhed, når det gælder mødres overgreb på børn.

Kan man være en god far, hvis man fra tid til anden krænker ens barns fysiske grænser ved at gennembanke eller på anden måde misbruge det? Nej, det kan man ikke.

Som samfund er vi da heller ikke tilbageholdende med at stille spørgsmålstegn ved en sådan fars evne som ansvarlig omsorgsperson. Og heldigvis findes der paragraffer i både Straffeloven og Forældremyndighedsloven, han kan dømmes efter.

Kan man være en god mor, hvis man ikke respekterer ens barns forhold til dets far? Nej, det kan man heller ikke.

At nægte et barn kontakt med dets far er ikke blot en overtrædelse af barnets rettigheder, men også et groft overgreb på barnets helt basale behov. I modsætning til fysiske overgreb kan denne type af overgreb imidlertid ikke modarbejdes juridisk.

Chikane belønnes

Manglende overholdelse af en samværsaftale er for det første ikke en straffelovsovertrædelse, men blot en overtrædelse af retsplejeloven. Det betyder, at den behandles i fogedretten, hvor man blot søger at fuldbyrde aftalen, ikke at straffe overtrædelsen. Sagen om Jesper og Jasmin viser, hvor ineffektivt og konsekvensløst dette system i praksis er.

For det andet belønnes snarere end straffes samværschikane i forældremyndighedsloven. Her har man ganske vist en paragraf, der siger, at forældremyndigheden kan overflyttes i tilfælde af samværschikane. Paragraffen bliver imidlertid nærmest aldrig brugt i praksis.

Det skyldes, at samværschikane kun indgår som del af en samlet vurdering, når der skal tages stilling til en evt. overflyttelse af forældremyndighed. Som en mere vægtig del af denne vurdering indgår spørgsmålet om tilknytning.

Her bider problematikken imidlertid sig selv i halen. Hvis en mor gennem længere tid har haft held til at forhindre samvær med faren, så er det jo klart, at barnet har større tilknytning til moren. Men er det nødvendigvis det samme som, at barnet for fremtiden har bedst af at blive hos moren?

Vidner samværschikane ikke om en så grundlæggende følelsesmæssig og pædagogisk brist hos moren, at der må stilles spørgsmålstegn ved hendes forældreevne i det hele taget.

Man ville vel ikke tøve med at fjerne et barn fra en fysisk voldelig far, uanset om det så var mere knyttet til sin far end til sin mor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu