Læsetid: 3 min.

Mig og Møller

En svensk pensionist præsenterede sig for nylig som en af de sidste klassiske bankrøvere af den hæderlige gamle skole. Samfundet havde honoreret hans indsats med i alt 22 år bag tremmer, og det var hans bedste tid: ordnede forhold og faste rammer
20. juni 2005

At være Gud er ingen kunst: Der findes intet, og jeg er intet; det skriver man så lidt om, og se: Nu er der pludselig noget - og jeg er Gud. Derefter keder man sig bravt og må gå i byen for at møde ordentlige mennesker. For at leve er svært - og at leve af noget man kan lide beror altid på kriminalitet. Bagmandspolitiet kunne spare sig for meget hovedbrud ved at holde sig denne lille devise for øje - for sværere er det altså heller ikke.

At levere klummer til Information kræver derimod sin mand og er dertil et kongeligt privilegium - omtrent som når Islands regering undtagelsesvis donerer en snehvid jagtfalk til en beduinhøvding, mens oliesheikerne ved siden af som kong Midas kan tørre sig bagi med alle deres dollarsedler. For penge er noget vi har, så vi er komplet uberoende af de emsige bogholdertyper, der planter sig i råd og nævn for at opnå en pervers form for uomgængelighed.

En forlægger foreslog mig for nylig at skrive en bog om tidsånden. Men dels ved jeg ikke meget om emnet, dels interesserer det mig ikke voldsomt - så jeg giver stafetten videre til geniet Holger Beck Nielsen. Men hvad pokker skal vi så skrive? Originalitet er tilbøjeligheden til at få idéer, der er blevet tænkt før - så det når vi ikke langt med. Men hvis selve denne tese er gal, så har den måske til gengæld ikke været tænkt før og er derfor støtteberettiget.

Arbejdsdeling

Dog, jeg videregiver beløbet ubeskåret til redaktionen, for ganske som hr. Møller køber jeg mig altid åbent og redeligt til ry og spalteplads - det er det fornemste, for os to er der Allah-tage-os ingen af Over-Danmarks kulturkommissærer der skal 'godkende'.

Ethvert anstændigt kongehus tigger og beder os rettelig om at blive deres naboer. Ingen årsag - Eders majestæts ønske er allerede opfyldt: Tag Eders seng og gå - Eders synder er tilgivet. Eller som den svenske bonde sagde, da han så sin hustru rode med naboen på bagsædet af dennes Volvo: "Fortsæt før fan, fortsæt!"

Demokrati egner mig og Møller os ikke til. Hvis det ikke fandtes, ville vi foreslå det - men der skal nu engang andre typer til at produktudvikle biksen end til at koncipere den, ganske som den har har konciperet barnet, ikke altid er den bedst skikkede til at opdrage det.

For arbejdsdeling er en god ting. Den ene dag forstår jeg af aviserne, hvorfor Tyrkiets optagelse i EU er en fin idé; dagen efter læser og forstår jeg, hvorfor Tyrkiets optagelse i EU er en elendig idé - og dagen efter igen har jeg glemt det hele.

Forhåbentlig en pensionsberettiget form for autisme. Hvis samfundet ikke fandtes, måtte vi opfinde det - men nu findes det, og det er røvkedeligt.

Nej, det er godt, at der findes andre typer end en selv - så skidt med at de er kriminelle hele banden. Jeg kender adskillige. Spændende lovbrydere? Jo, men nogle af dem er bare dummere end politiet tillader. Således kender jeg en dame på 50+, der daglig pendler fra Kolding til København for at gå med aviser.

Det lyder som en molbohistorie konciperet og fortalt af en molbo, men den er god nok takket være storsindede befordringsfradrag. Damen er ovenikøbet knaldgodt begavet og har også en mere borgerlig fortid - men det kan blive småt for enhver, og hvad gør man ikke for at undgå sine tumpede naboer derovre på vestegnen?

Pædofile molboer

Det dumme ved den danske udmark er, at vi har udryddet alle farlige vilde dyr - for med Kerstin Ekmans ord bliver livet gudløst uden dyrene. Derfor er alle molboerne pædofile, indremissionske pornovrag: Af lutter åndelig trøstesløshed. Så slip dog de vildsvin løs, så vi fremover spares for anden kriminalitet end den agtværdige økonomiske.

En svensk pensionist præsenterede sig således for nylig som en af de sidste klassiske bankrøvere af den hæderlige gamle skole. Samfundet havde skam honoreret hans indsats med i alt 22 år bag tremmer, og det var hans bedste tid: ordnede forhold og faste rammer.

Modsat Søren Ulrik Thomsen og Frederik Stjernfelt kunne han kort sagt ikke klage over at være miskendt. Og skønt jeg ellers i 22 år med sammenbidt trods har fortiet alle anerkendte i en grad så det uheldigvis må ses som en betragtelig anerkendelse - så foreslog han mig med stor selvfølelse at skrive hans biografi.

Det være hermed gjort: Eders synder er tilgivet - fortsæt bare. For som sagt: At være Gud er let nok.

Henrik Bandak er filosof

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her