Læsetid: 6 min.

Mine mørke steder

Den amerikanske forfatter Raymond Chandler har været en inspiration for Jannik Johansen i arbejdet med den intense, psykologiske thriller 'Mørke', der tager udgangspunkt i en tragisk hændelse i instruktørens eget liv
7. oktober 2005

Da Jannik Johansen var 16 år gammel prøvede hans 19-årige søster at tage sit eget liv. Det mislykkedes, hun blev hjerneskadet og levede de næste mange år som fysisk og psykisk handicappet. Tilbage stod familien med en masse spørgsmål og stærke følelser, tvivl, skyld, vrede og frustration.

"Vi forstod simpelthen ikke, hvad fanden der var sket," siger den nu 40-årige Jannik Johansen - "at blive efterladt er virkelig barske sager, fordi der er en masse spørgsmål, som man aldrig får svar på."

For syv år siden prøvede hans storesøster så igen at begå selvmord. Denne gang lykkedes det, og nye spørgsmål og følelser meldte sig.

"Og man vil gerne prøve at finde et svar, noget, som kan fritage én selv," siger Jannik Johansen.

"Hvis man nu giver det et andet navn eller siger, 'det var jo den mands skyld, det var ikke mig.'"

Ud af de følelser og oplevelser voksede en historie, som er blevet til den intense psykologiske thriller Mørke, Jannik Johansens anden spillefilm som instruktør efter det lune krimidrama Rembrandt. Filmen, der ligesom Rembrandt er skrevet i samarbejde med Anders Thomas Jensen, fortæller om journalisten Jacob (Nikolaj Lie Kaas), som har en søster, der efter et mislykket selvmordsforsøg er blevet handicappet. Det plager Jacob, og da hun møder den søde, omsorgsfulde Anker (Nicolas Bro) og beslutter sig for at gifte sig med ham, accepterer Jacob med en vis lettelse.

Men da søsteren begår selvmord på sin bryllupsnat, vælter Jacobs verden igen, men hans skyld afløses snart af mistænksomhed over for Anker, der forsvandt meget hurtigt efter brylluppet. Jacob beslutter sig for at undersøge sagen nærmere og opsøger Anker, der er flyttet til den lille, jyske by Mørke.

Kriminalistisk univers

Jannik Johansen kunne have fortalt sin historie som et storladent melodrama eller tæt, lille dogmefilm. I stedet valgte han den psykologiske thriller, hvilket blandt andet har at gøre med, at han havde brug for en ramme at placere historien i.

"Bevidst eller ubevidst kunne jeg mærke, at jeg var nødt til både for min egen og publikums skyld at lægge det ind i en eller anden ramme. Der er nogle ting, som giver sig selv. Nogle scener, som skal være der, for at historien har en fremdrift. Tematikken skal så forsøges arbejdet ind i plottet, og det gjorde det nemmere at have med at gøre. Så skal man kun forholde sig til, om genren fungerer eller ej."

Desuden har instruktøren en forkærlighed for det kriminalistiske univers, som han også har dyrket i sine novellefilm og sin første spillefilm.

"Thrilleren kom sig af," siger han, "at det første, jeg tænkte på, var, at hvis man nu havde den her mand, Jacob, som oven på sin søsters selvmord gik og tænkte, 'jeg vidste jo godt, at hun ville dø. Hvorfor fanden hjalp jeg hende ikke med det? Det kunne jeg godt have gjort.' Og hvad nu hvis der så kom en mand, og man tænkte, 'Gud, det kan være, at det er ham, der har gjort det, jeg ikke selv turde gøre'? Hvordan ville man reagere? I de to tanker var der allerede bragt et potentielt mord på banen, og så har man en thriller undervejs."

Jannik Johansen har blandt andet ladet sig inspirere af den amerikanske forfatter Raymond Chandlers hårdkogte, ofte dystre kriminalromaner, som han har læst indtil flere gange.

"Chandlers The Big Sleep, alene titlen. Den handler om død og en detektiv, der skal opklare en mands forsvinden og til sidst må stille sig selv spørgsmålet, om det har gjort nogen som helst forskel, at den mand døde? Og hvad med alle de mennesker, der var omkring ham, og som blev trukket med i faldet? Hvad er det vigtigste? De romaner er enormt eksistentielle, og det kan jeg godt lide, samtidig med at de har et drive, som fanger én, når man læser dem. Der er også nogle meget klare universer i de bøger, som er meget dragende, og de foregår tit i små byer med mærkelige navne."

Et mærkeligt ikke-sted

Jannik Johansen var ikke interesseret i at lave en traditionel thriller, hvor det udelukkende er plottet, som styrer, hvor filmen skal bevæge sig hen. Han medgiver, at der er scener i filmen, som man godt kunne klippe ud for at komme videre med handlingen. Men så vil man miste det, som han mener, filmen handler om.

"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der var nogle, som syntes, at Mørke skulle være strammere og mere effektiv," siger han.

"Jeg havde selv den holdning, at hvis det var en effektiv thriller, jeg ville lave, så ville jeg have lavet en anden film. Selvfølgelig skal man respektere genren, når man har valgt den. Man kan ikke pludselig stoppe op halvvejs, når det er det skib, man har sat i søen. Men jeg prøvede virkelig på ikke at falde i genrefælden og ikke skulle opfinde ting, som bare var belejlige for plottet. Det, synes jeg, man har set så mange gange før. Mit ærinde var et andet. Jeg synes, at stemningen i filmen, psykologien, lægger op til noget mere. Man følger med hovedpersonen ind i hans sindstilstand - hele Jyllandsdelen, hvor han kommer til Mørke og leder efter en mand. Det er et mærkeligt ikke-sted, han kommer til."

Mørke ligger i det nordlige Midtjylland, på vejen til Randers, hvis man kommer fra Århus, og det er en by, som Jannik Johansen har kørt igennem mange gange.

"Jeg blev slået af navnet. Det er et sindssygt ekspressivt navn. Og så lignede den - sådan huskede jeg den også - en mærkelig... der er en ende af byen, hvor vi har optaget meget, og hvor nogle af bygningerne ser ud, som om folk bare har drejet nøglen om og er gået deres vej. Det er ikke faldefærdigt, men bare tomt. En spøgelsesby. Det giver en helt speciel følelse. Der er noget ekstremt sørgmodigt over butikker, som bare er lukket. Jeg kommer altid til at tænke på, at der engang var nogle, som var helt vildt stolte over, at de skulle åbne deres første forretning. De holdt måske en reception, eller vennerne kom forbi. Og nu står den bare dér, tom og forladt og ser simpelthen så trist ud. Jeg var grebet af den stemning."

Terapi

I mere symbolsk forstand er Mørke også billedet på Jacobs rejse ind i mørket, ind i sit eget sind, og som publikum bliver man mere og mere usikker på, hvor man har ham.

"Han befinder sig i et limbo," siger Jannik Johansen.

"Langt hen i filmen er han en mand, der hverken er levende eller død. Han har ikke valgt hverken det ene eller det andet, og tanken var, at når han kommer til Mørke og møder Anker, så skulle byen være dér og så alligevel ikke være dér. Det er sådan lidt limbo-agtigt."

"Filmen handler på mange måder også om ensomhed, sjælelig ensomhed, om at man kan isolere andre mennesker uden at ville det, fordi man ikke snakker ordentligt med dem. Og man kan isolere sig selv, hvilket Jacob jo på mange måder gør, ikke mindst over for sin kæreste. Han lukker sig inde og hende ud af sit liv, og når han kommer til Mørke, var ideen... Anker bor i en by, der hedder Mørke, det kan ikke sættes mere på spidsen. På en måde giver det Jacob indhold i sit liv, at han får en sag, et projekt, men samtidig er den sag, det projekt måske også ved at presse ham endnu længere ud mod afgrunden."

Jannik Johansen forklarer, at han også har lavet filmen for sin egen skyld. Han viste manuskriptet til sin mor, og det tvang dem til at tale om nogle ting, de ikke havde talt om før.

"Det er ikke, fordi man vågner op en morgen og føler sig helt afklaret og synes, at nu er alting i orden" siger han.

"Men der er noget terapeutisk i at sige tingene højt. Det er ligesom at gå til psykolog. Man får lov til at sige tingene højt og går ikke derhjemme og brænder inde med dem. Man er ikke så god til at sige tingene ligeud til venner og familie, måske også fordi man ikke får lov til det. Det er ikke, fordi jeg tror, at jeg frelser verden med Mørke, men det betyder noget for mig at sige tingene højt. Det er heller ikke en budskabsfilm, men jeg håber da, at man, ud over at man bliver underholdt, også får noget at tænke over, at filmen og historien vil sætte sig på en eller anden måde."

Mørke har premiere i dag. Læs anmeldelsen på modstående side

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu