Læsetid: 3 min.

Et mørkt kapitel

7. maj 2005

1930: Diktatoren gennem syv år, Primo de Rivera, flygter.

Den 14. marts 1931: Spaniens Anden Republik proklameres. Venstrefløjen vinder det første valg i juni 1931. Ny forfatning, trods modstand fra konservative katolikker. Venstrerepublikaneren, Manuel Azaña, leder første regering med deltagelse af socialister.

1932: I januar gør anarkister oprør i Alto Llobregat, og hæren sættes ind. I august et sporadisk militært kupforsøg i Sanjurjo, der hurtigt slåes ned. For at straffe højrefløjen godkender Azaña katalansk selvstyre og jordreformer.

1933: I januar sættes hæren ind mod anarkistisk kupforsøg. Azaña taber ved lokalvalg . Den socialistiske leder, Largo Caballero, holder flere taler om nødvendigheden af at bryde med republikanerne og at oprette proletariatets diktatur. Politisk ustabilitet og regeringsskifte fører i efteråret til nyvalg.

November 1933: Centrum-højre partierne vinder det spanske valg med fem ud af otte millioner stemmer. Venstrefløjen accepterer ikke resultatet. Azaña og andre slår til lyd for at lave kupforsøg.

1934: Anarkister udfører stort attentat mod tog til Sevilla. PSOE opretter væbnede militser for at fremkalde revolutionen. Også Esquerra i Katalonien opretter milits-grupper. Forfatningsdomstolen underkender katalansk lov, og den katalanske præsident, Lluís Companys, siger, at det er "en krigserklæring imod Katalonien". Katalanske nationalister og socialister samt baskiske nationalister forlader i protest det spanske parlament. Landet er i kaos. Både venstreorienterede militsgrupper, såvel som fascistiske falangister, laver terror med mord på politiske modstandere.

Oktober 1934: Højrefløjen, under ledelse af José María Gil-Robles, træder ind i Spaniens republikansk ledede regering. Venstrefløjen og Azaña opfordrer folket til "med alle midler" at bryde med republikken. Den 6. oktober proklamerer Companys "en selvstændig katalansk stat", imens revolutionære militsgrupper angriber regeringsbygninger i Madrid. Spanien i undtagelsestilstand. I Asturien griber minearbejdere til våben og opretter "den første sovjetiske republik i det nordøstlige Spanien". Efter to uger slås det røde oprør i Asturien ned på brutal vis. Over tusind døde, men venstrefløjen hævder, at titusinder er massakreret.

Status fra 1932 til 1934: fem kupforsøg i Spanien, og fire kom fra venstrefløjen.

1935: Økonomisk og social krise. Regering omdannes, og Gil-Robles' højrefløjsparti sendes ud af regeringen. Bølge af strejker og vold i Spanien. Militsgrupper dræber over 250, sårer tusind, og anarkistiske/revolutionære grupper brænder mange kirker ned. Gil-Robles anklager venstrefløjen for at ville indføre "rødt diktatur".

1936: Venstrefløjen vinder valget 16. februar. Azaña danner venstrerepublikansk regering og lover, at "republikken aldrig mere vil forlade vore hænder, som er folkets hænder". I parlamentet får Gil-Robles flere dødstrusler. Fra april pønser general Mola på højrekup. 12. juli bortfører og dræber socialistisk militsfolk den borgerlige oppositionsleder, Calvo Sotelo. Gil-Robles tæt på at blive myrdet.

Den 18. juli 1936 General Francisco Franco indleder den spanske borgerkrig fra spansk Marokko. International aftale om ikke-intervention i den spanske borgerkrig overtrædes af Hitlers Tyskland og Mussolinis Italien. Stalin sender økonomisk og militær hjælp til spansk regering, der betaler med centralbankens guld.

Efteråret 1936: Republikanske tropper har - trods indsættelse af sovjetiske fly og tanks, samt hjælp fra titusinder af internationale brigadister - svært ved at stoppe Francos fremmarch op mod Madrid. Francos hær er talmæssigt underlegen, men får støtte fra italienske soldater og bombefly fra Hitlers Condor-legion, bomber civile boliger.

1937: Den 26. april bombes den baskiske by Guernica sønder og sammen af Condor-legionen. Intern krig mellem anarkister/ POUM-folk og kommunister i Katalonien, samt blodige udrensninger og mord i republikanske zone.

1938: Francos tropper vinder slaget ved Ebro-floden, der bliver borgerkrigens værste med over 30.000 dødsofre.

1939: Borgerkrig slut 1. april. General Franco til magten.

Der er uenighed om antallet af ofre, men den engelske historiker, Paul Preston, har kaldt det Spaniens holocaust. Mellem 150.000 og en halv million mister livet i krigen. Mellem 25.000 og 50.000 personer likvideret af Francos regime efter krigen. Over 300.000 sendes i Francos arbejds- og koncentrationslejre. Op imod en million spaniere søgte i eksil i udlandet, men over en halv million vendte tilbage efter 1939.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu