Læsetid: 3 min.

Molbo-mafiaen

13. marts 2003

»Ordningen koster ikke en krone på det offentlige budget, når effekterne fra sparede dagpenge, øgede skatteindtægter og mindre sort arbejde er trukket fra.«
Chefkonsulent i Håndværksrådet, Casper Black

NETOP SOM DEN ’jyske mafia’ har proklameret, at indeværende valgperiode bliver deres sidste i Folketinget, synes en ny, jordbunden magtklike at være opstået, ’molbo-mafiaen’. En tværpolitisk gruppe, hvis raison d’état er enkel: Alle beslutninger skal være så kortsigtede, at de med stor sandsynlighed skader samfundsøkonomien på længere sigt. Foreløbig har de haft overvældende succes. I 2002 fik molbo-mafiaen gennemtrumfet besparelser på bl.a. sygdomsforebyggelse, udviklingsbistand og vedvarende energi. En sparet krone er jo en tjent krone – lige ind på kontoen i Ebberød Bank.
Nu er markvandrerne ved at betræde nye områder. Regeringen har planer om at fjerne det årlige tilskud på 222 mio. kr. til den såkaldte hjemmeservice-ordning. Tilskudsordningen blev oprettet under Nyrup-regeringen i 1994 for at stimulere beskæftigelsen blandt ufaglærte. Og hjemmeservice blev så stor en succes – tusindvis af ufaglærte danskere gik fra passiv, offentlig forsørgelse til lønnet arbejde – at molbo-mafiaen følte sig nødsaget til at handle hurtigt, da de vandt indflydelse ved valget i november 2001. På finansloven for 2002 blev tilskuddet til hjemmeserviceordningen halveret og begrænset til rengøringshjælp. I år følger så den endelige afvikling. Dermed risikerer 6.000 ufaglærte danskere at skulle tilbage på overførselsindkomster.
Branchen jamrer sig selvsagt – sammen med ansatte og diverse økonomer. Men lige meget hjælper det: »Den lille frisør, legetøjsbutik eller købmand får heller ikke hjælp. Hjemmeservice-virksomhederne skal være glade for den støtte, de allerede har fået,« som en af molbo-mafiaens skarpeste talknusere, Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Colette Brix, har udtalt – og derved demonstreret, at hun ikke har forstået, hvad ordningen handler om: At skaffe ufaglærte i regulært arbejde.

I DET SENESTE tiår har arbejdsmarkedet undergået en række forvandlinger, der alle mindsker behovet for ufaglært arbejdskraft: automatisering, globalisering og specialisering. Det betyder konkret, at der hvert år forsvinder tusindvis af ufaglærte arbejdspladser i Danmark, fordi a) stadigt flere arbejdsfunktioner automatiseres i kraft af den teknologiske udvikling; b) manuel produktion flyttes til bl.a. Østeuropa og Asien på grund af lavere lønomkostninger; og c) vesteuropæiske virksomheder forsøger at overleve ved at øge vidensindholdet i deres produkter, altså hæver kompetencekravene til deres medarbejdere. Læg dertil et højt overenskomstsikret lønniveau kombineret med meget høje skatte- og momssatser, som samlet set forhindrer en fri prisdannelse på ufaglært arbejdskraft. Resultat er givet: Stadigt flere arbejdsløse; udstødte og overflødige.
Når ’kompetence-arbejdsløsheden’ ikke står øverst på den politiske dagsorden, skyldes det, at tusindvis af arbejdsløse hvert år kanaliseres ind i et sindrigt kassesystem af socialdemokratiske overførselssatser – som et massivt vælgerflertal bakker op om, og politikerne derfor lader urørt. Op gennem 1990’erne er ca. 40.000 danskere hvert år blevet trukket ud af arbejdsmarkedet på den konto. Danske vælgere foretrækker således at lade størstedelen af deres skattekroner gå til sociale overførsler. Men det ville ærligt talt være mere oplagt, hvis skattekronerne blev brugt på initiativer, som kunne afbøde den stigende kompetence-arbejdsløshed. Nu parkeres tusindvis – og stadigt flere – blot i en passiv tilværelse på overførselsindkomster. Uværdigt for den enkelte og uproduktivt for samfundet.

UDSTØDELSEN AF ufaglærte er den største sociale og samfundsøkonomiske udfordring i dag. Hjemmeserviceordningen er derfor symbolsk. Ordningen er naturligvis ikke noget Columbus-æg, eftersom statsstøtte aldrig er langtidsholdbar. Et mere permanent indgreb over for den stigende kompetence-arbejdsløshed burde indbefatte en fjernelse af momsen på servicearbejde (så det blev billigere at hyre ufaglærte til at udføre det, der i dag kaldes ’gør-det-selv-arbejde’) og et højere bundfradrag på mindst kr. 100.000 (så den ufaglærte selv fik mere ud af hver tjente krone, og derfor ville acceptere en lavere timebetaling).
Men så længe politikerne ikke udviser vilje til at håndtere kompetencearbejdsløsheden konsekvent og langsigtet, fremstår hjemmeserviceordningen som en ’second best’-løsning. Den balancerer mellem behovet for at øge efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft og det udbredte, folkelige ønske om at bevare den danske velfærdsmodel. Ordningen har demonstreret i praksis, at det er muligt at skabe arbejdspladser uden at skære i understøttelsen til dem, der reelt ikke kan arbejde. Dette burde være selve forbilledet for fremtidens beskæftigelsespolitik. Men nu regerer molbo-mafiaen. Nu er fremtiden fortid – og omvendt. Og tiden inde til at fjerne alle statslige indgreb, som er på forkant med udviklingen. Molbo-mafiaen bliver med garanti en dyr fornøjelse for danskerne.

lam

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her