Læsetid: 5 min.

Mona Lisa på ørkenvandring

Med en indsamling af over 1600 underskrifter søger franske konservatorer at forhindre massivt udlån af det store museum Louvres samlinger
11. januar 2007

Hvad mangler en lille vanvittig rig oliestat som Abu Dhabi, hvis den skal overleve olieæraen, gøre sig i prestigekampen mod de andre emirater og opbygge et nyt turistmarked? Ud over det gode vejr mangler stort set alt det, der normalt tiltrækker turister: Casinoer og bordeller kan der officielt ikke være tale om. Til gengæld er der brug for hoteller og badebyer og ikke mindst kultur.

Med en beslutning så resolut og omfattende som beslutningen om pyramidebyggeriet og med midler på størrelse med viljen, har den lille stat med blot 700.000 indbyggere prompte iværksat en plan om at bygge ikke mindre end fem museer. Guggenheim museet, der har tradition for at udleje sine samlinger, har sagt ja til at lægge en filial i det nye kompleks. Det nye Guggenheim bliver tegnet af den californiske arkitekt Frank Gehry. Et marinemuseum, et museum for islamisk kunst og et center for levende kunstarter er også del af planen. Det hele forventes at stå klar til indflytning i 2012.

Hvem andre end Louvre, kunne man tænke sig skulle stå for et stort universelt museum?

Nu bliver museet naturligvis ikke helt så universelt som det oprindelige Louvre. Der bliver næppe tale om at vise hverken Courbets Verdens oprindelse - et kik ind i skrævet på en kvinde - eller voluminøse Rembrandtske kvindeskilderier.

I det muslimske Abu Dhabi havde man tænkt sig "en mere klassisk udgave" af Louvre, har rygterne lydt fra de udvekslinger, der i al diskretion har stået på i over tre år. Det er sheik Tahnon al-Nayan, broder til Abu Dhabis arveprins og ansvarlig for rigets turisme, der har ledt forhandlingerne med Paris. Fra de franske museers side har der dog været krav om en vis universalitet. Det emiratiske Louvre kommer til at favne fem store parisiske museer med repræsentative samlinger fra alle tidsaldre. I Paris fik de således også lidt at sige, og alle syntes tilfredse. Den sidste underskrift, der nu mangler, er præsident Jacques Chiracs, og den forventes nedfældet i denne uge.

Nært forhold

Det faraoniske tilbud til Frankrig, der naturligvis honoreres med en pæn pose penge, der kan bruges til samlingerne hjemme i Paris, begynder nemlig at tage sig ud som et tilbud af den slags, man ikke kan sige nej til.

Chirac har, som dagbladet Liberation forklarer det, "et nært forhold til lederne af den lille stat".

Et af de nære forhold går ud på, at emiraterne har bestilt 35 Airbus flyvemaskiner. Lige nu har Airbus en virksomhedstruende forsinkelse på sine leveringer, der har fået visse kunder til at gå over til Boeing. Og så kan et rungende ja til et fælles fransk-Abu Dhabisk kulturprojekt jo altid være et plaster på såret.

Men siden december er der opstået alvorligt røre om projektet. Statslederne havde gjort regning uden vært, og i dette tilfælde er værterne ikke kun Chirac, men også de konservatorer, der kommer til at stå for den store udveksling. På trods af, at de er funktionærer og altså derfor ikke har ret til at udtale sig, gik der alligevel hul på bylden. Alt sammen på grund af et åbent brev til dagbladet Le Monde fra tre kendte kunsthistorikere med en af fransk kunstlivs notoriske ballademagere som den ene underskriver, freelancekuratoren Jean Clair.

Faust på banen

Under overskriften og opråbet "Museer er ikke til salg", gik Jean Clair Françoise Cachin, direktør for de samlede franske museer, og Roland Recht til kamp mod, hvad de kalder en 'entertainment business-gørelse af kulturen'. De citerer Philippe de Montebello, direktør for Metropolitanmuseet, der allerede i 2003 advarede mod kommercialisering af de offentlige kunstskatte. De Montebello betragtede det allerede dengang som "at sælge sin sjæl", og således fik vi Faust på banen.

Og det er lige præcis, hvad Louvre nu gør, skriver de tre. Der er ikke kun tale om Abu Dhabi. Louvre er allerede ved at sprede sine kunstskatte. Inden for landets grænser er der ved at blive opbygget en filial i Lens - den kamel er måske lige til at sluge. Men et massivt udlån af visse af Louvres største mesterværker til den amerikanske by Atlanta - "Coca-Colas hovedstad" som de tre kunsthistorikere kalder byen - for den nette sum af 13 millioner euro, oprører dem. Mesterværkerne, om de nu er franske eller ej, skal blive i Paris. Så må den globaliserede verden komme dertil.

For hvad bliver det næste, spørger forfatterne til pamfletten, der i disse dage er ved at gøre Chirac hed om ørerne. "Et Louvre i Kina?". "Et anneks til Museé National d'Art Moderne i Shanghai synes at være en af de nye planer", skriver kunsthistorikerne videre.

"Og det, alt mens man på Beaubourg ikke har plads nok til at udfolde samlingerne, samlinger, der ligger i depoter og som, hvis man fandt den plads de fortjente, ville gøre museet til et af de smukkeste museer for moderne kunst i verden på højde med MoMA i New York".

Og så slutter de tre kunsthistorikere af med et argument, der i betænkelig grad ligner argumenter hos deres modstandere.

"Hvad har vi bedre i Frankrig end vore kunstskatte, der hvert år tiltrækker en stor del af de 76 millioner turister, der besøger landet, et af de mest besøgte i verden?"

Nu kunne Chirac naturligvis have siddet en pamflet overhørig. Men i de sidste måneder er brevet til Le Mode blevet til en underskriftindsamling, der nu har 1600 navne på listen, heraf 500 funktionærer oplyser Liberatíon.

Ret beset må funktionærer jo ikke udtale sig, og en del af dem har da også fået kolde fødder og forsøgt at trække deres underskrifter tilbage fra listen, der indtil videre er hemmelig. Louvres direktør har været ude med et frontalt angreb på de tre kunsthistorikere, hvor han nedtoner, at der er tale om et kommercielt fortagende, og påpeger i hvor høj grad især Jean Clair selv har været glad for de pengeposer, der fulgte med udlån af Picassomalerier, da han i sin tid var direktør for Picassomuseet.

Tilbage står spørgmålet om, hvorvidt kunsten er kommerciel og overhovedet bør være et middel til at trække turister til de steder, hvor Louvre eller Guggenheim lægger navn til. Mens der ventes på Chiracs underskrift kan man da også spørge sig selv om, hvorvidt indvånerne i Atlanta mon ikke kunne tænkes at nyde andet end Coca-Cola? Og hvordan Mona Lisa mon vil tage sig ud i ørkenen?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her