Læsetid: 2 min.

Monopolet og mennesket

Anders Morgenthaler giver hygge-programmet, Mads og Monopolet, en vis kant, mens det på P1 handler om mere end blot hygge, når Søren Krarup belærer de uvidende om, hvorfor menneskerettig-heder er djævlens værk
9. oktober 2006

Anders Morgenthaler i Mads og Monopolet: "Scor-dk, er det ikke bare en decideret opslagstavle for folk, der gerne vil knalde?" Ideen med programmet er, at lyttere sender eller ringer deres små hverdagstrivialiteter af moralske dilemaer ind. Her er det en piges kæreste, der chatter med andre kvinder, der sender ham nøgenbilleder - men manden garanterer, at han ikke kunne finde på, være hende utro:

"Manden er jo stjerne-utro," fortsætter Anders Morgenthaler. En anden af programmets tre gæster, Sebastian Dorsett, mener, at hun skal give en advarsel, og så fortælle, at "gør han det igen, så kan han oprette en annonce på lejlighed-søges.dk."

"Åååh, den var go', aaaj," råber Anders Morgenthaler, der øjensynligt synes, at den var lidt tynd. Morgenens tredje gæst, Pernille Rosendahl, mener også, at fyren ligger og "knalder alle de der kvinder."

Så er scenen sat - og programmet arbejder sig igennem en række danskeres hverdagsdilemaer. Blandt andet en ejer af et par solcentre, der synes, at han er blevet snydt af hans kammerat, der kopier hans forretning i samme by. Anders Morgenthaler mener, at "I har en branche, der får sundhedsvæsnets udgifter helt vildt op om 20-30 år, så jeg synes, at I skal lukke hele lortet."

"Ahhhh, det er ikke det, vi skal diskutere," må de andre korrigere ham. Og netop derfor er Anders Morgenthaler programmets stjerne. Han holder sig ikke nødvendigvis stringent til lytternes virkelige plager og dilemaer - men har hele tiden sin egen dags-orden.

12:00 er programmet slut. Derefter går det løs med P3's lidt trivielle playliste-musik, så videre til P1.

Helligdom

I en genudsendelse af 'Samfundstanker' er det Søren Krarup, der tordner mod et af den tidligere præsts hade-objekter, menneskerettigheder.

Det, der irriterer Søren Krarup, er, at man "ophøjer menneskerettighederne til at være noget helligt," for som han forklarer, "der, hvor samfundet skal bygge på noget helligt, der ender det i tyrani og menneskeforagt."

Et af beviserne på den påstand er ifølge Søren Krarup, at menneskerettighederne fødtes under den franske revolution tilbage i 1789 - og den revolution endte hurtigt i diktatur. Nu føler den udmærkede vært og programtilrettelægger, Ove Gibskov, trang til lige at køre Søren Krarup tilbage på sporet: "De menneskerettigheder, jeg taler om her, er dem, der blev vedtaget i 1948 af FN - og dem har vi da tilsluttet os på demokratisk vis."

Men det hjælper ikke. Søren Krarups pointe er, at "hele denne efterkrigstids-demokratisme ligger op til, at befæste demokratiet ved hjælp af menneskerrettigheder istedet for ved hjælp af en lov, der sikrer borgernes frihed."

Derfor kommer præsten med en længere smøre om magtens tredeling og Stalins Sovjet - mange grundige og fuldstændigt rigtige tanker.

For menneskerettigeheder er sådan set et brud på retsstatens principper, hvor man dømmer folk ved lov og ikke værdier. Det er dog ikke det værste brud, vil mange nok mene.

Særligt når Søren Krarup, når frem til den egentlige pointe:

"Hele vores invandringspolitik er blevet gennemført ved hjælp af denne ideologiske forståelse af rettigheder, som betyder, at det danske folk i virkeligheden er blevet afvæbnet i sit eget land, når det vil forsvare sig," siger Krarup, der er grundigt irriteret over, at de retfærdige altid og pr. automatik har ret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her