Læsetid: 3 min.

Monopolkapitalisme

18. januar 2001

BILLETPRISERNE i den offentlige trafik vil i de kommende år stige uforholdsmæssigt meget. Vurderingerne lyder på hele 15 procent ekstra. Årsagen er ikke, at det vil blive dyrere at transportere folk rundt i landet. Heller ikke, at der kommer færre brugere af den offentlige trafik. Prisstigningerne skyldes ene og alene, at den britiske Arriva-koncerns opkøb af det statslige Combus-selskab reelt vil eliminere konkurrencen på busmarkedet i flere amter i Danmark. Arriva vil f.eks. stå for hele 97 procent af al bustrafik i Fyns Amt og kan dermed selv sætte prisniveauet, når busruterne næste gang skal i licitation.
Fænomenet med private monopoldannelser kendes også fra andre områder, hvor den offentlige sektor har udliciteret. På rengøringsområdet har ISS – efter opkøbet af Jydsk Rengøring – også en altdominerende position. Resultatet er, at de gamle offentlige monopoler blot bliver erstattet af nye private monopoler, som kan hæve priserne.
Under parolen om effektivisering, privatisering og udlicitering er der således blevet skabt et nyt skævvredet marked for velfærdsservice, som i bedste fald vil være ligeså dyrt og ineffektivt som dengang, det offentlige stod for opgaverne. I værste fald bliver det langt dyrere for borgerne – som vi nu ser med den offentlige trafik. Erfaringerne fra udliciteringen af offentlig rengøring viser også, at private firmaer ofte kun kan udføre opgaverne billigere, hvis kvaliteten sænkes mærkbart.

MONOPOLDANNELSER finder sted i stort set alle vesteuropæiske lande, som tidligere har haft store, offentlige udbydere.
Siden bustrafikken blev udliciteret i Sverige i 1989 er antallet af busselskaber faldet fra over 200 små vognmænd til de i dag to dominerende busselskaber, Swebus og Linjebuss. De ejes af henholdsvis det britiske Stagecoach og den franske mega-koncern Vivendi. Sidstnævnte har i de seneste år ekspanderet voldsomt og kontrollerer i dag store dele af den offentlige service i flere europæiske lande inden for f.eks. vandforsyning, renovation, transport, sygehuse og uddannelse. Også i Storbritannien er bustrafikken i dag domineret af tre selskaber, som for længst har delt markedet mellem sig.
Offentlige serviceopgaver har stadig en så standardiseret karakter, at storkoncerner kan opnå stordriftsfordele ved at fusionere.
Danmarks problem er imidlertid, at markedet for offentlige serviceydelser er så relativt lille i en international målestok, at stordriftsfordele ofte kun opnås ved, at udenlandske mega-koncerner køber sig ind i en altdominerende position. Konkurrencen sættes dermed ud af spil til skade for alle andre end aktionærerne i de monopol-lignende koncerner.

MARKEDSKRÆFTER skaber ikke konkurrence af sig selv. Det er en dyb misforståelse at tro, at den enkelte virksomhed ønsker øget konkurrence. Tværtimod. Jo færre konkurrenter, jo højere indtjening. Liberalismens paradoks har derfor altid været, at et fuldstændigt ureguleret marked skaber ineffektivitet i samfundets som helhed. Priserne vil stige og samfundet bliver fattigere.
De nyliberalister, der er fortalere for en total de-regulering og privatisering, har ganske enkelt ikke forstået markedsøkonomiens logik. Et frit marked med reel konkurrence kræver paradoksalt nok en benhård politisk styring. Det er netop derfor, at den amerikanske regering kæmper mod private monopoldannelser – senest i ’anti-trust’-retssagen mod Microsofts udviklingshæmmende verdensherredømme. Konkurrencestyrelsen har ganske vist lovet nøje at følge billetprisernes udvikling.
Men dét bør ikke fjerne fokus fra, at privatisering af offentlige serviceydelser kun giver praktisk mening, hvis virksomhederne enten formår at levere den samme kvalitet til en billigere pris, eller politikerne kan stille større krav til udbyderne om arbejdsmiljø og kvalitetsudvikling.

UDVIKLINGEN tyder foreløbigt på, at resultatet af privatiseringsbølgen mange steder bliver både dyrere og dårligere. Arbejdsmiljøet i flere private koncerner er nemlig ofte ringere end i den offentlige sektor.
Den svenske pendant til Hovedstadens Trafikselskab (HT), Storstockholms Lokaltrafik (SL), har fået foretaget en undersøgelse af chaufførernes arbejdsvilkår efter størstedelen af trafikken blev udliciteret: Lønnen er faldet, arbejdstiderne forlænget, køreplanerne presset og medindflydelsen forringet.
Når det ikke er lykkedes at gøre den offentlige service hverken generelt billigere og/eller bedre ved at privatisere og udlicitere, kan man oplagt spørge, om der ikke findes andre måder at udvikle den offentlige sektor på.
Slørede tilskud til statslige aktieselskaber er bestemt ikke vejen frem. Men private monopoler kan let vise sig at blive et endnu mere usselt bekendtskab.

-lam

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her