Læsetid: 3 min.

Men mor og far er jo ikke hjemme...

27. april 2005

Tørre tæsk. Eftersidning. Sarkasme. Konkurrence. Placering i klassen efter faglig kunnen. Trusler. Respekt. Ligeværdighed. Nærvær. Evne til at forholde sig kritisk.

Listen over pædagogiske muligheder er lang. Og forvirringen er stor både blandt elever, lærere og de beslutningstagere på lederposter, der sætter rammerne for undervisningen.

Efter at have undervist i Handelsgymnasiet i 28 år har jeg en vis erfaring på den pædagogiske arena. Hvordan skaber vi de bedst mulige betingelser for, at børn og unge får den bedste ballast med sig ud i livet?

Svarene på dette spørgsmål er mange og forskelligartede, og afhænger af, hvilken social sammenhæng, man befinder sig i, og hvordan modtagerne af undervisningen har det med sig selv og det faglige stof, de bliver præsenteret for.Her kører debatten af sporet.

Det nytter ikke, at rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet, Lars-Henrik Schmidt, skyder på 1970'er-pædagogikken og forlanger, at lærerne kræver mere respekt om deres fag og undervisningssituationen (Information den 21. april). Eller at Mette-Line Thorup i lederartiklen i Information den 23.-24. april bl.a. skriver: "Det er indefra, at de nye kompetencer skal komme."

Denne sidste sætning i Mette-Line Thorups lederartikel kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Men "indefra" bør ses i en langt mere omfattende kontekst end undervisningssituationen.

Der var nogen hjemme

Jeg har selv gået i 'den sorte skole' med opstilling på række og morgensang og blækhus og penneskaft og nogen på hatten, hvis vi ikke lige levede op til visse læreres neurotiske sikkerhedskrav.

Det var ydmygende og nedbrydende, hvis man ikke var gjort af særligt robust stjernestøv, og dermed kunne svømme ovenpå i denne læreproces.

Men en vigtig forskel på dengang og nu er, at der var 'nogen hjemme'. Vi havde en base. Ikke at den altid var udtryk for den rene idyl, men det gav en større tryghed, og vi havde ikke været i vuggestue og børnehave - væk fra vores forældre hele dagen lige fra spædbarnsalderen.

Så kom 1960'erne, og kvinderne kom i solidaritetens hellige navn i stadigt større udstrækning ud på arbejdsmarkedet. Og det var godt og nødvendigt, at den anden halvdel af skabelsen også fik mulighed for at leve andre sider af sin personlighed ud end moderskabet og køkkenchefen og elskerinden.

I samme periode blev modermælken interessant nok pludselig ikke så sund som Nestlés modermælkerstatningsprodukter, og børnene skulle lære så tidligt som muligt at sove alene.

Mange børn græd fortvivlet i timevis. Men det gjorde ikke spor. Det havde vi Dr. Spock's ord for. Mor og Far skulle jo have ro, så de kunne passe deres arbejde.

Tør vi?

Freud gjorde for mere end hundrede år siden rede for, hvordan den fortrængte smerte kan blive styrende for et helt menneskeliv.

Mange psykologer siden da, bl.a. Alice Miller, Kathrin Asper og Rollo May har forsket i og nøje beskrevet, hvordan et forladthedstraume alvorligt kan svække den menneskelige evne til automi.

Nu taler vi om 'pasningsgaranti', men ikke om, hvad det medfører for det enkelte menneske og dermed også for hele vort samfund, at vi ikke vil vide af den viden, der i dag er tilgængelig om det lille barns udvikling.

Hvis skolen skal blive en bedre ramme om undervisningen, kræver det således ikke bare, at lærerne er fagligt velfunderede og rimeligt harmoniske personer.

Nej, det kræver, at vi ser med helt friske øjne på barnets udviklingsbehov og dermed på hele den måde, vi har indrettet vort samfund. Tør vi det?

En ejer af en hundekennel ville ikke drømme om at sælge sine hvalpe i 2-ugers alderen. Det ville der aldrig komme ordentlige voksne hunde ud af. Hvordan kan vi så som ansvarlige for det lille menneskebarns udvikling lade hånt om den viden, der især i de sidste 30 år er blevet grundigt beskrevet?

Fremturer vi som nu, vil vi uvægerligt fortsætte med at få stadigt flere ukoncentrede, urolige børn med stress og DAMP og Asbergers, og det kan selv den mest fagligt velfunderede superpædagogiske lærer ikke ændre på alene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu