Læsetid 3 min.

Moral er godt...

26. januar 2004

I FEBRUAR sidste år forliste den danske coaster Karin Cat i Middelhavet. Ud for Libyens kyst forrykkede lasten sig i høj sø, skibet fik slagside og gik ned i løbet af få timer. Om bord var foruden syv overlevende søfolk også en last bestående af blandt andet 158 ton ammunition og 35 ton komponenter til luftforsvarssystemet Mi-stral – bestilt af en embedsmand i Omans forsvarsministerium.
Om lasten virkelig skulle leveres til regeringen i Muscat eller om den måske var tiltænkt en oprørsgruppe i det embargoramte Somalia eller Sudan, er der formentlig aldrig nogen, der finder ud af.
For sådan er det med de allerfleste våbentransporter, uanset om skibene hører hjemme i København, Caracas eller Cairo. Ingen aner, hvad skibene sejler med. Og ingen holder øje med, om pallerne med ammunition og våbendele bliver afleveret på kajen i Muscat eller losset over i seks hakkende fiskerbåde ud for Somalias kyst.

REALISTISK set er våbenhandel formentlig en af de sværeste brancher at kontrollere.
Herhjemme har Statens Våbenkontrol udelukkende fokuseret på at kontrollere eksporten af danskproducerede våben, mens Erhvervs- og Boligstyrelsen forsøger at undgå, at materialer, der kan anvendes til produktion af masseødelæggelsesvåben, lander de forkerte steder.
Ifølge Udenrigsministeret er der to hovedformål med den danske våbenkontrol. Dels at sikre, at Danmark overholder de p.t. 14 våbenembargoer, som FN, EU eller OSCE har vedtaget. Og dels at sikre, at Danmark ikke eksporterer våben til krigsførende lande, konfliktområder eller regimer, der krænker menneskerettighederne.
At et dansk skib leverer ammunition eller Mistral-dele til et land, som Danmark ikke vil være bekendt selv at sælge våben til, har de danske myndigheder hidtil været fuldstændig ligeglade med. Det samme gælder, hvis en dansk mellemmand tjener penge på at arrangere leveringen af ammunition eller maskingeværer til en diktator. Så længe de våben, der sejles eller handles med, ikke kommer fra Danmark, blander de danske myndigheder sig ikke.
Moral er godt, dobbeltmoral tilsyneladende dobbelt så godt.
For nylig erklærede justitsminister Lene Espersen (K), at nu ville den danske regering stramme op og barslede i den anledning med et lovforslag, der forbyder danske skibe at sejle våben til de p.t. 14 embargoramte lande – uanset hvor våbnene stammer fra. Derudover skal skibsrederne sikre sig, at der foreligger både eksport- og importtilladelser fra de involverede lande.
Det er selvfølgelig glimrende, at danske redere nu ligesom alle andre danskere skal overholde internationale sanktioner og have papirerne i orden. Men det er langt fra nok. For det første fordi det fremover stadig vil være tilladt at sejle våben til bl.a. krigsførende lande og lande på kanten af konflikt. For det andet fordi det ikke er specielt svært at skaffe falske slutbrugererklæringer. Og for det tredje fordi der ikke indføres kontrol med de danske skibe. Og hvad angår mellemhandlerne, så er der på trods af anbefalinger fra EU fortsat ingen regler.

KAN EN regering, der ved enhver given lejlighed prædiker lov og orden, virkelig med troværdigheden i behold forsvare en sådan dobbeltmoral?
Hvordan kan det være i orden at danske skibe leverer våben til lande, der systematisk krænker de grundlæggende værdier, som det danske samfund hævder at bygge på?
Det hænger ganske enkelt ikke sammen. EU’s adfærdskodeks for våbeneksport forpligter Danmark til at »hin0dre« våbeneksport til krigsførende, konflikttruede eller undertrykkende lande. Men Danmark har valgt en minimumsfortolkning, der betyder, at hverken våbenhandel eller transport er omfattet af forbudet.
Det samme gælder EU’s såkaldte fælles holdning til våbenhandel. Også her tolker den danske regering forbudet som et, der ikke omfatter transport eller levering.
Mistanken om at både den nuværende regering og tidligere tiders socialdemokratiske regering systematisk forsøger at klatre over det moralske hegn, hvor det er lavest, er svær at slippe. Og dermed også mistanken om, at politikerne i årtier har holdt hånden over den del af dansk erhvervsliv, som lever af at levere krudt, kugler og kanoner til denne verdens krigsherrer. Det er derfor yderst opmuntrende, at både socialdemokrater og kristendemokrater nu er enige med SF og Enhedslisten i, at der skal indføres enslydende regler.
Lad os håbe, at løfterne ikke er glemt, når de en gang får magt, som de har agt. Og at de så også er parate til at kræve, at al våbentransport på danske skibe skal godkendes. Præcis som det er tilfældet med den danske våbeneksport.

aa

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu