Læsetid: 2 min.

Mord blandt pengejægere

Solid politiroman af Helene Tursten
18. oktober 2005

Med sin nye roman Guldkalven fører Helene Tursten os ind i Göteborgs mondæne finansmiljø. Her er unge dynamiske kræfter på spil - sådan af den type, vores socialminister Eva Kjær Hansen kunne finde på at fremhæve, fordi de kæmper så utrætteligt for, at der stadig findes en betydelig ulighed i samfundet.

Desværre anvender disse lykkejægere (eller rettere: pengejægere!) ikke altid fine midler, og da der i løbet af kort tid bliver myrdet hele tre af slagsen, må kriminalinspektør Irene Huss på banen sammen med andre gamle kendinge fra Turstens tidligere politiromaner.

Sagen er mildest talt speget, ikke blot på grund af en række uigennemskuelige økonomiske transaktioner i forbindelse med nogle it-investeringer, men også fordi politiets vigtigste vidne, den unge, smukke Sanna Kaegler-Ceder, skiftevis er for chokeret, løgnagtig og dopet til at kunne bruges til noget fornuftigt.

Og det bliver ikke mindre kompliceret af, at man finder et gammelt lig - med fire afklippede fingre! - under en varde ude i den göteborgske skærgård, ligesom en hastig gennemført ekskursion til Montparnasse-kvarteret i Paris heller ikke giver politifolkene meget andet end nogle gevaldige skrammer.

Utrættelige 'poliser'

Men til sidst bliver trådene redet ud. Sådan nogenlunde, da. For som Tursten selv skriver hen mod den ikke helt overbevisende slutning:

"Brikkerne faldt på plads. Alligevel var der masser af ting, der ikke stemte. Nogle brikker var skæve, og andre så ikke engang ud til at høre til puslespillet."

Selvom historien med andre ord ikke bliver helt tilfredsstillende forløst, er der noget trygt og godt ved igen at læse om disse utrættelige svenske 'poliser', som Helene Tursten bog for bog får et bedre og bedre greb om. Vi er nok mange, der er kede af, at den vrantne, men i bund og grund reelle kriminalkommissær Sven Andersson snart skal gå på pension.

Og tankevækkende er Guldkalven mange steder. Som når en af opdagerne konstaterer, at "fem mord er mere end fire fingre".

Moralen må være, at dansen om guldkalven kan være livsfarlig, hvis man ikke er sikker på alle trinene. Eller som Skive Folkeblad for år tilbage konstaterede i en leder om vores stigende overforbrug (her citeret efter hukommelsen): "Guldet er blevet tyndslidt, og en dag står vi måske tilbage med kalven alene."

Helene Tursten: Guldkalven, oversat af Lena Krogh Bertram, 310 s., 279 kr. Aschehoug.

ISBN 87-11-17101-4

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her