Læsetid: 4 min.

Mord på mode

18. juli 1997

"CLAPTON er kommet til at ligne en bogholder", sagde Gianni Versace, da guitaristen Eric Clapton skiftede fra modehuset Versace til Armani. Versace var manden, der aflivede slipset, forstår man af de sidste dages verdenspresse. Det gjorde han, da han skrev bogen Men without ties. Og han gjorde det igen og igen, når han designede tøj. Det, der var galt med slipset, var ikke så meget, at det strammede, men at det tog udsigten til et af de mest sexede og samtidig mest sårbare steder på mandens krop: Overgangen fra hals til bryst.
Nu vil opmærksomme læsere allerede kunne bemærke, at slipset overhovedet ikke er afskaffet. Der sælges masser af slips hver evige eneste dag, og præsident Clinton havde et nydeligt rødt slips på forleden i Danmark, selvom det var drønende varmt. Andre vil hævde, at slipset allerede i slutningen af tresserne blev om ikke afskaffet, så dog kraftigt nedprioriteret. Og så er der alle dem, der slet og ret vil spørge: Hvem fanden var egentlig Gianni Versace?
Versace tegnede tøj for de kendte og de rige. Forleden blev han myrdet, da han var ved at låse sig ind på sin private bopæl i Miami Beach, USA. Det vides endnu ikke af hvem. En ung mand eftersøges som mistænkt.
Men Versace blev ved den lejlighed ikke bare skudt. Han druknede også.

DEN GIANNI Versace, der blev skudt, har fået sit liv grundigt endevendt af de sommersultne aviser. I og for sig var det nok, at han var modedesigner. Rigeligt. Men eftersom han i sit private liv desuden var homoseksuel, var der lejlighed til at lufte alle fordommene i opulente reportager. Eller som der står på forsiderne ved slige lejligheder: Se side 2, 3, 4, 5, 6 og 7. Nu hed historien ikke bare Kendt modesigner myrdet, men Kendt homoseksuel modedesigner myrdet. Og som om heller ikke det var nok, viste det sig, at den for mordet mistænkte unge mand var, hvad aviserne kalder luksus-trækkerdreng. Desuden HIV-smittet. Altså: HIV-smittet luksustrækkerdreng mistænkt for mord på kendt, homoseksuel modedesigner. Men der lå mere og ventede: Den unge, mandlige prostituerede er eftersøgt for mordet på fire andre homoseksuelle, begået inden for et tidsrum på tre måneder. Med andre ord en "blodtørstig bøssemassemorder", som Ekstra Bladet så smagfuldt beskrev ham. Fra et USA, der for nogle år siden oplevede en sygelig interesse for seriemorderen som figur og person, efter at Bret Easton Ellis havde skrevet romanen "American Psycho". Hertil kom, som Politiken skrev, at Gianni Versace fik "inspiration fra sin hjembys ludere til de luksuriøse kreationer, der blev båret af det internationale jetset og de kongelige". Kunne man forlange mere?
Ja, det kunne man godt. For hvordan var det? Havde han ikke også en vis forbindelse til mafiaen? Han var i al fald født i Calabrien, og det er da sådan omtrentligt på de kanter, hvor mafiaen regerer. Netop nu efterforsker det italienske politi mafiaens reelle magt i skibsværftsindustrien i Palermo. Kunne det være et spor? I maj blev Versace idømt 14 måneders betinget fængsel ved en domstol i Milano for at have bestukket skattemyndighederne, ligesom det kom frem, at han havde smurt moderedaktører med gaver i hundredetusindekronersklassen. Der kunne teoretisk set være en forbindelse til mafiaen. Jamen, den lå jo så at sige lige for.

NU, KÆRE læser, bliver det svært med denne historie, som bare har det hele: Blodtørstig, HIV-smittet luxustrækkerdreng og bøssemassemorder mistænkt for mord på kendt, luderinspireret, homoseksuel mafioso og modedesigner for de kongelige.
Hyperoverskriften, som slår alt, hvad der hidtil er bikset sammen på en kioskbasker. Hyperoverskriften, der overgår det, der hidtil har været frokostredaktionssekretærens hedeste drøm: Samspilsramt pæderast voldtager pukkelrygget, rødhåret mindreårig med briller.
Hyperoverskriften, som slet ikke kan være på en kioskbasker. Men det bedste og værste af det hele: At morderen ikke er fundet.
Sommerføljetonen kan fortsætte.

DEN GIANNI Versace, der er druknet, var en dygtig håndværker. En ener blandt kunsthåndværkerne inden for modedesign. At Information ikke omtalte mordet dagen derpå, skyldes, at modedesign ikke just er det, vi gør mest i her på bladet, men også at håndværkeren for os var druknet i det sensationelle, der - som læserne vil vide - heller ikke er det, vi gør mest i. Sådan kan det gå. End ikke Pasolini oplevede en tilsvarende druknedød, dengang han blev myrdet under nogle lignende omstændigheder.
Skræller man alt det sensationelle fra, og abstraherer man fra det glamourøse og frem for alt tøjpriserne, fremstår Versace ifølge fagkundskaben som en kunsthåndværker, der kunne meget med helt enkle virkemidler. Det var snittet, valget af stof plus en enkelt raffineret detalje, som oftest var vare- og vandmærket i hans kunnen. Som det er blev sagt kunne hans modeller i en vis forstand mageligt have hængt på bøjlerne hos Hennes & Mauritz, var det ikke for dyre stoffer og høje priser. De var nemlig ikke haute couture på den måde. De mange fotos af modellerne, som nu verserer i pressen - (dødsfaldet: en anledning til at vise smukke, langbenede kvinder) - viser ham som en alsidig og elegant tøjtegner og dementerer på stedet billedet af ham som den smudsige designer af luderinspireret lak og læder, som medierne nu åh, så gerne vil knibe ham ind i. Men det ene skal jo helst passe til det andet, og som et medlem af redaktionen bemærkede i den forbindelse: Gravhundene flyver højt i øjeblikket. Fortsat god sommer.

Bjørk (Kristen Bjørnkjær)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu