Læsetid: 3 min.

Mosetropa

28. april 2001

NU STÅR isbjørnen snart ikke længere. Den har i al fald forlovet sig, og så kan den risikere at blive nedlagt, hvis den er en hun, eller oplagt, hvis den er en han. Isbjørnen er symbol for Nordisk Film, der er en historisk virksomhed i Danmark og i verden, siden Ole Olsen i en fjern fortid havde succes med løvejagter i Roskilde Fjord og deslige stumfilm, og gennem nogle generationer var Nordisk simpelthen giganten i dansk film. I de senere år har der været mere stille om koncernen, men endnu bevares med nænsomhed og pli de oprindelige, røde træbarakker og -studier på selskabets område på adressen Mosedalsvej i Valby. Godt slidte er de, men hvis væggene kunne tale...
Den heldige, som isbjørnen har forlovet sig med – eller osse er det omvendt – er Zentropa i Avedøre, hvilket gør det til et åbent spørgsmål, om navnet i tilfælde af et ægteskab, en fusion, vil blive Mosetropa, Zen Film eller Aved Om.
Forlovelsen blev deklareret i går af dagbladet Politiken, der bragte artiklen ovenover en, der handlede om, at der er fundet dinosaurer, som havde fjer længe før fuglene. I første omgang er der tale om en samarbejdsaftale for to år mellem Nordisk og Zentropa, og så vil man se, hvordan det går.

ER NORDISK FILM da en koncern i opløsning? Sådan kan man ikke diagnosticere det, der sker, for Nordisk er en solid brand, et varemærke, der ejes af Egmont og dermed bl.a. har Anders And & Co. med på holdet (indtil videre?), men isbjørnen har det ikke helt godt. Samtidig med at Zentropa-forlovelsen er en kendsgerning, blev Egmonts årsresultat offentliggjort. Det viser det dårligste resultat i mange år, hvilket dog kun betyder, at overskuddet ikke er så stort, som det plejer at være. Vi er oppe i 100 millioner-formaterne.
Specielt Nordisk Film-gruppen har imidlertid tabt penge, et tocifret millionbeløb. Det skyldes især tv-afdelingen, der med et selvamputeret lykkehjul ikke drejer særlig godt rundt, bl.a. fordi man ikke er kommet ordentligt med på bølgen af danske tv-serier.
Men på flere måder er man samspilsramt. Måske har man haft storinstitutionens lidt for tilbage-lænede holdning, hvad ideer angår, og egentlig er man aldrig kommet sig over åreladningen fra dengang, Egmont skulle demonstrere sin magt og spille hård banan i en konflikt med det resultat, at en række populære og indtjenende tv-folk forlod koncernen.
Erik Ballings afgang på grund af alder var også af afgørende betydning. Folkesucceser som Olsen-
banden, Matador og Christianshavns-huset betød fast arbejde i årevis. Familiefilm har Ragnar Grasten sat sig på med stort talent for at planlægge kassedrøn.

HVAD FILM angår, er der sket det, som man for bare ti år siden ville have forsvoret, at Nordisk Film, der ofte var god for den sidste million til en produktion, er blevet overhalet af Zentropa, som i dag er dominerende filmproducent, ligesom naboen i Avedøre, Nimbus Film, har landet nogle af de største Dogme-film godt, både kunstnerisk og økonomisk.
Nordisk Films filmrolle er dog langt fra udspillet, tværtom har man flere mulige esser i ærmet som Åke Sandgren, Kaspar Rostrup, Ole Bornedal, Lotte Svendsen, Jonas Elmer, filmchefen Rumle Hamme-rich selv, ligesom man med Olsen-banden jr. håber at fortsætte, hvor Olsen sr. slap.

FOR FILMKUNSTEN, dette dyre ord, har det vist sig at være godt med flere mindre selskaber. En overgang kom fornyelserne fra enmandsselskabet,
Per Holst, der så endte i favnen på Nordisk Film.
Det kunne give anledning til at hvæse centralisme efter Mosetropa, det nye partnerskab for fred, men egentlig behøver det ikke at være noget dårligt fornuftsægteskab, ej heller for det kunstneriske hartkorn. Zentropa har brug for mere kapital til sine mange aktiviteter, Nordisk Film har penge i baglandet. Zentropa er god til at producere, Nordisk Film til at distribuere, og med omtanke i administra-tionen vil samarbejdet kunne blive frugtbart. Det er ikke længe siden, Per Flys film, Bænken, blev bedømt til at være vanskelig at distribuere til biograferne, fordi den handlede om sociale problemer. Den blev et hit, og det bør alle parter være blevet en erfaring rigere af.
Så længe der med andre ord ikke går Fedtmule i selve produktionen, skulle filmkunsten ej være i farezonen, og faktisk er Anders And en stor beundrer af den danske filmkunst p.t. og det danske dogmemirakel, ligesom ikke mindst onkel Joachim er. Det er mere, hvad der sker, hvis bøtten vender, og Mosetropa bliver Misantropa, men den tid, den tanke.

Bjørk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu