Læsetid: 4 min.

Motivation gør det ikke alene

Flere forbilleder og færre fordomme kan bane vej for, at flere højtuddannede somaliere får arbejde i Danmark
23. august 2006

En agronom bliver handicapchauffør. En geolog bliver integrationsmedarbejder. En kemiingeniør bliver sygeplejerske. Det er tilsyneladende vanskeligt for højtuddannede somaliere at omsætte de kompetencer, de har haft med sig til Danmark, til et relevant job på det danske arbejdsmarked.

"Forventer I virkelig ikke mere af os?," spørger ressourcestærke somaliere ofte, når en sagsbehandler for eksempel foreslår dem at tage en uddannelse til social- og sundhedshjælper eller pædagogmedhjælper, fortæller antropolog og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, Christina Jagd. Hun forsker i somaliernes tilknytning til det danske arbejdsmarked og har lavet feltarbejde blandt somaliere i København.

Der er stor forskel på somaliernes uddannelsesniveau, men generelt er det den relativt veluddannede befolkning fra byerne i Somalia, der er flygtet til Danmark.

"Der ligger et enormt potentiale i den somaliske gruppe. Mange er veluddannede og taler flere sprog. Italiensk, engelsk, arabisk og somalisk. Og så er somalierne generelt meget motiverede for at komme i arbejde," siger Christina Jagd.

De højtuddannede somalieres faglige kompetencer passer samtidig godt ind i det danske velfærdssystem, vurderer ph.d. og forskningsadjunkt ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet, etnolog Tina Kallehave. Hun har i en årrække forsket i, hvordan de somaliske flygtninge forholder sig til livet i Danmark.

"Mange højtuddannede somaliere er uddannet til at varetage de embeder, der var nødvendige for at opbygge den moderne somaliske stat. Altså til at fungere som rådgivere, administratorer og forvaltere. Derfor kan de sagtens identificere sig med det danske offentlige system," siger Tina Kallehave.

Må starte forfra

Alligevel har de højtuddannede somaliere svært ved at finde et relevant job.

"Det er fortrinsvis dem med en lægeuddannelse, der ved at tage nogle ekstra kurser relativt hurtigt kan få autorisation i Danmark. Har man en uddannelse som for eksempel økonom eller agronom, er man som oftest nødt til at begynde forfra," fortæller Christina Jagd.

CIRIUS under Undervisningsministeriet står for at vurdere kvaliteten af flygtninge og indvandreres udenlandske uddannelser. Og her godtgøres en universitetsuddannelse fra Somali National University typisk kun som et til to års studier ved et dansk universitet.

Det er der i princippet ikke noget usædvanligt i, fortæller Jytte Klausen, danskfødt professor i komparativ politik ved Brandeis College i Maine i USA og associate professor ved Harvard University.

"Det er altid svært at komme til et andet land som immigrant. Det er helt almindeligt, at man mister en del af sin akademiske grad og skal arbejde for at nå op på et tilsvarende niveau igen," siger hun.

Modvilje i systemet

Til gengæld er der stor forskel på, hvordan forskellige samfund lader folk gå igennem den proces, mener Jytte Klausen, der har forsket i den europæiske muslimske elites vilkår og skrevet bogen The Islamic Challenge, der udkom i fjor.

"I Danmark og hele Skandinavien har man haft en stor modvilje mod at ansætte universitetsuddannede udlændinge, både på universiteterne og i det private erhvervsliv. Modviljen gennemsyrer faktisk systemet i hele Europa," vurderer Jytte Klausen.

"Hvis en immigrant endelig har besluttet sig for stå igennem og opkvalificere sig, så ender han eller hun højst sandsynligt i integrationsarbejde. De bliver så at sige formidlere af den proces, de selv har været igennem," påpeger Jytte Klausen.

At give 'systemet' al skylden ville dog være en tilsnigelse.

Christina Jagd påpeger, at det er en relativt lille del af somalierne i Danmark i dag, der er erklæret 'arbejdsparate' af myndighederne. En del somaliere bærer rundt på traumer fra den krig, de flygtede fra, og mange går i sprogskole.

Men at der er nogle indgroede mønstre i det danske samfund, der lægger forhindringer i vejen for de somaliere, der er motiverede for at komme i arbejde, er Christina Jagd ikke i tvivl om:

"Diskrimination er en væsentlig årsag til, at somalierne generelt har svært ved at få arbejde," konkluderer hun.

Den somaliske gruppe var i midten og slutningen af 1990'erne genstand for massiv medieomtale. Ekstra Bladets historie om somaliske Ali med de tre koner og 19 børn, og udtalelser som daværende borgmester i Aalborg Kaj Kjærs om at: 'Somalierne har ikke lyst til at blive integreret' og 'De er ikke så meget for at arbejde' var medvirkende til, at somalierne fik ry for at være besværlige.

Systemet skal ændres

Det ry hænger ved den dag i dag, påpeger Christina Jagd.

"Det kommer for eksempel til udtryk i den måde, arbejdsgiverne rekrutterer medarbejdere på. Selv om det ikke er tilsigtet, har arbejdsgiverne en tendens til at ansætte folk, de tror, ligner dem, der i forvejen er ansat i virksomheden."

Jytte Klausen er enig i den betragtning:

"Det er hele systemet, der skal igennem en holdningsændring. Og nogle gange skal det læres på den hårde måde. For eksempel har vi her i USA 'Affirmative Action' (positiv særbehandling, red.). Det vil sige, at vi er tvunget til at tænke i diversitet," fortæller hun.

For de højtuddannede flygtninge og indvandrere, der er havnet i et fremmed land, er det vigtigt at have nogle forbilleder at kunne se op til, hvis de skal bevare troen på, at de kan genvinde noget af den status, de har mistet ved at forlade deres hjemland, mener Jytte Klausen:

"Det kan være en barsk personlig proces at erkende, at man skal begynde forfra. Og får man ikke en fornemmelse af, at der er lys for enden af tunnellen, og at man reelt har en chance for at få arbejde, når man er færdig, så er det svært at tro på, det kan lykkes," siger hun.

Christina Jagd mener også, at flere rollemodeller og mentorordninger kan bidrage til at bryde mønsteret for somalierne i Danmark:

"I de tilfælde, hvor en af de personer, jeg har interviewet har haft held til at komme ind på arbejdsmarkedet, har vedkommende haft en i sin nærhed, der har fungeret som forbillede og inspiration. Det kan være en sagsbehandler eller en sprogskolelærer eller en skolekammerats far. Man kan ikke overvurdere vigtigheden af, at der er én, der tror på én."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her