Det var tænkt som en god nyhed. Lanceret mandag i sidste uge på en af det amerikanske militærs egne hjemmesider som en optimistisk reportage skrevet fra Bagdad af sergent Michael Pryor, presseofficer ved hærens 82. luftbårne division.
"Muren er en af grundstenene i koalitionen og de irakiske styrkers nye strategi for at bryde cirklen af sekterisk vold," skrev sergent Pryor om den fem kilometer lange, 3,5 meter høje cementmur omkring Bagdads Azamiyah-distrikt, påbegyndt af amerikanske soldater ugen før.
"En konvoj på mere end et dusin køretøjer forlod Camp Taji i ly af mørket. Lange lastvogne med fladt lad fragtede stablerne af kæmpestore cementbarrierer - hver med en vægt på over 6.000 kilo - som skulle bugseres på plads som dominobrikker for at skabe muren. Våbenbærende køretøjer for og bag sørgede for sikkerheden," fortæller presseofficeren om murbygnings-operationen.
I mørke, heftig regn og under lejlighedsvis maskingeværild fra fjendtlige kombattanter baksede de amerikanske soldater med deres kraner de første af de tunge barrierer på plads på den usynlige grænse mellem det sunnimuslimske distrikt og det omgivende, shiitisk dominerede område. Efter mange timers hårdt arbejde rullede konvojen ved daggry tilbage mod den amerikanske Taji-base, hvor soldaterne kunne gå til køjs og samle kræfter til næste etape. En måneds natligt arbejde stod foran dem.
"Det er en brutal køreplan," sagde oversergent Michael Mortimer i den militære reportage.
Men tanken om, at muren en dag ville kunne redde en anden soldat eller en uskyldig civils liv, gav sergenten al den motivation, han behøvede.
"Hvis det kommer til at virke, er det det hele værd," sagde Mortimer.
Husarrest
Ikke meget tyder på, at det ønske bliver opfyldt. Indtil nu har projektet kun virket mod hensigten. Som en pinagtig illustration af hvordan den amerikanske regering næsten bogstaveligt løber panden mod muren i bestræbelsen på at etablere et frit, sikkert og demokratisk Irak.
I stedet for at genskabe fredelig sameksistens synes sikkerhedsoffensiven i Bagdad på vej til at ende i sin egen modsætning: Med en hovedstad hvor de religiøse befolkningsgrupper lever fysisk adskilte i gated communities - bevogtede enklaver adskilt af meterhøje mure med skarpt bevogtede ind- og udgange.
Forløbet omkring muren er samtidig endnu en dokumentation af de anstrengte og tvetydige relationer mellem den amerikanske præsident og Iraks regeringsleder. Søndag fandt premierminister Nouri al-Maliki det nødvendigt at gå til medierne med et budskab, der gav mindelser om tidligere præsident Ronald Reagans berømte budskab for 20 år siden, da han ved Berlin-muren henvendte sig til Sovjet-regimets leder med ordene: "Mr. Gorbatjov, tear down this wall!"
"Jeg modsætter mig bygningen af muren, og opførelsen af den vil standse," lød al-Malikis bastante besked til George Bush i søndags.
"Denne mur minder os om andre mure, som vi vender os imod, og derfor har vi beordret den stoppet," uddybede den irakiske regeringsleder med formodet henvisning til Berlin-muren og Israels mur omkring palæstinenserne på Vestbredden.
Al-Malikis udsagn var et ekko af de irakere i og omkring Azamiyah-distriktet, som i weekenden og igen mandag i en tusindtallig demonstration protesterede mod muren, bl.a. med bannere, der talte om "husarrest for Azamiyahs familier". Ifølge den fungerende formand for Azamiyahs bydelsråd, Dawood al-Azami, vender 90 pct. af indbyggerne sig mod muren. Et vidnesbyrd om at den amerikanske ledelse fortsat ikke har forstået de mennesker og det samfund, man har sat sig for at redde.
Iris-scanning
Azamiyah-distriktet i det østlige Bagdad er en overvejende sunnimuslimsk bydel ved Tigris-floden, på tre sider omgivet af shiitisk dominerede kvarterer. Sunnier i Azamiyah er de senere år hyppigt blevet angrebet og forfulgt af shiitiske sikkerhedsstyrker og militser, som omvendt anklager distriktet for at være arnested og udgangspunkt for sunnimuslimsk terroraktivitet.
"Shiiterne kommer ind for at ramme sunnier, og sunnier foretager gengældelse hen over gaden," siger kaptajn Scott Mclearn fra de amerikanske styrker til AP.
For områdets beboere har det betydet en stedse mere utryg tilværelse med stadig mindre bevægelsesfrihed, og for den amerikanske militærledelse i Bagdad har det ført til den aktuelle beslutning om fysisk at adskille Azamiyah fra resten af hovedstaden.
Ifølge det amerikanske militærs egen avis, Stars and Stripes, vil personer, der ønsker at bevæge sig ind og ud af distriktet, blive tjekket af militæret ved skarpt bevogtede kontrolsteder i muren. Man vil både kunne kontrollere identitetspapirer og scanne fingeraftryk og øjnes irismønstre og sammenholde det med militærets voksende databaser over undergravende elementer i Irak.
"Det vil gøre det muligt at lade beboere og folk med legalt ærinde komme ind, mens dødspatruljer og militsgrupper holdes ude," forklares det i en militær pressemeddelelse.
Azamiyah er ikke det eneste sted, amerikanerne bygger mure. Efter starten på den igangværende sikkerhedsoffensiv i februar er 30.000 mursegmenter af cement blevet opstillet i Bagdad, fortæller koalitionsstyrkernes øverstkommanderende, generalmajor William Caldwell, til Stars and Stripes. Den vestlige bydel Ghazaliyah, der angiveligt er tilholdssted for militante sunnier, er ved at blive lukket af med en to meter høj og foreløbig to kilometer lang mur, og i alt 10 Bagdad-kvarterer er eller vil blive omdannet til gated communities, oplyser de amerikanske styrkers næstkommanderende, John Campbell, til Washington Post.
Ironien
"Et gammelt mundheld siger, at gode hegn skaber gode naboer," skriver sergent Pryor optimistisk i sin reportage. Men irakerne har vanskeligt ved at forestille sig, hvordan en 3,5 meter høj cementmur kan fremme dialog og forsoning mellem de to befolkningsgrupper på hver side. Virkningen af det amerikanske projekt synes snarere at være at forstærke vreden mod den udefrakommende magt, der opleves at belejre irakernes tilværelse.
"Dette gør hele distriktet til et fængsel. Det er en kollektiv afstraffelse af beboerne i Azamiyah. Vi er i besættelsens fjerde år, og vi ser antallet af forbandede mure vokse dag for dag og kvæle folket mere og mere," sagde forleden Ahmed al-Dulaimi, en 41-årig ingeniør fra distriktet, til AP.
"Muren vil ikke løse byens alvorlige sikkerhedsproblemer. Den vil kun øge den kløft mellem vore folk, som krigen har gjort så meget dybere," siger en anden, den 35-årige Ahmed Abdul-Sattar.
Nogle i bydelen frygter, at indgangene vil blive bevogtet af shiitiske soldater og politifolk, som vil chikanere sunnierne, mens andre er lige så bange for, at al-Qaeda vil overtage kontrollen inden for den befæstede bydel.
Atter andre betoner, hvordan handel, beskæftigelse og økonomisk aktivitet vil blive yderligere hæmmet af den indskrænkede kontakt og de vanskeliggjorte adgangsforhold til og fra Azamiyah.
"Vi får det som palæstinenserne," siger en sunnimuslim, mens flere arabiske medier bruger betegnelsen apartheid om den ny adskillelsesstrategi i Bagdad.
Hvis ansvar?
De sidste døgn har der rådet stor usikkerhed om, hvem der har deltaget i beslutningerne om murene, og hvad der nu vil ske. Dagen efter al-Malikis klare afstandtagen sagde en amerikansk militærtalsmand i Bagdad, kontreadmiral Mark Fox, ifølge Reuters, at "disse sikkerhedsbarrierer er den irakiske hærs initiativ og godkendt af Iraks regering."
Samme dag sagde bydelsformand al-Azami til AP, at "vi mødtes for få dage siden med den amerikanske hærenhed med ansvar for Azamiyah, og de bad os om som bydelsråd at underskrive et dokument om bygning af muren for at mindske drabene og angrebene på de irakiske og amerikanske styrker."
"Jeg sagde til soldaterne, at jeg ikke ville skrive under, medmindre jeg kunne tale med beboerne først. Vi fortalte om det under fredagsbønnen, men bydelsrådet har ikke skrevet under endnu - alligevel er byggeriet allerede i gang."
USA's nye Irak-ambassadør, Ryan Crocker, forsvarede mandag strategien med murene, men sagde samtidig, at "vi naturligvis vil respektere regeringens og premierministerens ønsker."
Han svarede dog ikke på, om de natlige arbejder med muren om Azamiyah vil stoppe, hvorimod den ledende irakiske militærtalsmand brigadegeneral Qassim al-Moussawi bedyrede, at de faktisk vil fortsætte her som i andre distrikter, tilsyneladende i strid med Nouri al-Malikis melding søndag.
Sagens ironi er, at den amerikanske mur faktisk for en stund har forenet sunnier og shiiter. De gik sammen på gaden i protesterne mandag, og såvel det sunnimuslimske Iraqi Islamic Party som Moqtada al-Sadrs radikale shiitiske bevægelse har udsendt erklæringer, hvor de anklager USA for at uddybe de sekteriske skel i den irakiske befolkning.
