Læsetid: 4 min.

M/S Vita sejler videre

2. januar 1998

DET HELE GÅR ufatteligt langsomt. Det maltesisk indregistrerede fragtskib M/S Vita - nedslidt og i dårlig stand - nærmer sig midt i december Københavns Havn, hvor det skal losse en ladning olivenkerneaffald og salt. Skibet har forladt havnebyen Sfax på Tunesiens østkyst den 6. december. Den 13. december opdager skibets besætning tre blinde passagerer, en marokkaner og to algeriere, der forsøger at gemme sig mellem de knuste olivenkerner. De tre mænd får et bad, de får mad, og de spærres inde på hver sit kammer. M/S Vita sejler videre mod København. Den 16. december kontakter skibets agent Københavns Politi for at få at vide, hvad man skal stille op med de tre nordafrikanere. Vicepolitidirektør Henning Thiesen har siden forklaret, at agenten får følgende besked: "Vi forklarede de danske regler om afvisning og vores praksis med hensyn til blinde passagerer."
M/S Vita sejler videre mod København. Den 20. december lægger skibet til kaj i Færgehavn Nord. Den russiske kaptajn, skibets agent og en repræsentant for skibets forsikringsselskab arbejder hektisk for at finde en løsning, så de tre blinde passagerer får mulighed for at gå i land i København. De har på dette tidspunkt været indespærret i en uge på hver sit kammer efter at have tilbragt den foregående uge nedgravet i en ladning olivenkerneaffald.
Den eneste "undersøgelse", dansk politi foretager, er - gennem en samtale med en repræsentant for rederiet - at sikre sig, at kaptajnen ikke er desperat og pønser på at smide de tre nordafrikanere i vandet, som Henning Thiesen har forklaret.
Rigspolitichefens afdeling E har allerede i oktober 96 til de danske politikredse rundsendt et udkast til en resolution om blinde passagerer, der var under udarbejdelse inden for rammerne af FN's søfartsorganisation IMO. Den 27. november 1997 har IMO's generalforsamling endeligt vedtaget den ikke-bindende resolution, der udtrykkeligt giver myndighederne i et skibs første anløbshavn ansvaret for "at modtage den blinde passager til undersøgelse i overensstemmelse med landets nationale love". Den vedtagne resolution er ikke udsendt til politikredsene, og Københavns Politi gør tilsyneladende ikke noget forsøg på at få klarlagt, hvilke retningslinjer Danmark har tilsluttet sig, og arbejdet aktivt for i IMO.

DER ER ELLERS god tid til at undersøge både de tre passagerer og de internationale regler, som Danmark har arbejdet for ud fra erhvervsminister Jan Trøjborgs helt fornuftige betragtning - udtalt i oktober 1997 - som lyder: "Vi må sikre, at blinde passagerer behandles på en human måde. Det betyder, at de skal kunne afleveres i den næste anløbshavn. Uden den regel har vi ikke løst noget som helst problem."
En hel uge går fra det øjeblik, Københavns Politi får besked om de blinde passagerer, til M/S Vita igen forlader København. Politiet foretager sig intet andet end at orientere om de danske regler om afvisning af udlændinge - en orientering, der næppe har manglet oplysning om de danske bøderegler om transportøransvar, som medfører, at et rederi, der medbringer en udlænding uden pas og visum til Danmark, får en bøde i størrelsesordenen 10.000 kr. pr. styk.
M/S Vita ligger stadig i Færgehavn Nord, da Information den 23. december fortæller den politimand, som skibets repræsentanter har været i kontakt med, at der ligger et skib med blinde passagerer i København. "Gør der det?" og "Nå", svarer han, og nægter at udtale sig om sagen, der åbenbart er pinlig. Den uge, der går fra den 16. til den 23. december må være gået ufatteligt langsomt for de ansvarlige politifolk, som har fordrevet ventetiden med absolut intet at foretage sig i sagen - bortset fra at håbe, at M/S Vita forsvinder af sig selv, inden danske medier får øje på skibet. Det lykkes lige akkurat ikke. Lillejuleaften sejler M/S Vita videre mod Hamburg, uden at de blinde passagerer har været i land i København, og uden at politiet har været om bord på skibet.
I Hamburg kommer de tre mænd anden juledag i land, bliver afhørt og frihedsberøvet. En af dem - marokkaneren - sendes hjem med fly. De to andre må om bord på M/S Vita igen, eftersom de ikke umiddelbart lader sig udsende til Algeriet - blandt andet fordi de ikke har noget pas. Skal man tro talsmanden for politiet i Hamburg, Wolfgang Ketels, fremlægger de tre mænd "ikke nogen asylrelevante grunde til, at de skulle have opholdstilladelse i Tyskland". Det er svært at sige, hvor summarisk de tyske myndigheders behandling af et eventuelt asylønske fra en eller flere af de blinde passagerer har været. Uanset dette har myndighederne i Hamburg i langt højere grad levet op til IMO-resolutionens bestemmelser end deres kolleger i København.

DEN DANSKE erhvervsminister Jan Trøjborg modererer i juledagene sin flotte holdning, for "vi skal jo heller ikke slå porten op for illegal indvandring". Vicepolitidirektør Henning Thiesen henholder sig til, at "det, vi skal rette os efter, er den danske lovgivning". Og underdirektør Kim Lunding, Udlændingestyrelsen, mener ikke, at IMO-resolutionens retningslinjer nødvendiggør ændringer af den danske udlændingelov.
Taget under ét betyder det, at Udlændingestyrelsen og politiet har tænkt sig at opfinde spidsfindige formuleringer, der gør det muligt igen og igen at nøjes med at orientere skibskaptajner om danske afvisnings- og bøderegler - uden at foretage den krævede undersøgelse af de blinde passagerer. Og så bare - som denne gang - nægte at svare, når journalister spørger, om praksis stemmer overens med IMO-resolutionen. For det gør den jo ikke. Som også en ledende embedsmand i IMO, Hartmut Hesse, har påpeget her i avisen.
M/S Vita sejler videre med to indespærrede algeriere om bord. Nu mod græsk havn, hvortil skibet ventes at ankomme midt i januar. ni.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her