Læsetid: 1 min.

MTV har mistet grebet

22. februar 2007

Ja, måske havde de kommunale eventmakere snuden så langt nede i Richard Floridas Den kreative klasse, at de ikke engang havde opdaget det. Men MTV er ikke, hvad det har været. Den danske version af kanalen, som blev lanceret sidste år, har tabt kampen om teenagerne til grønskollingen Voice TV. Og heller ikke på globalt plan sidder det 25 år gamle MTV Networks så sikkert i sadlen som i de gloriøse 90'ere, hvor kanalen introducerede så banebrydende former som musikvideoer, interaktive sendeflader og reality-TV.

I sidste uge fyrede MTV Networks 250 medarbejdere, herunder et par chefer, angiveligt for at give albuerum

til at investere i internettet i stedet for TV-produktion. Kanalens stjernesegment, teenagerne, så fjernsyn i 90'erne - i dag ser de mobiltelefon, YouTube, Myspace og

alt muligt andet end en TV-skærm, hvis indhold nogle produktionsbosser har designet.

Og MTV Video Music Awards? De tabte på globalt plan 30 procent i den 18-49-årige målgruppe sidste år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her